591175998

man ogsaa maatte spørge universitetet i Kiel, i alt fald synes det medicinske fakultet der at være blevet meget overrasket og skriver overmaade meget om dets taknemmelighed i den anledning og den ære, der vises det. Uheldigvis havde fakultetet ingen Tode, der kunde indskærpe: qui nimium probat, nihil probal, — under alle omstændigheder fylder dets skrivelse ikke mindre end 57 foliosider. Den er dateret 14. september 1787 og handler paa de første 30 sider kun om, hvilke rettigheder man mener, a t akademiet i det hele bor have, idet man erklærer aldrig officielt at have faaet meddelelse om akademiets oprettelse, — og det skønt den tyske forordning om akademiet er fra 25. august 1786!. Endelig side 30 begynder betænkningen om doctores chirurgiæ. Denne er meget detailleret, men karakteriseres maaske bedst ved gengivelse af et lille stykke af begyndelsen. Akademiet havde klaget over, at nogle af dets elever havde forladt det og var gaaet til universitetet. I den anledning skriver Kieler fakultetet, at det maaske kunde være, fordi de vilde lære noget mere medicin, end de kunde lære ved akademiet eller »vielleicht haben sie nicht das Lowenherz, nicht die Adlersaugen, nicht die Jungfraufinger, nicht die feste und leichte Hånd gehabt, welclie, nach dem was wir schon daruber, nur mit anderen Worten, gesagt liaben, die naturliche Talente sind, die ein Chirurgus notli- wendig haben muss; vielleicht ist einem oder dem, anderen von ilmen das bei der Chirurgie unver- meidliche Gewiihl in Blut, Eiter, andere ekelhaften Dingen und selbst in den menschlichen Eingeweiden, dass sogar in den Vorzeiten den Medicis, so lange diese noch Clerici waren, ausdrucklich untersaget war, zuwieder geworden; vielleicht haben die von