591175998

bevilges paa den ovenanførte af universitetets patron foreslagne maade og med de vilkaar, men iovrigt indstille det til Deres Maj’s allernaadigste godtbefindende. Jeg Bang1) skulde være enig med, hvad af det medicinske fakultet ved Københavns og Kiels uni­ versitet samt det tyske kancelli er anført.« Endelig faldt den kgl. resolution den 14. de­ cember 1787: Efter de i denne sag værende om­ stændigheder kan denne ansøgning ikke bevilges. Akademiet havde altsaa faaet et afslag, og dette kom vel næppe helt uventet, men man fristes til at spørge, hvorledes kunde dog akademiet finde paa a t komme med en saadan indstilling? Hvor kunde man dog tænke paa a t forsøge at gore eL saadant indgreb i universitetets rettigheder? Og saa tilmed foreslaa, at det latinske sprog blev sat til side, da man jo dog vidste, at doktordisputats­ erne for en meget væsentlig del var og bedømtes som latinsk stil. Jo, grunden var, at det Joseph- inske akademi havde faaet tilladelse til a t kreere doctores chirurgiæ, og det paa en anden maade end den fakultetet fandt det opportunt at angive. Fa­ kultetet vidste i virkeligheden ikke besked, men lavede noget, som passede i dets kram. Det er derfor nødvendigt a t høre lidt nærmere om, hvor­ ledes det var i Wien. Der var gjort meget for at fremme det kirur­ giske studium i Wien og mellem de midler, som man anvendte for at opmuntre de studerende var dels prisopgaver, der kunde belønnes med guld- medaille, dels mhgister- og doktorgrad. Meningen var, a t kirurgerne ganske skulde ligestilles med

L) B a n g var prof. med. F. L. H a n g s farbroder og plejefader.