591175998

medicinerne, men i virkeligheden blev akademiet bedre stillet end fakultetet, ti dette kunde efter en tidligere forordning ikke kreere mere end 6 doctores om aaret, medens der ingen begrænsning var for akademiet. Den, der vilde være magister, maatte besøge akademiet i 2 aar, derpaa praktisere i 4 aar i hospitaler og sluttelig bestaa en teoretisk og praktisk prøve. Den, der vilde være doktor, maatte gennemgaa det samme, men lian skulde være (i aar paa hospital og maatte derpaa foruden den samme prøve som magisteren, yderligere underkaste sig en større prøve, der bestod i offentlig a t foretage en operation paa lig, der bestemtes ved en af en urne af en af professorerne udtrukken seddel. Han valgte selv sine instrumenter. Hertil sluttede sig en prøve over indikationerne for operationen, om efterbehandlingen og en anatomisk demonstration. Diplomet udfærdigedes paa latin1). Som man ser var forholdet et ganske andet end det, fakultetet havde angivet, og man kan vist gaa ud fra, at prøven ikke har været let, under alle omstændigheder var den e x a m e n, der holdtes paa kirurgisk akademi i København, ingenlunde let. Der findes en udførlig beskrivelse af den som tillæg til Kølpins indvielsestale, den er forfattet af Kølpin allerede længe før og godkendt af alle lærerne. Man skrev den paa latin, for a t den skulde kunne blive bekendt rundt i verden, ligesom det var tilfældet med de wienske prøver. Prøven var meget indgaaende og holdtes om eftermiddagen, medens forelæsningerne var om for­ middagen. Hver kandidat examineredes i 10 timer

) Georg Fischer: Chirurgie vor 100 Jaliren. I.eipz. 1876. S. 216