591175998

forensis, kroniske sygdomme. — Kl. 5—6. Kvinde- sygdomme og børnesygdomme og ars obstetricia. Meningen med disse bestemmelser er selvfølge­ lig, at der gaves kandidaten spørgsmaal indenfor de grænser, der var sat for hver time, og der kan ikke være tvivl om, a t der examineredes meget ind- gaaendc og ret strengt. Der var en ting, som det ikke sjældent kneb med, og det var receptskriv­ ningen. Som folge heraf bestemte man i 1788, at selv om en kandidat havde pointsantal til anden karakter, maatte han nøjes med tredie karakter, hvis han ikke kunde skrive en ordentlig recept. 1 saadanne tilfælde lod man dog kandidaten af­ lægge ny prove i receptskrivning, hvis han ønskede det, og hvis det viste sig, at hans prove nu var tilfredsstillende, fik han sin anden karakter. 1 det mindste i et tilfælde maatte kandidaten forsoge en tredie gang, inden akademiet var tilfreds. Medens man saaledes ikke havde noget imod, at denne prove gentoges, kendte man ikke noget til, at hele examen kunde tages om. Det var forst til efter- aarsexamen 1803, at der meldte sig to kandidater, hvoraf den ene havde faaet 3. Karakter 1802 og den anden 2. karakter 1801, med ønske om at maatte tage examen om. I deliberationsprotokollen bemærkes: »Da det er udenfor fundationen og til­ forn ej er sket, at man har foretaget ny examen med nogen allerede examineret, besluttede man at sige de to sidste, at deres begæring ej kan tilstaas.« Imidlertid indgik de med et andragende til kan­ celliet, og ved et mode i akademiet meddeltes, at de to, der vilde tage examen om, havde faaet lov dertil af kancelliet, hvorfor de havde gjort deres specimina. Senere skete det mange gange. I bestemmelserne om examen bemærkes ende-