591175998

1786 blev man nodt til at benytte denne udvej, for adjunkten Schumacher, der var en af reserve­ kirurgerne, var paa rejse, og samtidig blev en anden, Poul Bcaufin, sindssyg. Man ansatte da som interims-reservekirurger Andreas Fenger og Fr. Vilh. Chr. Gøricke, som er omtalte ved den nye bygnings indvielse. Formodentlig var det Bcaufins sygdom, der var skyld i, a t man paa modet 24. april 1787 aftalte, at alvorligt tilsyn maatte haves med re­ servekirurgerne for at se dem enten med pension forsørgede, naar de ikke var istand til at tjene, eller at faa dem efter deres duelighed befordrede og deres pladser igen med andre mere duelige be­ satte. Det vil altsaa sige, a t en mand, som man ikke kunde bruge som reservekirurg, skallede man et embede, som kunde passe for ham, som altsaa ikke stillede for store fordringer. Naar man kunde ansætte interims-reservekirurger, laa det i, at man delte gagen. Da saaledes Schumacher var borte og Beaufin syg, lagde man de to gager sammen, og der gaves 1/3 til den »aldeles ubrugelige« Beaufin eller 96 rdl. og til hver af interims-reservekirurgerne ligeledes 96 rdl. om aaret. Mod de syge synes akademiet at have været meget overbærende, for Caroc angiver, a t Beaufin blev staaende som re­ servekirurg til 1789, altsaa i 3 aar, og senere fik v. Saldern, der havde lungetuberkulose, ligeledes lov til at blive staaende i lange tider, lige til sin dod. Med en af lærerposterne var akademiet for saa vidt uheldig, som der gentagne gange allerede i de første aar fandt personskifte sted. Lector chemiæ Tychsen købte nemlig apotek i Kongsberg 1788, og man antog derefter Johan Georg Ludvig Manthey til interims-lector chemiæ — mærkeligt nok, thi Manthey var ikke mere end lige fyldt 19 aar, hvis