591175998

25. September 1790 valgte man enstemmigt kammer­ sekretær Gundelach til sekretær. Det i'ølger al' sig selv, at akademiet søgte at hævde kirurgernes stilling, hvor det kunde, og jeg har tidligere haft lejlighed til at vise1), at det ikke mindst var overfor medici, at akademiet udtalte sig, idet man bestemt benægtede medicorum ret til at udøve kirurgi end sige til at faa kirurgiske embeder. Det mest karakteristiske tilfælde, hvor akademiet ikke havde held med sig og vel nok havde handlet klogere ved ikke at stille sig for stejlt, handlede om distriktskirurgikatet i Soro. Forholdene var lidt ejendommelige i denne bv, idet der var en mcdicus ved Soro akademi, men tillige en distriktskirurg i Sorø lægedistrikt. For­ holdetvar nu det, at dr. med. Jens Bang, den meget ansete læge og kunstner, der senere blev læge­ kyndig viceborgmester i København, i 1776 var ansat ved akademiet og dets gods, og i hans be­ stalling stod, at han skulde paatage sig saavel medicinske som kirurgiske kure. Der foreligger ikke i rigsarkivet oplysninger om, hvorvidt denne bestemmelse har været nærmere drøftet, men det har næppe været tilfældet, og det var jo ogsaa 9 aar, før akademiet blev stiftet. Det er muligt, at der ikke har været ment andet, end a t han som en fysikus skulde føre tilsyn med kirurgerne, i alt fald havde han ifølge en erklæring fra overhof­ mesteren indtil 1782 ikke haft noget med kirurgi at gøre, da der altid var en kirurg i Soro. Da den sidste kirurg saa blev forfremmet, begyndte Bang at besørge kirurgisk praxis, og han paastod endog, at han vilde have kirurgens lønning, skønt det var x) Doktorgradens forhold til kirurgisk praxis før 1788. Ugeskr. I', læger 1899. S. 1153.