591175998

mod hans bestalling. Da overhofmesteren i efter- aaret 1782 var borte, benyttede Bang sig deraf og anmodede collegium professorum om fornoden in- strux som akademiets kirurg. Han fik den ganske vist, men da han vilde hæve sin lønning som kirurg, nægtede overhofmesteren at betale den, før der var kommet en resolution derpaa. Resolu­ tionen udstedtes 7. Maj 1783, hvorved Bang fik 50 rdl. og 8 favne brænde i gage som kirurg i Soro, mod at han stadig skulde holde en paalidelig svend. I 1788 skulde der ansættes en kirurg i Sorø distrikt, og da Bang fik dette at vide, skrev han til kirurgisk akademi og anmodede om at blive indstillet til embedet. For at motivere sin kompetence skriver han: »Det er nu paa 13. aar, at jeg har forestaaet dette kirurgikat, og ikke alene her i distriktet, men endog langt om i landet med god lykke selv forrettet endog vigtige kirurgiske operationer, dels formedelst folks fortrolighed til mig dels af mangel paa habile kirurger paa nogle steder; ligesom jeg og i nogle aar har været den eneste accoucheur her i landet. Jeg har frekventeret kirurgiske forelæsninger af de hrr. Cruger, Hennings, Berger, Kølpin og Callisen og tillige bivaanet en del af deres kirurgiske opera­ tioner. Ved min medicinske examen har jeg i aaret 1773 aflagt prøve paa min indsigt i kirurgien. Jeg haaber altsaa, at intet kan findes imod, at sligt et kirurgisk embede jo med sikkerhed kan og bor betros mig.« En uge senere, inden han endnu havde faaet svar fra akademiet, søgte han kongen om embedet, og nævner i sin ansøgning, at den som akademiet vilde foreslaa, tillige havde licentia medica, og det vilde derfor gaa meget ud over ham, »dersom den anden beskikkede kirurg enten formedelst sin ny-