591175998

dels i rigsarkivet, idet man dengang i linjere grad end nu sendte ansøgning paa ansøgning ind til kancelliet eller til kronprinsen, — ja endogsaa for intrigerne løftes en Hig! Begyndelsen til fejden maa søges i kirurgernes kamp med universitetet, og at Callisen kom med i den var foranlediget ved Christian Johan Bergers fald sammen med Struensee. Ua det viste sig, at Berger ikke vilde komme tilbage til universitetet, søgte Matthias Saxlorph og Callisen om hans pro­ fessorat i kirurgi, og fakultetet fik da sat igennem, navnlig paa Kratzensleins initiativ, at Saxtorph fik professoratet, medens der oprettedes et nyt pro­ fessorat i kirurgi ved universitetet for Callisen, men da man ikke havde lønning til et saadant, fandt man paa den meget uheldige udvej, at Callisen ikke skulde have nogen lønning, men fik lofte om ved Hennings’s dod eller afgang at blive general­ direktør for kirurgien med den dertil horende lønning, medens der tilføjedes, at theatrum ana- tomico-chirurgicum samtidig skulde inddrages under universitetet. I overensstemmelse hermed fik Calli­ sen sin bestalling 18. februar 1773. Herfor er der tidligere1) gjort meget udførligt rede og ligeledes for, hvorledes forordningen af 22. Juni 1785 om kirurgisk akademis stiftelse nær havde kuldkastet alle Callisens forhaabninger, men hvorledes han, da kirurgernes forslag blev forelagt collegium medieum fandt lejlighed til at komme med et an­ dragende, der bevirkede, at der i den kgl. resolution af 1. april 1785 indfojedes: I henseende til justitsraad Callisen, hvis ind­ sigter og duelighed er Os vel bekendt, og som Vi

l ) N orn e: Chirurgisk academ is historie: Academiets stiftelse. S. 45 o. fl.