591175998

GO designerede fik ingen Ion, og Callisen maatte derfor ogsaa vente i 21 aar, inden han fik Ion for sin lærervirksomhed — men ganske vist fik han andre embeder, som var lønnede, og han havde sin pro­ fessortitel, der gav anseelse og praxis. Som sagen nu laa, kan man forstaa, at Callisen maatte føle sig meget usikker, og næste aar blev det endnu værre for ham, for saa fik han vanskelig­ heder ved universitetet. Den 14. januar 1786 skrev nemlig Tode til rector universitatis (Kratzenstein), at da han saa, at Callisen i det sidste fakultets­ cirkulære udtrykkelig havde erklæret, at han frem­ deles vilde vedblive at examiliere ved fakultetets examina, omendskønt den grund, paa hvilken hans designation beroede, nemlig amfiteatrets forening med universitetet nu ganske og aldeles er bortfalden, og da det er muligt ihvorvel urimeligt, at han kunde mene at beholde næste succession efter Saxlorph, hvilken ret dog kun tilkommer Tode, saa ser han sig tvungen til at anmode Kralzenstein som rektor og dekan at forlange Callisens erklæring om, paa hvad grund og i hvad hensigt han kan mene at være beføjet til at anse sig som designatus, da Tode, hvis han ikke giver en tilfredsstillende erklæring med hensyn til Todes successionsret, »klagende maa indkomme paa højere steder«, lige­ som han ogsaa for fremtiden anser sig som anden designatus i fakultetet, om endog Callisen vilde frafalde al expectans paa professor lønning og tjene gratis. At Tode hidtil har ladet ham examinere uden at paatale sin ret, er sket tildels for at oppe­ bie tiden, da det kirurgiske akademi tog sin be­ gyndelse, tildels for at unde de kandidater, som havde hørt kollegier hos Callisen, den glæde a t af­ lægge prøve derpaa, og tildels fordi Tode altid