591175998

5. maj en udførlig forestilling, hvori refereres, hvad der var sket, og det foreslaas: om ikke Callisen bør vedblive paa samme fod som hidindtil at være professor chirurgiæ ved Københavns universitet, coexaminator ved examine medico og membrum collegii medici, samt beholde hans senium blandt professores extraconsistoriales efter hans bestallings datum, da det øvrige udsættes, til casus existerer. Denne indstilling bifaldtes og kommuniceredes universitetet ved kancelliskrivelse af 2. Juni 1780. Hermed var Callisens stilling ved universitetet fastslaaet, »indtil casus existerer«, men det var ham ikke nok, han maatte soge at faa en ende paa uvisheden, og han forsøgte igen næste aar. Den 16. marts 1787 sender Callisen en ansøg­ ning til kongen, hvori han meddeler, a t efter a t han tidligere havde faaet to anmodninger fra directore collegii medico-ehirurgiei i Berlin, geheimeraad Cothcnius og fra dekanus Knape om at modtage det vakante første kirurgiske professorat ved kollegiet, har han nu faaet en skrivelse fra stats­ minister v. Hagen, som efter den preussiske konges specielle befaling tilbyder ham dette embede med begæring, at han selv skal foreslaa betingelserne, paa hvilke han vilde modtage dette kald, hvilke betingelser skulde forelægges kongen til appro­ bation, samt tillige tilbød ham en anselig karakter. Callisen tilføjer: Ved at overlægge nøje dette ellers ærefulde og fordelagtige tilbud, finder jeg dog saa megen attachement til mit fædreland, hvor jeg er født, opdraget, har nydt kgl. stipendia, har familie, mange venner, og hvor jeg i mange aar har været en virksom borger i staten, at jeg ikke lettelig kan bestemme mig til a t antage dette kald, og vilde med saa meget mere frimodighed frabede mig det,