591175998

om jeg maatte være forsikret om D. M.’s naade i henseende til bestemmelsen af mine tilkommende vilkaar ved fakultetet, og at allerhøjstsamme med velbehag vilde se, at jeg fremdeles vedbliver at opofre mine evner og bestræbelser til det alminde­ lige bedste. Den 23. marts faldt den kgl. resolution, og den følgende dag meddelte kancelliet Callisen, at kongen havde resolveret: at han med allern. vel­ behag har anset, at De foretrak a t blive i Deres fædreland i stedet for at antage det dem tilbudte fordelagtige embede i Berlin, samt at H. M. i be­ tragtning deraf saa meget mere vilde have naade for Dem, naar den tid kommer, at det Dem ved den under 9. april 1785 kommunicerede allern. re­ solution givne løfte skal bringes til opfyldelse. Hermed var Callisen i grunden lige nær, for det var atter et halvt lofte. Han skrev til akade­ miet 15. maj 1787, og det var formodentlig om sagen, men hverken denne skrivelse eller akade­ miets svar har jeg kunnet finde, da korrespondance­ bogen mangler. I 1789 sogte Callisen igen. Denne ansøgning kender jeg ikke i original, men kancelliet ned­ lægger 7. juli 1789 en meget lang forestilling, hvori der først refereres alt, hvad der tidligere er sket, og derpaa meddeles, at Callisen nu har indgivet et nyt andragende, hvori han siger, at han, som nu i 18 aar uden Ion eller emolumenter har holdt offentlige forelæsninger og forrettet alt, hvad der paaligger en fakultetslærer, ønsker at vide sin til­ kommende bestemmelse som lærer, da det ham givne lofte at succedere generaldirektør Hennings ved fundatsen for kirurgisk akademi er gjort tvivl­ som, idet de ved akademiet nu værende 3 lærere