591175998

solutioner, vil Vi i medhold af den ham allerede 1773 meddelte bestalling herved allern. fastsætte: a t den ved forordningen om det kirurgiske akademis stiftelse af 1785 bestemte afvexling i dettes direc- torium, først skal komme til opfyldelse efter justitsraad Callisens afgang derfra, saafremt han overlever justitsraad Hennings, og maa prof. Callisen saaledes ved at succedere Hennings ligesom denne beholde bemeldte directorium ad dies vitae, hvilket i sin tid meldes det kirurgiske akademi. Denne resolution kommuniceredes Callisen 7. juli 1789, og det varede naturligvis ikke længe, før der gik rygter om den. Den synes aldrig at være kommuniceret akademiet, men det behøvedes forsaavidt heller ikke, som det vil fremgaa af det følgende. Callisen havde faaet sit ønske opfyldt, men hvorledes gik det saa akademiets professorer? De var naturligvis forfærdede, og de maatte snarest muligt have at vide, hvad de havde at rette sig efter. Som det vil vise sig, var det Winslow, som det gik mest ud over, og det var derfor ogsaa ham, der søgte nærmere oplysninger. Han indgav derfor 4. august 1789 en ansøgning ikke til kancelliet eller kongen, men til kronprinsen: Det var i aaret 1785, at H. M. K. ansatte mig som professor ved det kirurgiske akademi, jeg har siden den tid arbejdet i samme med al den nidkærhed og Ilid, jeg troede at skylde videnskaben, mine medborgere og min egen ære, ja, jeg har indtil denne dag endogsaa arbejdet med lyst, fordi jeg for det nærværende saa paa nytten, jeg stiftede for det almindelige, og for det tilkommende havde hensyn paa nytten, jeg troede at tilvejebringe end­ ogsaa mig selv, det er med andre ord, fordi jeg i medhold med fundationen ar det kgl. kirurgiske akademis stiftelse og indrettelse dens 1. og 3. §§: —• — -— troede at have en sikker udsigt til et vist tilflugtssted, eller klarere fordi jeg troede at have ret til at succedere justitsraad Hennings