591175998

slaa sig til taals med, men lian indgik med en ny ansøgning 16. oktober 1789, som af kancelliet refe­ reres saaledes, at Winslow har andraget, at det ved resolutionen til Calliscn er ham vist, at han i 4 aar har misforstaaet forordningen om det kirur­ giske akademi. Og skønt inderligen og dybt følende hans fejltagelse og dens følger, skal han ingen­ lunde anse den tid og de kræfter, han hidindtil har anvendt i akademiets tjeneste, som spildte, og han tør smigre sig med at have gjort nytte. Ligesom slutningen af den ham kommunicerede resolution forvisser ham om, at D. M. har haft naade for hans idrætter, hvilken overbevisning skal være ham fuld løn. Ikkun en naade tør han udbede sig, og den er: at blive entlediget fra hans ved akademiet havende profession, da det er ham nødvendigt a t gøre den tid, han der har maattet anvende, til sin egen, og hans timelige velfærd, ja selv hans sundhed, nøder ham til et skridt, han ligesaalidt gør uden overlæg som uden følelse. Han anraaber derfor D. M. af sit hjertes inderste om allern. bønhørelse, hvorom endog D. M.’s retfærdighed selv gør ham forvisset. Denne ansøgning indstillede kancelliet til allerh. godtbefindende, og 23. oktober 1789 resolveredes: Kancelliet har at tilmelde prof. Winslow, at den af ham forlangte afsked fra akademiet bevilges, dog ikke forinden han har tilendebragt hans ved catalogum lectionum overtagne akademiforret­ ninger. Inden kancelliet iværksatte denne resolution, fandt det sig dog beføjet under 30. oktober at fore­ drage for kongen, a t da prof. Winslow ej ved nogen særdeles kgl. ordre var udnævnt til at deltage i forretningerne ved det kirurgiske akademi, men dette arbejde blot paaligger ham som overkirurg 5*