591175998

gavn; jeg elskede og elsker endnu mine embeder, og intet uden nød og frygt for mangel paa mine gamle dage kunde formaa mig til at forlade dem. — Intet skulde være mig mere tilfredsstillende end at beholde disse mine embeder, naar det kunde ske paa en inaade, der sikrede mig i frem­ tiden for det vanheld mod min villie at blive dem berøvede, tillige gav mig udsigt til i tiden at blive sikker for mangel og endelig gav mig vished om det kirurgiske akademis fundations opfyldelse dog uden at fornærme det jstr. Callisen allcrn. givne løfte paa den sidste klausul na>r; ti ansøger jeg allerund. at D. lv. M. allcrn. vil lade mig vedblive i mine embeder, dog at derhos allcrn. forundes mig: 1) at blive bestaltet forste kirurg paa hospitalet, saa at direktionen ikke kan afsætte mig, og at herefter dette embede som alle andre kgl. kirurgiske embeder bliver foreslaaet af det kirurgiske akademi (frdngs. XI §); 2) at jstr. Callisen frastaar den sidste klausul i hans expektance, som han egentlig havde ved det forrige ampliitheatrum anatomieum og er aldeles ikke passende til det nuværende akademi, og saaledes at dircctorium eller rigtigere sagt dekanatet afvexler hvert aar iblandt professorerne efter frd. .'1 §. 0) at ved jstr. Hennings's dod min gage ved Frede­ riks hospital foroges med 000 rdl. aarlig tillæg og ved Callisens afgang frd’s 1. § maatte holdes; 1) at forundes strax et aarligt tillæg som henstilles til D. M.’s naade i betragtning at jeg har 2 embeder at forvalte, har foreslaaet hospitalet i 10 aar og paa 5. som professor. Kancelliet forestillede nu sagen 11. december 1789 og begyndte med at meddele, at efter at Winslow havde søgt afsked fra akademiet, og det forlod, at han ogsaa havde sogt afsked fra hospi­ talet, havde man skrevet til direktionen for at for­ nemme, hvem man mente kunde ansættes i hans sted, da begge embeder bor være uadskillige. Der- paa refereres hospitalets indstilling, »hvilket Kan­ celliet saaledes foreløbig allerund. har skullet fore­ drage«. Derefter refereres Winslows ansøgning og