591175998

han maa vedblive som første kirurg ved hospitalet saa længe indtil han efter jstr. Hennings' s, Callisens og Kølpins afgang ascenderer til den direktoratet eller dekanatet ved det kirurgiske akademi tillagte aarlige gage. Og som det for det øvrige ved de i denne sag afgivne kgl. resolutioner aldeles har sit forblivende, saa vil Vi dog af særdeles naade, i det tilfælde, naar jstr. Callisen indtræder i akade­ miet, forunde supplikanten et personligt aarligt tillæg af GOO rdl., saafremt han ikke forinden eller paa samme tid paa en eller anden maade forhjælpes til en lige saa høj reglementeret gage; hvilket personlige tillæg dog i saa fald kuns ved­ varer, indtil han kan oppebære efter sin tur direktors eller decaui løn ved kirurgisk akademi. Nu var der tilsyneladende ro i et par aar, men det var kun tilsyneladende. Hvorvidt Kølpins uheldige inastoidaloperation paa livlægen J. J . v. Berger, som døde i marts 1791, har spillet nogen rolle i de paafølgende begivenheder, kan ikke paa­ vises, men Kølpins stilling svækkedes derved, og i oktober 1791 indtraadte der begivenheder, som utvivlsomt viser, at der har været arbejdet fra Callisens eller i alt fald haus venners side, og at der nødvendigvis maa have været ført forhandlinger med Callisen. For at dokumentere dette behøver man kun at læse den skrivelse, som Callisen 10. oktober 1791 sendte til geheimeraad v. Brandt. Den lyder; Deres Exe. har behaget at ytre til mig Hs. K. H. Kronprinsens onske, at jeg strax maatte tiltræde det kirurgiske akademi, og har forlangt derom min skriftlige erklæring. Vel maa jeg tilstaa, at jeg efter de forhen indløbne omstændigheder ikke har attraaet at indtræde i akademiet, forend den mig allern. forundte succession