591175998

kunde iinde sted, inen naar H. K. H. befaler det, saa er det min pligt at adlyde. I dette tilfælde tvivler jeg ikke paa, at min indtrædelse i akademiet bliver bestemt efter den orden, som i min bestalling og den seneste kgl. re­ solution desangaaende er fastsat. Saa meget mine kræfter og mit havende embede det tillader, skal jeg altid som hidtil stræbe at anvende mine evner til almindelig nytte og videnskabens forfremmelse. Hvad akademiets dekanat angaar, saa har jeg aldeles intet imod, at det i sin tid efter fundationen aarlig alternerer imellem akademiets professorer paa samme maade som det i eollegio medico og facultate medica er fastsat. — Hvilket jeg efter D. Exc.’s befaling har den ære underdanig at indberette. Man kan sikkert gaa ud fra, at kronprinsen ikke af sig selv havde faaet den tanke, at Callisen allerede før Hennings’s dod skulde indtræde i akademiet, og geheimeraad Brandt, der var præsi­ dent i kancelliet, har aabenbart blot været bud­ bringer. Derimod maa man erindre v. d. Ostens skrivelse, hvori han netop foreslaar, at Callisen skal indtræde strax, og v. d. Osten har nu engang ry for at have været en intrigant person. »Sigtelsen for falskhed og underfundighed har lydt fra meget forskellige kanter og fulgt ham igennem en stor del af hans liv«, siger Edv. Holm1). Callisen har derfor i ham sikkert haft en god hjælper. Osten havde sagt, at Callisen uden tvivl vilde være villig til strax at indtræde i akademiet og hospi­ talsdirektionen, naar det ham befales — og se, Callisen bruger den samme vending i sin skrivelse. Men det fremgaar ogsaa af Callisens skrivelse, at der har fundet andre forhandlinger sted, nemlig angaaende afvexlingen af dekanatet, som han nu aldeles intet har imod. Denne fordring til ham, skyldes utvivlsomt Winslows sidste ansøgning,

b Biograf, lexikon XII. S. 153.