591175998

Kølpin sig borte først fra forsamlingerne, derefter, da lians averterede forelæsninger var afsluttede, fra alle forretninger — men saa gik tæppet op for sidste akt! 1 et cirkulære dateret 26. januar 1794, udsendt af Winslow, staar som punkt 2: jstr. Hennings er meget slet, overmaade mat, respirationen yderlig besværlig og pulsen nu næppe at føle —- og samme dag døde denne hæderlige, trofaste, afholdte mand, som endnu dagen før sin sidste sygdom passede sit arbejde1). Dødsfaldet indberettedes strax til kancelliet, som 15. februar 1794 tilskrev akademiet, a t det er en selvfølge, at Callisen indtræder i den afdødes sted, hvorfor man allerede havde tilkendegivet finanskassedirektionen, a t gagen tilkommer Callisen fra dødsdagen. løvrigt paalægges det akademiet snarest muligt at indsende forslag og betænkning om, hvorledes der i fremtiden vil blive at forholde saavel med examina som med forelæsninger. Den 16. februar satte Callisen denne skrivelse i cirkulation med bemærkning, at derom maatte vel delibereres i næste samling — og tilføjet bag­ efter med mindre bogstaver: eller og sendes til jstr. Kølpin. Bodcndick, fil hvem Bricghel, Kilders og Wins­ low slutter sig, skriver følgende forslag til svar: H. I\. M. har ved jstr. Callisens indtrædelse i det kir. akademi under 16. deebr. 1789 allern. behaget at resolvere, at prof. Winslow efter jstr. Hennings's død skal nyde af den kgl. kasse en godtgørelse eller et tillæg af 600 rdl. aarlig, for at faa sin aarlige gage forhøjet til 1 000 rdl. — Da nu den omstændighed indtræffer, at jstr. Callisen ikke

x) Se I. del s. 43.