591175998

collegio chirurgico har prof. Callisen aldrig haft sæde og underskrift for mig. Examinationsprotokollen saa vel som candidatorum testimonia kan bevise det modsatte, naar forlanges, og jeg tror aldrig, at jstr. Callisen selv nogen tid vil nægte det. Den mig nu vederfarne, vist ufortjente fornærmelse var mig derfor nu saa meget mere uventet. Jeg ved, min allern. konge vil, at ogsaa den allerringeste af sine undersaatter skal ske ret, og aller- hojstsamme vil vist ikke, at der skal ske mig uret. Har D. M. givet Prof. Callisen en skriftlig bestalling: saa har allerhøjstsamme givet mig en trykt bestalling og for­ ordning, som nu i adskillige sprog over hele Europa er bekendt, og som indeholder de betingelser, hvorved dette akademi blev muligt; og blot ved der indbefattede kgl. lofter har allerhøjstsamme opmuntret mig til at arbejde og meget mere at arbejde, end at jeg slig fornærmelse kunde vente. J e g b e d e r d e r f o r a l l e r u n cl. a t d e r m a a t t e a n v i s e s j s t r . C a l l i s e n d e n ]) l a d s, d e r k a n t i 1k o m ni e li a m. Og da ved prof. Callisens indtrædelse nu bliver 3 virkelige professorer ved akademiet, som kan bestride de forretninger, ligesom hidtil er sket, og nu divisions- og obercliirurgus ved kvæsthuset er forenet med akademiet, saa beder jeg allerund. at jeg som hofchirurgus herefter maatte være dispenseret fra professoratet og alle til professoratet, henhorende forretninger ved det kirurgiske akademi. Jeg haaber om saa meget mere en allern. bønhørelse, da jeg for alt mit halte arbejde, tidsspilde og omkost­ ninger ved akademiets indretning aldrig har forlangt eller ventet nogen godtgørelse; jeg har tvertimod strax for og ved akademiets oprettelse for de øvrige med­ arbejdende membra deklareret og renonceret paa alle fordele og udtrykkelig ogsaa paa jstr. Hennings’s tjeneste, om jeg virkelig skulde overleve ham; da jeg i min alt daværende alder ikke gærne vilde befatte mig med de anatomiske partes, men til akademiets desto bedre flor og opkomst hellere overlade den til en duelig yngre pro­ fessor, der tillige maatte bo der paa stedet1). Den eneste x) Her kunde jeg liave tilføjet, at jeg, som alle mine medarbejdere ved, blot forbandt mig til at paatage mig professoratet paa 3 å 4 aar, for at bringe akademiet igang, og indtil adjunkt S c h u ­ m a c h e r , som jeg i samme tid sendte udenlands med det Cap- pelske rejsestipendio, kom hjem igen, og kunde afløse mig.