591175998

Da Gallisen fik skrivelsen fra Kølpin satte han den i cirkulation med bemærkning: da Kølpin for hans alders og helbreds skyld frasiger sig at befatte sig med eollegia og examina, men tilbyder at deltage i de øvrige forretninger, naar jeg cederer ham sæde og underskrift, saa maatte vel dette svar til kancelliet indsendes. Vel har jeg mange aarsager ikke at anse mig som Kølpins elev, eller ham for min velgører, dog mangler det mig ikke i høj­ agtelse for hans fortjenester for videnskaben og akademiet, og da dette er en partikulær sag mellem Kølpin og mig, saa skal jeg desangaaende selv til­ skrive kancelliet. Bodendick skriver med de andres tilslutning, a t man maa sende Kølpins svar, men Winslow til­ føjer med understregning: jeg kan ikke indse, a t det er en partikulær sag mellem Kølpin og Callisen. Det er en sag, som ogsaa angaar hele akademiet, og ikke en ganske ligegyldig, om akademiet skal beholde Kølpin eller ikke; imidlertid er Kølpin den fornærmede og forurettede og ikke belønnet for det vigtige arbejde med vort akademis oprettelse, et arbejde, der er blevet bedre baade paaskønnet og belønnet af andre nationer end hos os, jeg har endnu ikke forglemt de usle og i Danmark uhørte kabaler, der blev smedede imod mig, som dog ved kronprinsens hjælp blev hævede, hvorfor skulde Kølpin fritages? i sandhed han kunde ikke, hvor der straffes end! Hvad ulejlighed, arbejde og umage det kostede os at faa et akademi oprettet, og hvor­ ledes Kølpin arbejdede med os, dette kan kun de bevidne, som arbejdede for denne vigtige og nyttige indretning for fædrelandet, og derfor hverken kan eller bør det være os ligegyldigt at tabe den vær-