591175998

digste af vore medarbejdere og medlemmer, i sandhed det er ikke ligegyldigt for mig. Bodendick (+ Brieghel og Winslow ): Da kan­ celliet forlanger akademiets svar, og Kulpin ganske aabenlyst fremlægger sine grunde til akademiets omdømme, bekræftelse eller fornægtelse, saa tænker jeg, at Callisen bør gore det samme og sætte derved akademiet istand til at bedømme det sandfærdige i sagen, og saa at svare kancelliet, hvortil vel en sammenkomst af de 4 uinteresserede medlemmer tilligemed sekretæren vil blive nødvendig. Callisen udtalte: mit svar til kancelliet vilde have bestaaet deri, at jeg vel ikke troede, at nogen særdeles pligter forbandt mig til at cedere Kulpin, men var aldeles bestemt paa at overlade denne sag til kancelliets omdømme og beslutning med videre. Men da jeg nu ser, at denne sag igen giver an­ ledning til nye ubehageligheder, saa forandrer jeg min mening og skriver ikke til kancelliet. Derpaa førtes forhandlinger om et mode, som Callisen aabenbart nødig vilde have, men som lian tilsidst blev nødt til at fastsætte. I akademiets skrivelse af 13. marts 1794 gives der først en meddelelse om, hvad der var sket, og et referat af cirkulæret, og derpaa meddeles, at ved mødet havde Callisen erklæret, at da han uden sin ansøgning var indsat i akademiet, vilde han nu forholde sig ganske passiv og overlade til os, om vi vilde tilstille kollegiet cirkulæret, da hans svar deri indeholdtes, hvorpaa han forlod forsam­ lingen. Derefter fortsættes: Naar vi henser lil indholdet af jstr. Kølpins for- benævnte erklæring, da kan vi ikke andet end antage de grunde for rigtige, paa hvilke jstr. Kolpin tror sig fornærmet ved det fortrin i sæde og underskrift, som