591175998

intet derom i akademiets deliberations protokoller findes anført. Da den hele sags gang og sammenhæng er (iet hGje kancellikollegium fuldkomment bekendt saa liar jCg intet at tilføje men overlader denne sag til kancelliets g0dt- befnulende og H. M.’s allern. befaling. Den 9. maj 1794 indgik kancelliet med fore­ stilling, hvori først meddeles, hvad der er sket, og de indkomne skrivelser som sædvanligt refe­ reres ganske fortrinligt, kun er der i referatet af Callisens skrivelse tilføjet efter hans udtalelse, at han har holdt anatomiske og kirurgiske forelæs­ ninger »og adskillige videnskaber«, hvad der ikke staar i Callisens skrivelse. Det oplyses, at Kølpins ansøgning til hoffet aldrig er kommet til kancelliet, og der sluttes: Næst iøvrigt at erindre, at for­ ordningen om det kirurgiske akademis stiftelse ud­ trykkelig fastsætter, at professorerne ved dette akademi skal bestaa af generaldirektøren over kirurgien, k o n g e n s h o f k i r u r g og den første kirurg ved Frederiks hospital, hvoraf folger, at ingen kan være professor ved dette akademi uden at have et af forbenævnte embeder, maa kancelliet alene henstille denne sag til D. M.’s allerh. godtbefindende med formening, at jstr. Kølpins grunde ikke fortjener at komme i be­ tragtning, men at han, naar han vil forblive i hof- kirurgembedet ogsaa bør opfylde de med samme forbundne pligter. Den kgl. resolution faldt samme dag, 9. maj 1794: Vi ville i naade efter ansøgning entledige jstr. Kulpin fra professoratet ved det kirurgiske akademi samt alle dermed forbundne forretninger. — Imidlertid maa han vedblive, som hidindtil, det ham forundte embede som liofchirurgus.