kraks vejviser 1985 realregister

KØBE

120

Realregister for København og omegn

Randersgades Skole, Randersgade 38, 2100 Kbh 0. Insp. Helge Eriksen 01- 38 08 74 Rosenvangskolen, Præstogade 17, 2100 Kbh 0 01-42 60 36. Insp. Ole Avnshoj Svagsynsklasserne 01-42 86 80 Ryesgades Skole, Ryesgade 101, 2100 Kbh 0. Insp. Inger Bangert 01-38 24 05 Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74, 1704 Kbh V. Rektor Birthe Christen­ sen 01-24 43 11 Rysensteensgades Skole (klasser for tale/- horehæmmede), Rysensteensgade 3, 1564 Kbh V 01-12 65 35. Insp. Sven Arnberg Rødkilde Skole, Godthåbsvej 274, 2720 Vanløse 01-87 22 80. Insp. Ole Gatzwil- ler Rådmandsgades Skole, Rådmandsgade 22, 2200 Kbh N. Insp. Jørgen Voigt 01- 83 05 78 Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boule­ vard 135, 2500 Valby. Rektor Johannes Nymark Jensen 01-46 62 22 Sjællandsgades Skole, Sjællandsgade 10, 2200 Kbh N. Insp. E Lund Jensen 01- 39 23 11 Sortedam Gymnasium, Sortedam Dosse­ ring 97, 2100 Kbh 0. Rektor Arne Hel­ man 01-42 70 87 Stevnsgades Skole, Stevnsgade 36-38, 2200 Kbh N. Insp. Johannes Tofte 01- 37 17 60 Strandparkskolen, Pumpehusvej 10, 2450 Kbh SV. Insp. Lasse Rydberg 01- 30 65 12 Strandvejsskolen, Sionsgade 1, 2100 Kbh 0. Insp. Harding Sørensen 01-18 02 15 Sundbyvester Skole, Sundholmsvej 4C, 2300 Kbh S. Insp. Esther Lybeck Søren­ sen 01-54 23 08 Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 Kbh S. Insp. Kjeld Bendix Petersen 01- 58 04 19 Sundet, Skolen ved, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01-55 15 08 samt afdelingen for bevægelseshæmmede, Samosvej 50, 2300 Kbh S 01-55 38 06 (12-12.45). Insp. Jens Rasmussen Sundpark Skole, Wittenberggade 2, 2300 Kbh S. Insp. Ivan Sørensen 01-59 20 36 Sølvgades Skole, Sølvgade 16, 1307 Kbh Niels Jørn Hougaard 01- Sønderbro Skole, Lybækgade 20, 2300 Kbh S. Insp. Knud Jørgensen 01- 58 32 63 Tingbjerg Skole, Skolesiden 2, 2700 Brønshøj . Insp. Erik Hagensen 01- 60 21 47 Specialklasserne 01-60 82 24 Valby Skole, Rughavevej 6, 2500 Valby. Insp. Chr. Gundelach 01-16 02 63 Vanløse Skole, Ålekistevej 121, 2720 Van­ løse. Insp. Knud Skytte 01-71 10 95 Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 Kbh 0. Insp. Jørgen Holch 01- 42 08 75 Vigerslev Allés Skole, Vigerslev Allé 108, 2500 Valby. Insp. Bent Frøhlke 01- 17 03 30 Voldparkens Skole, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj 01-28 71 67. Insp. Aage Kjeldgaard Øresundsvejens Skole, Øresundsvej 6, 2300 Kbh S. Insp. Jytte Kristensen, kst. 01-58 21 62 Øster-Farimagsgades Skole, Malmøgade 16, 2100 Kbh 0. Insp. Karl Erik Jørgen­ sen 01-42 24 04 Østrigsgades Skole, Østrigsgade 14, 2300 Kbh S. Insp. Per Sørensen 01-59 04 36 Ålholm Skole, Vibeholmen 1, 2500 Valby. Insp. Carl Erik Schou Larsen 01- 16 26 32 Københavns Kommunale socialrådgiver­ forening, Sølvgade 87, 1307 Kbh K 01- 11 1775. Stiftet 4/2 1981. Fmd.: Anna Marie Møller Københavns Kommunalforening, stiftet 29/6 1898. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01-24 33 34. Fmd.: Johan Byberg Københavns Kommunalforenings ung- domsafd., stiftet 1972. Vesterbrogade 12, 1620 Kbh V 01-24 33 34 Fmd.: Hanne Jen­ sen Københavns kommune K. Insp. 15 14 76

Vurderingskredse se Ejendomsskyld Lægekreds se Stadslæge u. Mag. 2. afd. 1. udskrivningskreds se till. Udskrivnings­ væsenet Kommunekode 101 Areal 8.814 ha 1/1 1984 77.579 vurd. ejendomme 1/4 1984 Ansat indkomst 32,3 mia. kr. 1982 Ansat formue 21,1 mia. kr. 1982 Kontant ejendomsværdi 65.199 miil. kr. 1/41984 Kontant grundværdi 16.782 mili. kr. 1/4 1984 Udskrivningsprocent 1985 29,8, heraf Byens historiske udvikling I 1167 byggede Roskildebispen Absalon en borg på Strandholmen, den senere Slotsholm. Ruinerne findes under Christi­ ansborg. Byen blev omgivet med vold og grav. Hansestædernes flåde erobrede i 1368 byen, som blev hærget og brændt. Den havde før ødelæggelsen højst 3500 ind­ byggere. Omkring år 1400 var mange ejendomme sikkert endnu øde, og ind­ byggertallet har næppe nået 3000. I løbet af det 15. århundrede blev Koben­ havn landets betydeligste købstad med henimod 10.000 indbyggere. Kongerne boede hyppigt her, den blev station for rigets flåde. Mange adelige opførte state­ lige stenhuse og byens erhvervsliv blom­ strede. Christian IV's regeringstid, 1588-1648, dannede en betydningsfuld periode i Kø­ benhavns historie. Byens areal udvidedes til det dobbelte og mange pragtbygninger opførtes. Folkemængden anslås i slutnin­ gen af hans regeringstid til ca. 25.000. 1658-60 modstod byen den svenske belej­ ring og reddede derved det danske rige for kong Frederik III, der til tak skænkede byen omfattende privilegier. Disse blev ganske vist hurtigt reduceret. Men et og andet stod dog tilbage, heriblandt den forste svage begyndelse til en borgerre­ præsentation (De 32 mænds forsamling). Desuden nød byen i mange henseender kongens gunst, og alene det at den var hovedstad i dobbeltmonarkiet Danmark- Norge gav mange fordele, også økonomi­ ske. Der oprettedes oversøiske handels­ kompagnier, og industrien beskyttedes. Folketallet steg fra ca. 42.000 i 1670'erne til ca. 62.000 ved århundredets slutning. Ved den store ildebrand 20.-23. okt. 1728 brændte 74 gader med 1670 huse. Mange historiske skatte gik tabt. En ny katastro­ fe indtraf i 1795, da en ildebrand raserede 55 gader med 941 huse. Ved århundredets slutning fandt samti­ den, at København var en overmåde smuk by. Ved Amalienborgs bebyggelse havde den fået et kvarter med pragtfulde byg­ ninger og en efter datidens begreber storslået ordning af gaderne. De to ilde­ brande havde ryddet op i de snævre gyder, og byen var blevet luftigere, renli­ gere og behageligere. I sidste halvdel af 1700-tallet - den florissante handelsperio­ de - var den blevet en livlig handelsstad. og industrien blev fremmet ved begunsti­ gelser, omend resultaterne ikke altid sva­ rede til anstrengelserne Københavns folketal anslås før pesten i 1711 til 66.000, efter pesten til 44.000. Befolkningstallet steg dog hurtigt. I 1769 udgjorde det ca. 80.000, og ved folketæl­ lingen d. 1. februar 1801 var tallet 100.975. Efter det engelske bombardement i 1807, da 290 ejendomme nedbrændte totalt, 15- 1600 blev beskadigede og henved 2000 mennesker dræbtes eller såredes, be­ gyndte en nedgangsperiode. Handelsfor­ bindelserne blev afbrudt, englænderne odelagde handelsflåden, og handelshuse ruineredes, hvortil kom statsbankerotten i 1813 og året efter tabet af Norge. Koben­ havn blev en fattig by i et fattigt land. Først i 1830'erne sporedes en bedring. Det danske landbrug tog et betydeligt opsving, og København skaffede sig han­ delen på udlandet med landbrugsproduk­ ter. Jernbaner og dampskibe gjorde Ko­ benhavn til centrum for omsætningen. Øresundstolden blev ophævet, og samti­ dig med indførelsen af næringsfrihed 1857 fjernedes også andre skranker for det økonomiske liv. I 1852 flyttedes demarkationslinien til soernes indre grænse og 1856 nedlagdes København som fæstningsby. Dette frem­ kaldte en eksplosionsagtig bebyggelse af Københavns udenbys kvarterer Folke­ mængden, der i 1860 var 155.143, udgjor­ de i 1880 234.850. Efter de store indlem­ melser af Brønshøj, Valby og Vigerslev, Kongens Enghave og Sundby i 1900-02 tredobledes arealet, og befolkningstallet var herefter 401.575. Under 1. verdenskrig skabtes store krigs­ fortjenester. Talrige eksportforetagender 482.937 indbyggere 1/7 1984 274.000 husstande jan. 1984 434.134 skattepligtige 1982 kommunen 29,1, kirken 0,7 Grundskyldspromille 1985 47

og skibsrederier stiftedes, men de fleste fik ikke nogen lang levetid. Samtidig vok­ sede dyrtiden med omfattende indgreb i produktionen og rationering af forbruget. Bolignøden blev enorm. Privat byggeri blev som følge af stigende omkostninger næsten helt standset, og byggeriet i de følgende år blev overladt boligforeninger med offentlig støtte. Efter krigens ophor kom år med stærkt svingende konjunktu­ rer. Sværest var forholdene i 1930'erne, hvor arbejdsløsheden var uhyggelig stor. Under den tyske besættelse 1940-45 iværksattes en del beskæftigelsesforan­ staltninger: inddæmnings- og tørlæg­ ningsarbejder, hvorved Amager ogedes med ca. 2500 ha, og omfattende sane­ ringsarbejder navnlig i Adelgade-Borger- gade kvarteret påbegyndtes. Byen præ­ gedes af uro, folkestrejker, sabotager og undtagelsestilstand. I 1950 kulminerede befolkningstallet med 768.105. Udflytningen til omegnskommu­ nerne tog fart og også mange industri- og handelsvirksomheder etablerede sig uden for Københavns kommunes grænse. Byen bliver i stadigt større omfang hjemsted for centraladministrationen og de servicebe­ tonede erhverv. Københavns kommunes indbyggertal var i 1960 dalet til 721.381 og pr. 1/7 1981 til 491.930 Kommunalbestyrelsen Reglerne for Københavns kommunes for­ fatning findes i lov 274 af 8. juni 1977 om Københavns kommunes styrelse som æn­ dret ved lov 655 af 21. december 1977 og lov 128 af 28. marts 1979, lov 629 af 23. december 1980, lov 124 af 25. marts 1983 og lov 210 af 16. maj 1984, samt vedtægt af 25. november 1977 for styrelsen af de kommunale anliggender i Københavns kommune. Kobenhavns kommunes anliggender sty­ res af kommunalbestyrelsen, der benæv­ nes borgerrepræsentationen. Borgerre­ præsentationen kan sætte enhver sag, der vedrører kommunen, under forhand­ ling og træffe beslutning i denne og kan af magistraten kræve alle oplysninger om kommunens anliggender. Årsbudgettet afgiver i den form, hvori det er endeligt vedtaget af borgerrepræsen­ tationen, den bindende regel for styrelsen af næste års skatteudskrivning. De poster på årsbudgettet, hvortil borgerrepræsen­ tationen ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, afgiver tillige den bindende regel for næste års kommunale forvaltning. Bevillingsmyndig­ heden er hos borgerrepræsentationen. Beslutning om optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og pantsætning af kommunale aktiver træffes af borgerre­ præsentationen. Borgerrepræsentationen træffer beslut­ ning om, når og hvor ordinære møder skal afholdes. Møde afholdes i almindelighed hveranden torsdag aften, bortset fra juli og første halvdel af august måned. Dens moder er offentlige, dog kan visse sager, navnlig vedrørende personlige eller priva­ tretlige forhold behandles for lukkede døre. En sags vedtagelse kræver kun een behandling i borgerrepræsentationen, medmindre andet er særligt bestemt. En kommunalbestyrelsesbeslutning er almin­ deligvis gyldig uden højere myndigheds stadfæstelse, dog skal kommunens sty­ relsesvedtægt og revisionsvedtægt stad­ fæstes af indenrigsministeren, ligesom indenrigsministeren skal give samtykke til optagelse af lån, påtagelse af garantifor­ pligtelser og pantsætning af kommunale aktiver. Kommunens årlige regnskab ind­ sendes til indenrigsministeren sammen med revisionsberetningen og de afgørel­ ser, som borgerrepræsentationen har truffet i forbindelse hermed, fristen for regnskabets indsendelse fastsættes af indenrigsministeren. Borgerrepræsentationen har 55 medlem­ mer. Valgperioden er 4 år. Regler om valget, herunder om valgret og valgbar­ hed, findes i lovbekendtgørelse af 1. de­ cember 1977 om kommunale valg. Valgret til borgerrepræsentationen har enhver, der har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, samt enhver, der har finsk, islandsk, norsk eller svensk statsborgerret, er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen samt har haft bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valget. Valgbar er enhver, som har valgret og ikke er straffet for en handling, der i alminde­ ligt omdomme gor ham uværdig til at være medlem af kommunale råd Afstemningsstederne fastsættes af kom­ munalbestyrelsen og er de samme som til folketingsvalg. I gaderegistret i 5 bind er anført, til hvilket afstemningsområde hver gade horer. Der er tillagt borgerrepræsentanterne et årligt vederlag på 600 kr., der reguleres efter de for statens tjenestemænd gæl­ dende almindelige regler for regulering at særlige tillæg for merarbejde, hvor ar­ bejdsforpligtelsen ikke er fastsat til et

bestemt timetal. Ethvert medlem er for­ pligtet til at modtage den fastsatte godt­ gørelse. Funktionsperioden for den nuvæ­ rende borgerrepræsentation udløber 31. december 1985. Der er nedsat et ministerielt udvalg, der evt. ændrer vederlag til kommunalbesty­ relsesmedlemmer. Ved redaktionens slut­ ning, medio jan., forelå endnu ingen be­ tænkning Borgerrepræsentationen (valg 17/11 1981) (sammensætning efter kst. mode 14/12 1981) Præsidiet: kt.chef Knud-Erik Ziirsen, fmd.; overassistent Liss Avenstrup Jen­ sen, 1. næstfmd.; kt.chef Agnete Laust- sen, 2. næstfmd.; sognepræst Hans Nebel, 3. næstfmd.; havnemester El- hardt Madsen, 4. næstfmd. Repræsentanter Liste A (Socialdemokratiet 93.719 stem­ mer) arbejdsmand Peter Juul Andersen; dagcenterleder Henny Bayer; arbejds­ mand Ove Behrendt; konsulent Jens Brinklund; arbejdsmand Leif Devald; kon­ torchef Lars Engberg; kontorfunktionær Rosa Frederiksen; socialrådgiver Trine Garde; fagforeningsformand Bodil Han­ sen; elektriker Klaus Hansen; Bodil Jen­ sen; overassistent Liss Avenstrup Jen­ sen; buschauffør Paul A Jensen; seminari- erektor Carl-Einar Jørgensen; afdelings­ leder cand.jur. Flemming Bogh Larsen; lærer Winnie Larsen; sekretær Otto Mad­ sen; lærer Jens Kramer Mikkelsen; fritids­ pædagog Helga Meinild Pedersen; forval­ ter Kelly Puschl; værkstedsmester Willy Steffensen; kontorchef Knud-Erik Ziirsen Liste B (Det radikale Venstre 10.925 stem­ mer) mag.art. Stig Albrectsen; afdelings­ chef Kirsten Petersen; bibliotekar Niels M Uldall Liste C (Det konservative Folkeparti 37.922 stemmer) kontorchef Axel Clau­ sen; arkitekt Hans Henning Hansen; aut. guide Grete Henius; kontorchef Agnete Laustsen; oversygeplejerske Birthe Leer- bech; sekretær Gerda Møller; sekretær Harald Sørensen; slagtermester Knud Schou Liste F (Socialistisk Folkeparti 30.077 stemmer) læge Søren Gustavsen; civilin­ geniør Knud Erik Hansen; pædagog Han­ ne Ejbøl Jensen; sognepræst Hans Nebel; adjunkt Ivar Noes; assistent Johnna Ole­ sen; kemigraf Bjarne Petersen Liste K (Danmarks kommunistiske Parti 10.696 stemmer) maskinarbejder Ivan Hansen; typograf Kurt Kristensen Liste M (Centrum Demokraterne 5.541 stemmer) havnemester Elhardt Madsen Liste V (Venstre 6.536 stemmer) overassi­ stent Bente Frost; kt.chef Ole Pageis Liste Y (Venstresocialisterne 33.771 stem­ mer) seminarielærer Grete Carlsson; stud.scient.soc. Vibeke Syppli Enrum; Torkil Groving; sekretær IngrictHind; læge Lars Hutters; fængselsbetjent Claus Lundqvist; fuldmægtig Vagn Olsen Liste Z (Fremskridtspartiet 10.463 stem­ mer) Udenfor Partierne præst Omer Duran De frie Demokrater (D f.D.) fritidskonsu­ lent Bo Gronbech De Uafhængige (De Uafh) overlæge Ib Persson Udvalgsformænd Budgetudvalget Knud-Erik Ziirsen Hospitalsudvalget Liss Avenstrup Jensen Socialudvalget Carl-Einar Jørgensen § 41-udvalget Knud-Erik Ziirsen Revisionsudvalget Winnie larsen Borgerrepræsentationens sekretariat, Rådhuset, 1599 Kbh V 01-15 38 00, 9 30- 15, lo lukket Sekretariatschef Bent Dalgaard Kt.chef Carsten Stub Direktoratet for stadens revision, Rådhuspladsen 45, 1550 Kbh V 01- 13 51 21,9.30-15,lo lukket Direktor Magnus Madsen Sekretariatet: kt.chef Borge Meyer 1. revisionskt. Kt.chef Henning Petersen 2. revisionskt. Kt.chef Borge Mortensen 3. revisionskt. Kt.chef Mogens Flemming Hansen Magistraten består siden 1/4 1978 af overborgmeste­ ren og 6 borgmestre. Overborgmesteren er fmd. De 7 magistratsmedlemmer væl­ ges ved forholdstalsvalg af borgerrepræ­ sentationen. Valget gælder for 4 år. Borg­ mestre vælges af borgerrepræsentatio­ nens midte og udtræder derved af for­ samlingen. Nærmere valgregler fastsat i kommunens vedtægt. Hver borgmester forestår en magistrats- afd. og bestyrer selvstændigt og på eget ansvar alle til hans afdeling henlagte sa­ ger. Borgmestrene (-den samlede magi­ strat-) holder mode hver mandag formid­ dag bortset fra juli og august. Møderne er lukkede I den samlede magistrats moder behandles alle forslag, der agtes fremsat

Københavns kommune er foruden primær kommune tillige amtskommune. Tilsyn­ smyndigheden er indenrigsministeriet Valgkredse. Københavns kommune udgør sammen med Frederiksberg kommune hovedstadens område, der er opdelt i 3 storkredse og 19 opstillingskredse, hvoraf 16 i Københavns kommune. (Se tillige

Valgkredse) 1.retskreds 1. politikreds se till. u. Politi Skattekreds se Kbhs skatteråd

Realregistrene omfatter afsnittene: Hovedstadsområdet, 14 amter, 255 kommuner, Udlandet