S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

BERTJJfGSKE T ID EN D E S J Ü B TLÆUMSIVUIICR

Rid« 7

S. Jnnnax

sendtes rundt til en Kreds af Postmestre, som atter i Afskrifter distribuerede dem paa Landet og i Købstæderne. En meget anset „Nouvelleskriver“ var den berygte­ de Postembedsmand og Storbedrager Chr. Erlund. Disse haandskrevne Aviser for­ svandt ganske ved Berlings Virksomhed. I Reglen var det solide og tilforladelige Oplysninger, Posttidenden bragte, men det kunde hænde, at ogsaa den løb rned Limstangen. Der var navnlig en slem H i­ storie om en levende Havfrue, fanget af Harboøre-Fiskere i Jylland, som Bladet hvade ladet sig binde paa Ærmet af en pseudonym Spøgefugl, og som løb den europæiske Presse rundt. Postrytteren havde naturligvis et godt Øje til Konkur­ renten, der saa øjensynlig havde Heldet med sig, og saa den nøje paa Fingrene. Snart efter kunde den bringe en Korre­ spondance fra St. Petersborg, om den „lettroende Nouvellist“ » som mån til at begynde med havde skænket Tiltro, da Efterretningen „kom fra et Land, hvorfra man ikke førend nu paa en kort Tid — nemlig efter at Berling havde begyndt at udsende Aviser — er bleven bedragen med falske Beretninger“ . Naa — den Slags hænder ogsaa velun­ derrettede Blade nu om Stunder, og Ber lings Poststidender kunde taale Stødet. Eneretten til at sende Aviserne med den ridende Post, var en af Grundpillerne i Berlings publicistiske Virksomhed. „Den til Forsendelse med de kgl. Brevposter privilegerede“ , som er bibeholdt paa Bla­ dets Forside, er nu kun et Fortidsminde, men har en Gang — og det gennem lange Tider — været en Realitet af uvurderlig Værd. Derpaa beroede Avisernes hurtige s og omfattende Udbredelse udenfor H jem ­ stedet. „Adresseavisen“ , der 1759 stiftedes af den bekendte Agent Holck, havde paa et noget senere Tidspunkt flere Abonnenter i Hovedstaden, men til Gengæld havde Berlings „Københavnske Tilender“ — som Bladet kaldtes fra 1762 — et stort Opland i Provinsen, hvor Adresseavisen ikke naaede hen. Postrytteren opnaaede heller aldrig denne ivrig eftertragtede For­ ret, og den bestod dog indtil 1798. Den sprængende Postrytter med det gjaldende Horn, som Bladet ogsaa før Høpffners Tid havde ført som Vignet, kom aldrig retmæssig til at ride ud gennem Stadens Porte. Undertiden lykkedes det at smugle Bladet med — videre drev Postrytteren det ikke. Selv da der 1794 blev aabnet Aviserne Adgang til at forsendes med Ageposten, var dette kun en ringe Fordel mod Ber­ lings Ret til at faa sine Aviser i selve Brev­ gækkene. Udviklingen i den ældre danske Presse gkete i Ryk med lange Mellemrum, en kort og stærk Opgangstid ledsaget af en længere Stilstand. En jævnt skridende Fremgang er ikke til at spore. Det laa i Avisernes privilegerede Stilling. Naar en ny Mand kom til, indtraadte Reformerne pludselig, men enten døde han snart efter, og Eneretten kom i Hænder paa Arvin­ ger, der ikke havde det rette Greb, paa Tingene, eller han faldt tilbage paa de vundne Laurbær, tryg i sin urørlige Stil- Ung. Saaledes ogsaa med Berlings Tidender. Stifteren levede netop saa længe, at han fik indledet en Nytid i dansk Presse. 1750 døde han i sine bedste Virkeaar, og Bla­ det blev Aarhundredet ud — og endda en Stund til — staaende påa det Udviklings­ trin, han havde ført det frem til. Der ind­ traadte tilmed en kendelig Afslappelse i Redaktionen, Tiden blev efterhaanden en anden og Berlings gamle Avis sakkede agterud. Berling saVnede ikke Arvtagere, blot manglede de hans journalistiske Sans. Sønnerne var umyndige ved Faderens

Død, men tiltraadte efter et kort Inter­ regnum Bladets Styre. Brødrene Berling var dygtige og vind- skibelige Mænd, der med Avisudgivelsen forenede Bryggervirksomhed, og installe­ rede Bedriften i den gamle Gaard i Pile­ stræde. Men de slog sig til Ro med et godt og rigeligt Udkomme, og tilførte ikke Aviserne nye Impulser. Og af deres En ­ ker, som stod for Styret indtil Aarhundre- dets Udgang, var Fremskridt end mindre at vente. Det 18. Aarhundredes sidste Halvdel trængte næppe heller stærkt til en For­

Berlings gamle Avis er kommen op af Bølgedalen og staar nu som en Klippe midt i Brændingens Brus, dybt plantet i Fortiden, men nyskabt og ung igen. Lidt gammelklog og forsigtig, ganske vist. Den er højst anstændig, Tegnet paa det bestaaende, en Magt, der regulerer otg holder igen. Nedgangstiden har været lang, der er skudt nye Organer op, som i formastelig Ungdommelighed har været ved helt at tage Luven fra det gamle privilegerede Blad. Det 18. Aarhundredes Idyl med litterære Pennefejder og Teaterkrig er af­ løst af stærke politiske Strømninger, det syder og gærer i alle Folkeslag. Kampens Bølger har gæret højt, Censur har efter­ ladt hvide Blade rundt om i de nye Or­ ganers Aargange, Pressedomme er kom ­ met over Redaktørernes Hoveder. „Dagen“ (1803— 43), der nys er gaaet til Hvile, har sammen med „Køben­ havnsposten“ (1827— 59) været den første Stændertids førende Blade, i deres Spal­ ter har man tidligst fornemmet de poli­ tiske Luftningers Sus, „Fædrelandet“ , endnu ung og kampberedt, staar midt i Striden, en bitter og uforsonlig Fjende af det fra Fortiden nedarvede Organ. Berlings Avis, som fra 1808 kaldtes „Dansk Statstidende“ og 1833 fik sit nu­ værende Navn, kom først sent med i Op­ løbet. I Tyverne udkom det fire Gange ugentlig, fra 1831 i Reglen daglig. Det lille trespaltede Blad havde ved Slutnin­ gen af Trediverne kun ca. 1500 Abon­ nenter over hele Landet. Adresseavisen havde mange Gange flere, men den havde ogsaa 1825 faaet Hurtigpresse. Kun disse to Blade havde Ret til at modtage Avertissementer for Betaling. Det var en Guldgrube for Adresseavisen, der intet politisk Hverv havde at røgte, for Berlingske Tidende et Middel til at holde Livet oppe. Retten til de offentlige Kundgørelser var endnu ikke det ind­ bringende Aktiv, som det senere blev. Da M. L . N athan son i 1838 overtog Redaktionen, var Trængselstiden omsider til Ende. Det lille trykte Ark, fattigt af Udseende som af Indhold, voksede hastig under hans Hænder, baade i Størrelse og Indhold, kom fra 1814 punktlig hver Dag, 1844 endog to Gange, Morgen og Aften; dette, at et Blad kunde udsende to Numre om Dagen, var en saa utænkelig Reform, at den næsten tog Vejret fra Publikum. Og naturligvis udvidedes Kredsen af Abonnenter — i 1848 var Tallet op mod 5000, hvoraf Halvdelen i Provinsen. Fortjenesten var dog ikke Nathansons alene. Den unge Joh. Berling, den se­ nere Kammerherre og Privatsekretær hos Frederik VII., havde netop i disse Aar tiltraadt Bladets Styre otg havde ved en vidtskuende og omsigtsfuld Administra­ tionsdygtighed bidraget stærkt til den hurtige Opgang. Men Bladets Ansigt udadtil var Na­ thanson. Han var allerede en gammel Mand, da han kom til, ikke langt fra de tre Snes«, otg han havde et omskifteligt Liv bag sig. En Altonaer-Jødes Søn, der i Drenge- aarene kom til København, tidlig modnet, Medindehaver af et stort og rigt Handels­ hus, Fallent, derpaa en flittig og kyndig nationaløkonomisk Forfatter, hvis bind- stærke Værker man endnu med Udbytte tyer til. Og det til Trods fon at han ikke i sin Ungdom havde tilegnet sig ordent­ lige boglige Kundskaber. Han var netop den rette Redaktør for et Blad, der betragtedes som Regeringens officielle Organ. Han havde Ungdom­ men bag sig, var en sat Mand, man kunde stole paa. Aandrig eller vittig skulde han ikke være — han skulde efterleve Bladets (Fortsætte« Sid« 17.)

ter og Proklama — det var alt. Dertil en politisk Tidende paa Tysk, lutter Efter­ tryk, der ligesom Hovedavisen kom to Gange om Ugen, men efter Nyerups Ud­ sagn næsten ikke læstes af noget Men­ neske. At Berlings Aviser kunde holde sig oppe beroede paa deres hævdvundne Stilling og paa Retten til Forsendelse naed Ride­ posten. I Provinsen havde de flest Hol­ dere. Ogsaa dér var opstaaet nye Efter­ retningsorganer, 1772 Fyns Stifttidende, senere meget udbredt under Søren Hem- pels Ledelse, og 1780 Iversens Fynske

se under faste Rubrikker som Hus-Post, Pigekammer-Post, Frier-Post og Fabel - Post, og derved vandt sig et trofast Publi­ kum blandt Stadens Tjenestepiger og Kældermænd, der skønnede paa let og pirrende Underholdning. Heller ikke Klavs Seidelins „Politiven­ nen“ (fra 1798] kom den Berlingske T i­

KAMMERHERRE JOHAN CARL ERNST BERLING

dende paa tværs, skønt Bladets Udbredel­ se stod i omvendt Forhold til dets Liden­ hed. Alle læste det, først og fremmest Landsfaderen, Sjette Frederik. Det bragte Anker og Henstillinger om Forhold, hvis bedre Indretning var af Interesse for A l­ menheden, oftest Smaating, som man nu vilde finde latterlige. At Bladet kunde be- staa — det levede meget længe — og vin­ de Indgang laa i, at det var et famlende Udtryk for Tidens Psyke, den vaagnende Borgeraand. Disse nye Stjerner paa Dagspressens Himmel fordunklede ikke Berlings Aviser, der dog nu ikke mere lyste med egen Glans som i Stifterens Tid. De udenland­ ske Nyheder i den Københavnske Tiden­ de var laant fra Hamborgaviserne, de in­ denlandske, sparsomme nok, var kun et Udpluk af andre Indenrigsaviser, nogle Anmeldelser om Dødsfald og udkomne Bøger, stundom et Ark med Avertissemen-

Avis. Men største Delen af Landet sav­ nede endnu en lokal Presse, og Berlings Aviser havde herude en grundfæstet og betrygget Position. Paa et højere Standpunkt stod de Lærde Efterretninger — som de nu hed — og som stadig var paa Familien Berlings Hænder. De var mere i Kontakt med Tidens æstetiske Rørelser. Et straalende, altfor kortvarigt Forsøg som Rosenstand- Goiskes Dramatiske Journal kolliderede ikke med de gamle lærde Tidender, der uanset de mange opdukkende litterære og recenserende Tidsskrifter holdt sig livskraftigt oppe. III. Men Clara! Hvorfor rødmer du ved Berlings , Avisf Den er jo dog ellers anstændig. M ED Heibergs Vise er vi i Treaars- krigerxs Aar, ved det 19. Aarhun­ dredes Midte. Tiderne har ændret sig,

nyelse. Hovedinteressen i Tiden laa paa det litterære og dramatiske Omraade, mindre paa det politiske, som Publikum alligevel ingen Indflydelse havde paa, og Efterretningerne udefra flød efterhaanden af rigere Kilder end de politiske Aviser kunde byde paa. Stilstanden tiltrods beholdt Berlings Avis og den lidt yngre Adresseavis stadig den førende Plads i Dagspressen. Post­ rytteren betød kun lidet, kom endda kun een Gang om Maaneden. „Københavns Aftenpost“ , der begyndte at udkomme ved Hofrevolutionen 1772 under Redaktion af den moralpædagogi­ ske Litterat Emanuel Balling, khnde ikke gøre Berlings Avis noget Afbræk — den var beregnet paa en anden Læsekreds. Bladet var let og kvikt skrevet, fri for den ældre Dagspresses tunge Adstadighed. Det var „moralsk“ , hvilket vil sige, at det tog Umoralen op til pædagogisk Drøftei-