S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

K T E R T iy o s p r T iy>F5T>Fs . i r m i y r j i s y r w e r

■Ty^waf

Aide 9

forveksle med den store og afgørende Læsekreds. Hvor mange af os kendes af den — selv om vi tror det. Netop for alle disse, hvor Bladets Betydning i Grun­ den vokser netop ved Fjernheden, er Ar­ tiklen Bladet: Det staar i Berlingske.. . . Og dermed er vi naturligt kommen til alle de mange flere Medarbejdere som i Aarenes lange Løb har givet deres Liv og Gerning til Bladets meget krævende Tjepeste. Den navnløse Soldat. AUe de fordringsløse og betydningsfulde Medar­ bejdere, som Dag ud og Dag ind er Bla­ det. De har alle været med i det, har skabt Forventningerne til det, Tilliden til det, Trygheden overfor Bladet, det egentlige, Luften om Berlingske Tidende. Alt det, der hører med til netop dette Blad, og som er det fortsættende, det bæ­ rende. Undertiden kan det tynge en Le

B E R L I N G S K E T I D E N D E O G U D L A N D E T ' SVENN TAT AAR Læseren Idag folder „Berling- ske Tidende“ ud, vil Efterretninger ne fra Udlandet som sædvanlig findes fremme i Bladet. POULSEN A t blade de første 50 Aargange af „Berlingske Tidende“ igennem, hvor Aarhundredet betegnes med Tallet 17, giver et ejendommeligt og intimt Indblik i de forlængst svundne Tider, da Grun­ den lagde? til det 19de og 20de Aarhun - dredes c; ¿opæiske Udvikling.

B L A D E T O G S T A B E N I l T Blads Jubilæumsnumer er inderst ^ inde en Selvmodsigelse. Bladet er Nu. De mange Aars Historie tilhører netop det svundne, H istorien. A f CHR. GULMANN Han var Redaktøren — iøvrigt altsaa en af Rækken, der senere skal blive om ­ talt. Det var de Tider, da Redaktøren endnu var Bladet, som han ikke blot satte sit Præg paa, men skrev uden meget be­ tydende Assistance. Allerede den Gang

Det egentlige Jubilæumsnumer vilde være et Billede af Bladets fast organise rede Arbejde, dets Spænding, dets Tempo — paa Baggrund af den beskedne og til­ syneladende saa stilfærdige Begyndelse. Det vilde i pludselig fremstigende Stem­ ning være Modsætningen mellem det jævnthen ridende Brevbud, „det til For­ sendelse privilegerede“ overfor Telegra­ fen, traadløs eller pr. Kabel, Automobilet, i en snæver Vending Flyvemaskinen. Den jagende Uro, som muligvis for Effektens Skyld fortættes en Smule, naar Pressen fortæller om sig selv, men som inderst inde rummer Sandhed, er Bladets Puls. Paa en Gang Journalistens Fortvivlelse og hans Lidenskab. Naturligvis er dette kun den ydre Form for Bladets Væsen. (I sig selv er det kun Mekanik og Tomhed i Stedet for netop Liv). Men gennem den elektriske Spæn­ ding strømmer Dagens og Tidens Higen og Kamp og Villie. Det er Samfundets dybe Brydning samtidig med Døgnets muntre eller krasse Krusninger, Kun­ stens. Liv saavel som Politikens. Dette strømmende Liv er det, der indfanges som Bladets særegne Tone — og er denne Tone ikke netop og rigtigst, nu­ tidslevende i Dagens Numer, fra Tele­ grammer til Leder. Uimodsigeligt er det saadan. Men det er dog ikke hele Sagen. Ingen, som har syslet blot en Smule med de gamle Avi­ ser, vil være i Tvivl om om det. De svundne Tiders Liv og Stemning staar underligt nærværende ud af de gulnende Ark Papir. Og medens man fanges ind af denne Stemning, gribes man efter- haanden dybere og dybt af den Følelse, i hvor høj Grad det svundne Liv i hine Blade er Forudsætninger for og de nød­ vendige Betingelser for det Dagens Ar­ bejde, vi nu er saa stolte af. Hvor mange Gange i disse mangfoldige svundne Aar har hine dygtige Berlingske Bladledere sat deres nye, m odern e Pres­ ser i Gang for helt ud at hævde Bladet, være paa Højde med eller et Stykke forud for Tidens Krav. Med hvor ivrige Hæn­ der har de ikke grebet det første Numer for at se Prægningens Renhed, Typens Kraft, Inddelingens Virkning? Hvor optaget har saa ikke Redak tøren tænkt og gennemprøvet Bladets in dre og ydre Udformning, dets Anlæg, det« Idé. En Række af Redaktører, hvis Navne mere eller mindre er glemte, men som alle har ydet ders Indsats, givet de­ res Bidrag til Bladets Viderevækst, dets Atmosfære dets Egenart — Mest og ty­ deligst en Mand som Af. L. N a th an son , hvis Tiltrædelsesartikel den Dag idag, bortset fra dens nu noget ubehjælpsomme Formning, virker som et værdifuldt Pro­ gram. „Ved at have sørget for at komme i Besiddelse af de bedste engelske, fran ske, tydske og andre Uge- og Dagblade vil Red. være i Stand til, saa vidt muligt, at benytte selve Kilderne til de politiske E f­ terretninger. Den Berlingske Tidende vil derfor ikke blive en Genklang ’af blot hamborgske, forøvrigt meget vel redi­ gerede, Aviser.“ De direkte selvstændige Efterretninger — og d irek te til K ilderne — det er fuldt moderne Principer for Bladledelse den Dag idag. Men gamle Nathanson var ganske vist ogsaa prak­ tisk Mand) Købmand, forfaren i Livets Skole og oplært i engelsk Verdenssyn, for saa vidt adskillige Slægtled forud for dansk Bladsyn. For Resten var han lige saa interesseret i det indenlandske Stof, og særlig frem­ hæver han N yh ed ern e: „Hvad de inden­ landske Efterretninger og Nyheder an gaar, da skal Red. anvende Alt, hvad der staar i dens Magt, for at give disse saa betids og fuldstændigen som muligt." Og i klog Forstaaelse af, hvad den nære For­ bindelse med Bladets Læsere og Venner betyder, fortsætter han: „Da det imidler­ tid vel kan blive Tilfældet, at eet og an­ det ikke kommer Red. saa hurtigt til Kundskab, som den kunde ønske,, saa vil enhver betimelig og paalidelig Medde­ lelse om Alt, hvad der kan interessere Bladets Læsere vorde modtaget med Tak- nemnielighed.“ Han siger ikke noget om Kunst og Bøger og Teater, som han holdt af og forstod sig paa og gerne selv skrev om. Han var iøvrigt let Kverulant og disku­ terede ivrigt populære Spørgsmaal som Brødets Vægt og Pris. Han skrev ærlig talt ikke videre godt, men han var en glimrende Redaktør,

holdt Bladet dog gerne Forbindelse med Litteraturens fremtrædende Mænd. Der er ikke mange af Guldaldertidens store Navne, som ikke i Tidens Løb har ydet deres Bidrag til Berlingske Tidende. Si­ den var Holger Drachmann en Aarrække fast knyttet til det. I den nyere Tid har saa at sige alle vore betydende Digtere været Bladets hædrede Gæster fra Henrik Pontoppidan til Gustav W ied, fra Jo-

De fandtes paa samme Plads i det Blad, Hofbogtrykker E. H. Berling begyndte at udgive den 3die Januar 1749. I de mellemliggende 175 Aar har „U d ­ landet" altid haft en fremtrædende Plads i „Berlingske Tidende“ s Spalter. De politiske Nyheder fra Udlandet har hørt til det bærende Stof og i høj Grad givet Bladet dets Karakter. Fra allerførste Færd lagde de Berling­ ske Aviser den største Vægt paa at skaffe paalidelige og hurtige Efterretninger fra Udlandet. Den samme Udvikling, som prægede Datidens Blade i England, Frankrig og Tyskland, lod Berling faa Raaderum i det nye danske Blad. D ETS FØRSTE NUMER bringer alle­ rede velordnede og daterede Beret­ ninger bl. a. fra Stockholm, Danzig, Pe­ tersborg og Paris. Blader man videre i den første Aar- gangs smukt trykte Spalter, finder man fyldige Meddelelser baade fra London, Berlin, Hamborg, Madrid. Rom, Bryssel, Dublin, Amsterdam, W ien. Selv fra Kon- stantinopel og fra Algier findes gode og oplysende politiske Meddelelser. Var det ikke for det gamle Tryk og Fraværelsen af Betegnelsen Telegram­ mer, ligner disse Korrespondancer i høj Grad Nutidens Meddelelser fra Udlandet. De tog længere Tid om at naa frem. I Stedet for Timer, tog det Dage, Maane- der, ja Aar, inden Nyheden indløber fra Udlandet til København. * En iøvrigt meget oplysende Korrespondance fra Ostindien er saaledes 14 Maaneder un­ dervejs. Fra Rom tog det en Maaned, fra Konstantinopel lidt længere, men fra Paris og London kommer Nyhederne re­ gelmæssigt paa 12— 14 Dage og fra Ber­ lin paa 5— 6. Men man var den Gang ikke bedre stillet i Udlandet, i Postvog­ nenes og Sejlskibenes Tid. Den Berlingske Avis holdt sit køben­ havnske Publikum vel underrettet om Tidens Begivenheder, og forbedrede Aar for Aar sin udenlandske Korrespondan ce. Men det var ogsaa nødvendigt, hvis Bladet skulde holde den førende Stilling, som Grundlæggeren havde tænkt sig. København var den Gang Midtpunktet i et Rige, der strakte sig fra Etben til Nordkap i Norge med Kolonier baade i Ostindien og Vestindien og Skibsfart og Handel langt ud over Østersøens og Nordsøens Grænser. Den københavnske Købmand og Skibs­ reder saavel som Landets Autoriteter forlangte at blive holdt underrettet. Man maatte følge Begivenhederne baade i og udenfor Europa saa nøje som mulig baa­ de af Hensyn til Rigets politiske Stilling og for ikke at tabe nogensomhelst Chan­ ce paa Handelens og Skibsfartens Om- raade. Nellemann og Indenrigsminister Ingerslev førte nemlig det daværende Tilsyn med det officielk Blad, og det udøvedes af cand. jur, Aage Duus, i hvis Sted jeg under hans Fra­ værelse var traadt. Jeg forhandlede hyppig med Manicus, og jeg kan kun sige, at jeg ikke alene kom til at nære den største Højagtelse for ham, men tillige til at holde meget af ham. Jeg saa i ham den fint dannede Gentleman af den ældre Type, Han æstetiske og musikalske Interesser var betydelige, og han skrev store og gode Anmeldelser. Medens han med største Kyndighed fulgte Udlandets Politik — særlig Preussens og Østrigs — var hans Interesse for dansk Politik alle Dage svagere. Egentlig var han vel ikke Modstander af den daværende Politik — den skarpe Provisoriepolitik — men han forstod den ikke, og vilde selv ikke have med den at gøre. Den laa i alt Fald hans mil­ de Sind fjernt. „Punch“ fremstillede ham al tid i Kvindeklæder som „Tante Berlingske“. han lo kun deraf, men skarp Politik passede slet ikke hans Natur. Hvem var da denne stille tilbagetrukne Mand, der trods Bladets daglige offentlige Gerning sad som en Iagttager? Mærkeligt er det, at han var af græsk Rod, Manaikos eller Mainikos — altsaa af Mainoter- nes Stamme — skal Slægten oprindelig have heddet. Paa en eller anden Maade maa den da engang være kommen til Angélen, hvor Fade ren Claus Manicus var født. Han, en Fattig­ mandssøn, var med stor Anstrængelse bleven Dog han spurgte blot leende: M. troede vel, at han straks sltulde i Varetægtsfængsel?

S' TOFFET er ofte affattet og gengivet med hel dansk Tankegang. Lidt tørt lidt forsigtigt, men tit ogsaa saaledes, at Koresrpondentens egen Opfattelse og Syn bryder kraftig igennem. Skildringen af Pariserpøblens Optræden i de kongelige Sovegemakker> da Kong Ludvig faar en rød Jacobinerhue sat paa Hovedet, medens Marie Antoinette staar grædende med den lille Dauphin ved Haanden, da Jacobinerførerne tordner om Frihed, Lighed og Broderskab, me­ dens deres Kvinder stjæler de kongelige Sølvnatpotter, er næsten helt moderne i sin Realisme. Korrespondancen fra Paris om Ludvig den 16des Henrettelse er mindst lige saa vel skreven, som den tilsvarende The Times bragte i London. Der er en Agita­ tion mod Kongemorderne mellem L in i­ erne, som føles ved Læsningen den Dag idag. Hvem var de politiske Korrespondenter, hvem samlede og redigerede hele dette Stof? Der vides meget lidt derom. Næ­ sten alt er anonymt. Meget er taget fra fremmede Blade. Men adskilligt skyldes sikkert ogsaa direkte Meddelelser fra danske Rejsende, Købmænd, Kaptajner, danske Diplomater, som vel skulde vogte sig for at røbe deres Forbindelser med Aviserne. Der skulde gaa det meste af et Aarhundrede, før Fagkorrespondenten, der med Navn stod inde for sine Medde­ lelsers Rigtighed, viste sig „i den danske Presse. t i t APOLEONSKR IGENE gjorde alle Forbindelser i Europa vanskeligere og usikrere. Krigen med England afskar paa mange Omraader København fra re- (Fortsættes Side 23.) Læge, havde i Sydslesvig med megen Patrio­ tisme for Danmarks Monarkis Sag, udgivet tysk-skrevne Blade. Tilsidst flyttede han til Lyngby, hvor han døde i 1878, stadig med le­ vende Haab for Slesvig, hvilket han udtrykte i adskillige Skrifter. Emil Manicus var født 8. Marts 1823 I Thorshavn paa Færøerne, opdraget i Angø* len, og kunde derfor oprindelig kun tal* Plattysk og Tysk. Han blev Student og tog i Riet filologiske Eksamen samt erhvervede sig 1847 Doktorgraden. Han giik nu, stadig uden ret at kunne tale Dansk, til København, men han medbragte en varm Anbefaling fra Carsten Hauch, der da var Professor i dansk Sprog og Literatur i Kiel, en Anbefaling, som skaffede ham baade Adgang og livsva­ rigt Venskabsforhold til J. N. Madvig. H. C. Ørsted, Japetus Steenstrup og J. L. Heiberg. Et godt Vidnesbyrd om, hvad der boede L den stilfærdige Mandi Han lærte sig nu at tale og skrive Dansk som en Indfødt, smag­ fuldt og fint Guldalderdansk, som blev skre­ vet med hans smukke og sikre Haandskrift, i Almindelighed med Blyant — et Manu­ skript, som selv i hans høje Alder var en Fryd for4 Bladets Sættere. Sine filologiske Kundskaber havde han faaet Anvendelse for som Lærer ved den lær­ de Skole i Haderslev og som Konrektor ved Domskolen i Slesvig, men i 1864 blev han fordrevet af Preusserne og tog til Køben­ havn. (Fortsættes Side 170 Frederik den Stores 7 Aars Krig- Mar ria Theresias Skæbne. Den nordameri­ kanske Frihedskrig. Englands og Frank­ rigs Kampe i Kolonierne. Polens Do- ling. Catharina den II‘s, Potemkin«, Suvorovs Rusland. Og saa Frankrig. Ludvig den XV og Ludvig den XV I og Maria Antoinettes Tronbestigelse. De optrækkende politiske Uvejrsskyer Stormen paa Bastillen, Revolutionen, Ludvig den X V I’s og Marie Antoinette* Henrettelse, Konventet, Robespierre, Dan­ ton, Marats Optræden. Republiken* Kamp mod de fremtrængende allierede Hære, Direktoriet, Konsulatet og Na­ poleón Bonapartes Fremtræden. Det er alt sammen skildret i disse gam le Aar­ gange, Dag for Dag, i hvert Fald Uge for Uge, Maaned for Maaned, Aar for Aar i regelmæssige daterede Meddelelser fra Paris, London, Berlin, Petersborg, Moskv, W ien. Rom og Europas øvrige politiske Brændpunkter.

REDAKTØR M. L . NATHANSON

delse, men Traditionen m aa fortsættes, vi kommer ikke udenom det uden at spræn­ ge Bladet: Det er Bladet. Alle disse Medarbejdere og Fæliér fra de mange Aar og nu, alle de n a vn løse skal vi netop nu og her fastslaa Betydnin­ gen af. Og hører vi — i Arbejdet frem­ efter — i Grunden ikke alle tjl dem i vor Gerning! Haardt med i Dagens levende Arbejde, takket i Skaaltale ved Indvielse og hurtigt glemte. Men ogsaa de, ogsaa vi lever videre i Bladets Liv fremefter, som en lille Part af Bladets besynderlig stærke og tilsyneladende uopslidelige Or­ ganisme. Dette navnløse Arbejde bærer overalt i Verden mere og mere netop det moderne Blad, som det i Grunden altid de 175 Aar igennem har baaret Berling­ ske Tidende. slian . Hansen og Lantow, der refererede, var solide nok. Manicus var Ansvarhavende „ligeoverfor Presseloven“, en Affattelse som gav Anledning til Brevudskrifter fra Tyskland; „Dr. M., Pile stræde, gegenüber Presseloven“. I det tredie lille Værelse sad Manicus’ Broder, Kaptajn Georges M., der var Boganmelder en gros. Især ved Juletid fik han Stabler af Bøger, og da jeg engang skar en Bog op, spurgte han forbauset hvorfor, man behøvede jo blot at læse For­ talen, der stod, hvad Forfatteren vilde. Og Dr. M. sagde, at man i en Artikel skulde læse Slutningen; var Artiklen god, saa skulde der staa, hvad det var Forfatteren vilde. Men det maa deg siges, at M. læste alle Artikler heit igennem. Kun engang i en lille Artikel, M. yderst flygtigt saa, havde jeg bl. a. været med til at kalde en politiserende Jernstøber for „den politiske Jernstøberi*. Manden blev ra­ sende og Dr. M. fik et Sagsanlæg. Forligskom missionen spurgte M., om han ikke med en Undsky'dning vil tage Ordene tilbage, men Nej: „Hvad Berlingske skrev, det skrev den.“ Saavidt jeg husker, fik M. — der her stævne­ de« for første Gang — en Frifindelse, men hvad jeg husker godt er, at jeg med en vis Skræk kom op til Justitsminister Nellemann.

hannes V. Jensen til Helge Rode og Jo­ hannes Jørgensen for ikke at tale om dem, der er knyttede til vor faste Stab. Thi efterhaanden er det store B lad jo bleven ikke en eller nogle R eda k tø re r, men en R edak tion , en Stab. Netop her, ved dette Jubilæums Lejlighed vil der være god Grund til at understrege Vær­ dien af den Række betydende Journa­ lister, som gennem Aarene har baaret Dagens Byrder i Bladets Redaktion. En Del af dem i det mindste mellem Fagfæl­ ler N avne den Dag idag. Mænd som Carl Bruun, Mariager, Chr. Hansen, Irm ing er , B e s t h o r n .... Det er kun nogle faa af dem og tilfældigt valgte. Adskilligt flere kendtes og kendes maaske af de faa Tu ­ sind, som er Ind erk red sen om Bladver­ denen, som Bladfolk er tilbøjelige til at Aldersforskel havde hersket en lystig og ung­ dommelig Tone, og traadte ind i „Berlingske Tidende“s Redaktion. Her var der med Præ­ get fra den ældre Tid megen Alvor tilhuse, Dannelsens Ro og Besindighed, stræng Holden paa det Formelle i alle Henseender, udadtil som indadtil. Der var 12 Medarbejdere, mest ældre Mænd, med Dr. E. Manicus og Redak­ tionssekretær M. Nathansen i Spidsen. I 3 smaa Værelser vogtede Nathansen skinsyg over, at der ikke kom nogen ind til Manicus uden gennem ham, og han tog for saa vidt nok en Del Arbejde fra Redaktøren, men erhverve­ de samtidigt selv en meget stor Indflydelse. Af de ældre Medarbejdere maa først nævnes den kloge og overordentlig gode og elskelige Hans Nansen Larsen. Han var Højres Gene­ ralkorrespondent og havde tidligere skrevet Bladets indenrigspolitiske Artikler. Nu var han Chef for Korrekturen, sotn i den formeit korrekte Redaktion spillede en uhyre Rolle. Thi Korrekturen beskæftigede sig ikke alene med Stavemaaden, men ogsaa med Stilen, ja ogsaa mod Rangforordningen. Titler og Rang skulde være pinligt i Orden. Baade Manicus. Nathansen og Larsen var Mestre heri, og Chri- F OR omtrent en Menneskealder siden for­ lod jeg en Redaktion, hvor der trods al

D A E M I L M A N I C U S V A R R E D A K T Ø R — A f A N D R E A S B U N T Z E N