S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924
B E R L I lfO SK F
JFB ILÆ IJM S J IPMEB
S id e I I
gl. J a n u a r
Avisen, og derefter med en Skøn- og Vi dertrykspresse, senere endvidere med en Hurtigpresse fra Marinond & Boulier i Pa ris o. m. a. Det Berlingske Officin var paa dette Tidspunkt en Mønsteranstalt og en virkelig Seværdighed. Ogsaa Forbedring og Udvidelse af Lo-
Og Cibeno ffacpc piouøjern ffreb ^enooer lanbe og Gationer
lingsk* Bogtrykkeris Ejere og dets Med arbejdere.* Dette Forhold er da ogsaa efter Kam merherre Berlings Død stedse forblevet det allerbedste. - O « disse Linier om Familien Ber- limg og „Berlingske Tidende“ skal da sluttes med et Uddrag af et i Anledning af Virksomhedens Secu larfest forfattet Digt, der ogsaa paa denne Dag ikke blot har en mærkelig Aktualitets-Klang, men som vi, Bladets og Forretningens nuvæ rende Medarbejdere, sikkert trøstig alle vil underskrive: #. . ♦ 2lf alt, t>oat> flfttføt, trarlt man ffccp, J£t (Blemfels ©før feet mejtc boløer;
Dygtighed og administrativ« Evner kom til Nytte ved Bestyrelsen af den kongelige Civilliste. Og langt fra at fornægte sin borgerlige Fortid hævdede han ogsaa ved Hove med Selvfølelse sin Egenskab af jevn næringsdrivende Borger. Da Kammerherre Berling ved et Fald
ugift to Aar »enere, og hermed ophørte Bryggerivirksomheden. Men det Berling ske Trykkeri og Avis-Udgivelsen fortsat tes af Enkefru Sofie Hedevig Berling (Sønnedatter af den københavnske Bog trykker G. G. Glasing). D t nærmest herefter følgende 10 Aar, 1 hvilke Fru Berling ledede Virksomheden, var ingenlunde lett«. Kancelliet fremkom Gang efter Gang med Indskrænknin ger1 1 og smaalige Bestemmel ser om Privilegiets Brug og Bla dets Indhold og Holdning. Ved en Plakat af 27. Nov. 1833 blev der nedlagt Forbud mod at kal de Bladet „Statstidende“, hvor efter det da fra Nytaar frem kom under den siden bevarede Benævnelse „Den til Forsendel se m ed de Kongelige B revpo stel p rivileg ered e Berlingske p o liti sk e og A vertissem en ts-T id end e, og det syntes — i alt Fald for en Tid — at der var Føje for den Bekymring, Fru Berling under sine Bestræbelser for Bi beholdelsen af det gamle Navn havde givet Udtryk for, nemlig, at det vilde medføre Tab for Bladet, om det mistede Beteg nelsen „Statstidende“ . Samti dig paaførte andre Bladforeta gender „Berlingske Tidende“ en ret alvorlig Konkurrence paa Annonce-Omraadet, Forlagsvirk somheden var svundet ind til en Ubetydelighed, og det var forbundet Vanskeligheder at holde Bogtrykkeriets og Bladets typografiske Standard paa Højde med tidligere Tiders. Under disse Forhold har Fru Sofie Hedevig da sikkert følt det »om en Lettelse, da hun i Aaret 1836 overdrog Forretningens Ledelse til sin 24-aarige Søn, Johan Carl E rn st Ber- ting, m , ■ S AA ung denne Søn var, kunde Fru Berling med god Fortrøstning over lade ham Ledelsen af den gamle Virksom hed. Han havde faaet en grundig Ud dannelse i Bogtrykkerfaget, var udlært Typograf, og havde allerede i nogle Aar været Moderen en god og kyndig Med hjælp. Dertil havde han tidligt vist bety delige administrative Evner og sund Dømmekraft, og hans Oldefaders Energi og Virkelyst syntes at være nedarvet i ham. Kort efter at han havde overtaget Ledelsen, foretog han en Studierejse til Tyskland, Frankrig og England for at forøg« sine bogtrykkermæssige Kundska ber og søge nye Impulser med Hensyn til Fornyelsen af den fædrene Virksomhed. Og han vendte hjem derfra forsynet ikke alene med ny og nyttig Viden, men ogsaa med nyt Materiale og Arbejdere, der var fortrolige med dettes rette Udnyttelse. Bl. a. havde Johan Carl Berling sat sig ind i den engelske General Sir W illiam Con- greves Metode til Fremstilling af flerfarvet Bogtrykarbejde og erhvervet Retten tii Udnyttelsen af denne Teknik her i Lan det, og efter at have opnaaet Privilegium paa at drive Skriftstøberi-Virksomhed og anlagt Skriftstøberi og Værksted for Gips stereotypi, optog han Fremstillingen af merkantile Tryksager, navnlig Etiketter, og Blade i Relieftryk eller i Relief- og Congrevetryk i Forening. Mindeblade og Portrættryk, udførte efter disse Metoder i det Berlingske Officin, har gennem lange Tider været skattede Prydelser i mange danske Hjem i vore Bedsteforældres Dage. Fra Skriftstøberiet fornyedes hans eget Trykkeris Typemateriel, og endvidere knyttedes som Supplement til Accidens- trykkeriet en litografisk Afdeling. Bog trykpresserne fornyedes og deres Antal forøgedes bl. a. med en Columbia-Presse og en Hagar-Presse (der endnu er i Brug som Korrekturpresser) samt med en en gelsk Napier-Hurtfønresse, til Trykning af med
paa Trappen under Frederiks borg Slots Brand den 17. De cember 1859 paadrog sig en Svaghed, fratraadt« han ved Udgangen af 1859 alle sine Hof- stillinger, og efter Helbredelsen for en alvorlig Sygdom tog han paany med Energi fat paa Le delsen af „Berlingske Tidende“ s Administration, der paa saa mange Maader har høstet Nytte af de dygtige Slægts-Egenska ber, som lige fra Ernst Hein rich Berlings Dage havde været bragt i Anvendelse for Trykke riets og Bladudgiver-Virksom hedens Trivsel. Familiens gam le Valgsprog ob fru ctu s a rdua scand it (,.Gennem Vanskelighe derne høstes Lønnen) har godt nok hævdet sin Gyldighed. Den 30. Marts 1871 døde Kammerherre Berling under en Rejse i Ægypten, og Virksom heden blev derefter overtaget af hans Enke, Kammerherre inde P o lly Berling, f. Haderup, som ledede den med Overrets sagfører Henriksen og derefter Overretssagfører, Etatsraad Ar
BERL INGSKE T ID END E ’S REDAKTØRER GENNEM T ID E R N E A f J U L I U S ' C L A U S E N R EDAKTØREN , der sætter sit Navn nederst paa Bladets sidste Spalte Menneskealdre. Det var gamle Af. L. Na- thanson.
Gamle Nathanson blev Berlingske T i dende en god Mand. Inden Tiaaret var gaaet> havde han bragt Abonnenttallet op paa 8000. Han skabte „Gamle Berlingske“ s Tra dition, og paa hans Værk kunde de føl gende Redaktører leve videre, da Na- thanson som firsaarig trak sig tilbage — 1 iøvrigt for fem Aar senere at give en hjælpende Haand i et vanskeligt Øjeblik« Hans nærmeste Efterfølger var et Aars- tid (1859— 60) Digteren H. P. Holst; men med sine digteriske Fortrin var Holst en indolent Natur, hvilket mindst af alt pas ser for en Redaktør. I fire Aar regerede den senere Kommitterede ved Statsbaner ne C. L. Bu chheister, vist nærmest bragt ind ved Familieskab med Nathanson, Paany en Redaktør af Stjerneskuds-Ka rakter, Socialøkonomen Fr. C. K rebs, en meget begavet Mand, men saa udfordren de og kolerisk i sine Udfald mod politi ske Modstandere, at han afgjort ikke eg nede sig til Kapelmester for Berlingske» under alle Forhold douce Orkesterklange, Hertil egnede sig bedre fhv. Appellations- retsraad og Herredsfoged J. C. K nud sen, og maaske endnu bedre E. M anicus, ligeledes Slesviger* Indehaver af Redak- tørposten gennem 23 Aar (1873— 96.) Manicus var værdig, vilde gerne impo nere Ukyndige om sin Stillings og sit Blads Betydning. Men han var sit Blad en god og paapassende Tjener og dertil en godlidende og nobelt tænkende Mand, Berlingskes og hans egen Ære faldt sam men. Berlingske» Karakter holdt sig uforandret under hans Ledelse. Han el skede ikke Forandringer. Og det gjorde hans højre Haand og trofaste Hjælper gennem mange Aar, Redaktionssekretær M oritz N athansen , heller ikke, da Redak tørposten nogle Aar efter Manicus’ A f gang — efter et Intermezzo med den fint- dannede, men journalistisk utrænede Dr. C. Rothe som Redaktør — gik i Arv til ham. Thi Nathansen, der da i over tre dive Aar havde arbejdet for Berlingske Tidende, var nu en træt og »yg Mand. Omhyggelig til Fingerspidserne — hans Styrke, men ogsaa hans Svaghed. Alt vilde han gøre selv. Han udfærdigede Anvisninger, og han indpakkede selv Re censionseksemplarer til Medarbejderne og skrev udenpaa. Da han i 1899 første Gang betroede den, der skriver disse Linier, at recensere en Forestilling i Det kongelige Teater, tilføjede han; „Sæt intet Mærke under — jeg hader Signaturer — det er ikke Dem, men Bla det, der skriveri" Journalistisk et uan gribeligt Princip, men dog betænkeligt ved at ville identificere Skribent og Avis og ganske kvælende for ethvert indivi duelt Udslag. Under den brave Nathansens langvari ge Sygdom og en Tid efter hans Død varetoges Redaktionen af en Komité af Bladets ældste og prøvede Medarbejder« med Redaktionssekretær Fr. Jensen i Spidsen. Saa valgtes til Redaktør Kaptajn Chr. B langstrup, der havde tjent sina Sporer som ypperlig Leder af „Salmon- sens Leksikon“. I de ti Aar, Blangstrup forestod Berlingske Tidendes Ledelse —* en ikke let Tid, da den faldt »ammen med Privilegiets Afskaffelse — var alt velorganiseret og førtes saa temmelig vi dere i de givne Spor. Selv satte Redak tøren dog intet personligt Præg paa Bla det ved at skrive i det. Hans Virksom hed var i første Række den elskværdig« og liberalttænkende Leders. I de sidste Tiaar endelig har Chr. Gul - mann haft Ledelsen som ansvarhavendo Redaktør med Svenn Poulsen som Med redaktør — men Regenters Historie skri ves jo ikke, »a« længe de regerer.
som „ansvarlig for Presseloven“ , er i dansk Journalistiks Historie ikke saa overmaade gammel en ^Institution. Knap mere end hundrede Aar gammel. Førstp Gang en ansvarhavende Redaktør op træder under fulde Navn i „Berlingske Tidende“ er anno 1821. Men saalænge der har været en Avis, har der selvfølge lig været en Leder, selvom han var navn løs. Og den første — og største — af disse navnløse Ledere var selve Bladets Stifter Ern st Heinrich Berling. Hans Navn bør gaa for alles. Hans Initiativ, hans Dygtig hed skyldtes det, at Berlingske Tidende idag, paa sin 175de Fødselsdag, i Ancien- netet ikke blot overspringer alle danske Aviser, men ogsaa saa godt som alle euro pæiske. Men længe fik han ikke Lov at glæde sig over sin kære Avis. Samme Aar tog Døden den 42-aarige Mand, efterladende Enke og et Par Smaadrenge, Johan Chri stian og Georg Christian. Det var hel digt, at Berling i fcin Faktor, Ludvig Hen rik Lillie, senere Leder af Sorø Akademis Trykkeri, havde fundet en udmærket dyg tig Mand, der nu ogsaa overtog Avisens Ledelse, i hvert Fald i det administrative. I 1766 var de unge Sønner kommen til Skelsaair og Alder og kunde selv overtage Driften som Firmaet: B rød ren t Berling. Imedens vandrede de Berlingske Aviser støt fremad og kunde omkring Aarhun- dredskiftet tælle halvsyvende Tusind Abonnenter — Norge medregnet. Efter Datids Forhold var dette meget betyde ligt. Men Bølgetop afløses af Bølgedal. Nu kom med de store Krige og med Nor ges Afstaaelse vanskelige Aar baade for Land og Rige og' det saa en kort Tid truende ud for Berlingske Tidendes Eksi stens. Frederik VI var bleven irriteret over nogle uskyldige Indiskretioner om Krigs- operationer og ovedrog Sekretær i Or dens-Kapitlet Daniel M an they Privile giet paa at udgive en „Statstidende“ . Da gjorde Brødrene Berling et Mester stykke. De henvendte sig straks til Man they og betalte ham 1000 Rdl. én Gang for alle og 600 Rdl. aarlig for at over føre sit Privilegium til deres Avis, der fra 1808— 32 saaledes kom til at føre T it len „Statstidende“ . I en Instruks, udfærdiget af U len rigsdepartementet, i 1821, tales for første Gang om en Redaktør som ansvarshaven de, og at denne var en Overretsprokura- tor P h ilip Knudsen . Da Carl Christian Berling var afgaaet ved Døden i 1824 og havde efterladt sig en ung Enke og et umyndigt Barn (Johan Carl Ernst B .), den senere saa dygtige Administrator, kom der vanske lige Aar, og ikke bedre blev det, da gamle Manthey døde og man for at be vare Privilegiet maatte affinde sig med hans Døtre. En ganske kort Tid forsøg te „Fædrelandet“ » »enere Redaktør, Dr. C. N. D avid, sig som „Ansvarshavende“ . I 1829 prøver man første Gang med, hvad man kunde kalde en litterær Red aktør; det var i hvert Fald en kendt Litterat, Malthe Møller, der havde skre vet hdt om alt muligt mellem Himmel og Jord, »om i fem Aar blev Ansvar havende. Han bragte ikke Berlingske Tklende frem, og lige saa lidt hans Efterfølger, J. J. A. Schønberg, en meget fin og meget dekoreret Mand, der bl. a. havde været Hospitalsforstander i Neapel og bar den sjældne Titel „Arkiater“ . Da kom 1 1838 den Mand paa Redak tørstolen, »om ikke alene bragte Berling ske Tidende frelst i Havn, men som brag te Avisen til ukendte Velmagtsdage, og »om fremfor alt gav Avisen det Fysiogno m i der prægede den i de to følgende
Fru Hedevig Berling, født Glasing. kaleme havde Johan Carl Berlings In teresse; herom vidner bl. a. et „Minde blad tilegnet Hr, Carl Berling i Anledning af Bogtrykkeriets Indflytning i det nye Lokale den 2. November 1844“ . Minde-
thu r Sally som Administrator og Justits- raad Haugaard (t 1908) som Forretnings fører. Efter Kammerherreinde Berlings Død i 1895 overgik „Berlingske Tidende“ og det Berlingske Bogtrykkeri til et Interessent skab bestaaende af hendes fem Børn Carl Berling, Volm er Berling, Hedvig, gif* med Etatsraad, Kaptajn C. A. Næser, Thyra, gift med Forpagter F ran tz Marcher og Dagmar, gift med nuværende Hofmarskal. Kammerherre W. Rothe, i hvis Familiers Besiddelse det er forblevet indtil denne Dag. O M Forholdet mellem Virksomhedens In: dehavere og Ledere og dens Persona le op igennem Tiderne er Oplysningerne ret sparsomme, men det fremgaar dog ganske tydeligt gennem opbevarede Tableauer, Mindetavler og Festdigte, af hvilke flere den Dag idag pryder Bladets Lokaler, at det altid har været præget af gensidig Tillid og Hengivenhed og af Pie tet og Trofasthed overfor det ansete, gamle Foretagende. Om Forholdet sær lig mellem Kammerherre Berling og Red aktionen og Trykkeriets Personale vi des det, at det stedse var det bedste og hjerteligste, og det kan i denne Forbin delse være naturligt at citere en Passus i det tidligere nævnte smukke — med Ma teriel fra det Berlingske Skriftstøberi fra omkring 1840 udførte — Mindeskrift, ud arbejdet af en af Officinets betroede, gamle Medarbejdere, Faktor Emil Selmar. Han omtu1'p de Udbrud, der i de gamle med megen typografisk Kunstfærdighed og Smag sammenstillede Mindetavler o. lign. tolker Medarbejdernes dybe Hengivenhed for det Berlingske Hus og siger derefter: „Hvad der ved festlige Lejligheder si ges eller synges, er jo ikke altid sande Udtryk for de Følelser, som til daglig besjæler Deltagerne, men sammenholdt med den Kendsgerning, at Stammen i det Berlingske Personale stedse er bleven gammel, endda meget gammel, i Gaarde, giver de nævnte Lejligheds-Udbrud ufor kastelige Vidnesbyrd om, at Forholdet al tid har været præget af Velvillie fra beg ge Sider. Og man tør oprigtigt haabe, at Peder Syvs: „Gamle Mærker slaar aldrig fejl“ ogsaa i Fremtiden vil være almen gyldigt for Forholdet mellem det Ber-
Kammerherreinde Polly Berling, født Haderup. bladets troskyldige Tekst fortjener at gengives her: Hvad Videnskab og Knnst bar præget paa Papiir, Men hvad dog ntrykt kun en Enkelt kjender, Det sender, smykket med den ydre Ziir, Bogtrykkerkunsten til al Verdens Ender; Thi bør Enhver, som færdes i dens Kald« Ej færdes i en snever, skammel Stue, Men sysle i en klar og luftig Hal, Hvorfra han Yærkets vid* Vei kan skue.
Etaisraadtnde Hedevig Næser, født Berling. 9 F RA 1848, ved Frederik V il’» Tron bestigelse, delte Johan Carl Berling i væsentlig Grad sine Interesseir for For retningem Udvidelse og Drift med »in« Pligter som Hofembedsmand, idet han, der ved personligt Venskab var knyttet til den unge Konge allerede fra han» Kronprins-Dage, blev udnævnt til Kon gens Privatsekretær, derefter til General- kasserer for Civillisten (senere General-' intendant) og Rejsemar&kaL Berling, der i 1849 blev Kammerherre og i 1855 fik Hofmarskals Rang, spillede en betyde lig Rolle ved Frederik VII’ » Hof og hav de Kongens fulde Tillid. Hana varm« Fædrelandsfølelse og Frisind øvede utvivlsomt i mange Henseender en gavn lig Indflydelse, ligesom ham praktiske
Yolmer Berling ,
Cari Berling ,
Made with FlippingBook