S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

S e a Bt ftofealdj? act) If

f ic n g tf lg e P m i p a j l e r p tto fltg e r e& e

r r lin a f lip p l i t i f l i r fla

1 7 6 . A a r g a n g N r . 8 .

1 0 Ø r e — 8 0 S i d e r

3 . J A N U A R

1 9 3 4

T O R S D A G M O R G E N D E N

„Berlingske Tidende" gennem de 175 A a r. En retrospektiv Udstillins, der aabnet idag 1 B. T.-Centralen. Et Interiør vieer det gamle Bogtrykkeri i Kannikestræde — 1 fuld Virksomhed. Der aafone« idag i B. T.-Centralen paa Raadhuspladsen en Udstilling, eom forhaa- bentlig vil interessere Københavnerne. Det er en retrospektiv Udstilling, arrangeret af Oerlingske Tidende for at vise Bladet« Vej gennem de idag tilbagelagt« 175 Aar. Man vil allerede ved Indgangen faa Op­ mærksomheden benledet paa det, der ses i Udstillingslokalerne. Dekoratør E d v a r d H a n s e n er Mester for et pynteligt Flag­ arrangement paa Husfasaden. Over Døren pranger et flerfarvet Skjold med det dan­ ske Vaaben — Berlingske Tidendes gamle „Hoved“-Prydelse — en Kunstydelse af Hr. H. EL Me l c h i o r , Tegnerforbundets For­ mand. I Vinduerne breder Berlingske Ti­ dendes Jubilæumsudgave sine 80 Sider ud til Beskuelse. Bøger fra det gamle Bogtrykkeri. Straika man kommer ind paa selve Ud­ stillingen, staar man overfor en Glasmontre, hvori man finder gamle Bøger, trykt I det Berlingske Officin. Her er D. Ca s p . E r a s m i B r o c h - m a n d s Huus-Postill, trykt 1753. Her er M. Chr . S c r l v e r s Siæle-Skat, med et ny­ deligt Koibbertryk fori Videre: Den stor­ mægtigste Konge Christian den Fjerdes Hi­ storie, sammenskreven af N i e l s S l a n g e , Konge1. Majests. Conferentz-, Etatz-, Justitz- og Cancel lie-Raad saa og Seereterer udi Cancelliet, et stort Værk i fire Læderbind, trykt udi Hans Kongel. Majeste. privilege­ rede Bogtrykkerie 1740 — altsaa netop for 175 Aar siden. Ogsaa disse Bøger er forsynede med dej­ lige Kobberstilk. Saa er der et andet Værk, „S ø e - Evolutioner eller én Orlogs-Flodes Ordener og Bevægelser saaved i Sigte af Fienden, som udaf Sigte, i Tiid af B a t a i I le og an­ dre Tilfælde . Det indeholder en Mængde Kort, der viser lige saa mange Flaade- Opstillinger — en hel Samling af Slag­ planer. Det er fra 1743. Heller ikke mangler naturligvis Den dan­ ske Vitruvius, der som bekendt indeholder „Grundtegninger, Opstalter og Gennemsnit- ter af de merkværdigste Bygninger i Konge­ riget Danmark samt de Kongelige tydske Provintzer“ — her læser man paa Titelbla­ dets Fod: „Deres Kongel. Majests. Hofbog­ trykker E r n s t H e n r l e h B e r 1i n g ‘‘ og Aarstallet 1748. Alt dette er kæmpestore Værker, be­ undringsværdigt trykte og udstyrede. Vær­ ker, som afgiver et udmærket Bevis paa, hvor højt Bogtrykkunsten stod herhjemme dengang. Men der er adskillige andre Bogtryk- arbejder fra de gamle Tider, aaaledes ind­ bundne „Tidender“. Der er „Post-Tidender“ fra 1749, og der er — for at tage noget nyere — selve Berlingske Tidende fra Krigsaarene 1801—1807. Og to aldele« fortræffelige Relief-Tryk med Christian den Ottendes og Thorvaldsens Portræter vidner, at det Ber­ lingske Officin ogsaa magtede andre Opga­ ver end netop Bogtrykket. Ved den ene Langvæg vil man finde en Udstilling af Berlingske Tidendes indbund­ ne Aargange fra den tidligste Tid til den nyeste, inddelt saaledes, at det viser Bla­ dets Udvikling gennem forskellige Stadier — alene Formatet fortæller om en saadan Udvikling. Paa den anden Langvæg ses et mægtigt Kort, »om paa anden Maade, nemlig ved Tal og Kurver, dokumenterer Fremgangen for Bladet, særlig i den nyere Tid, nemlig fra 1894 til 19*23. Og her præsenterer sig desuden Jubilæumsnumret Side for Side for at vise, hvor stort et Blad der i den aller­ nyeste Tid kan produceres i det Berlingske Officin. In te r iø r e t : D e t g a m le , a rb e jd e n d e T r y k k e r i. Paa Vej ind til 2. Afdeling af Udstillingen passerer man Plakatsøjler med Opslag af gamle Gadeplakater — her annoncere« den første Ballonopstigning i København og meget mere. 2. Afdeling faar sin Tiltrækning ved et

„ B e r l i n g s k e T i d e n d e “

B e r l i n g s k e e l e k t r i s k e A v i s

s i d e n A a r h u n d r e d - S k i f t e t . N o g le O r d o m o s s e l r —

p a a R a a d h u s p l a d s e n .

L y s a v i s e n , T h e S c i n t i l l a t i n g S i Paa Piccadilly Circus og Trafalgar Square i London, paa Place de I’Opéra og Boulevard des Italiens i Paris og paa Friedrichstrasse I Berlin straaler hver Aften Hundreder af farveskinnende, bro- getlysende Lysreklamer. De store Ho- vedstæder h a r igen efter Krigens Mørke iklædt sig en lysskinnende, farveprægtig Straaledragt, som mere end kappes med New Yorks berømte Broadways eventyr­ lige Lyspragt. Her i København er vi ogsaa fulgt med. Skinnende Lysskilte med farvebrogede elektriske Reklamer er atte r begyndt at gøre Byen mere lys og festlig, end den kommunale Belysning ved Aitentide for- m aar det. Lysreklamen, der er saa smuk og v irk ­ ningsfuld, er igen blevet et m un tert Træk i vor Bys Aftenfysiognomi. Men hidtil ha r overalt i Verden disse store og kostbare Lysarrangementer med deres Tusinder af glødende Lamper kun været benyttet i Reklamens Tjeneste. Idag til Aften vil Berlingske Tidende vise København d e n f ø r s t e e l e k t r i - s k e A v 1s, hvor man sammen med Lys­ reklamerne i hurtig forbifarende flam­ mende Lysskriift kan læse de sidste Ny­ heder i fortsat løbende Rækkefølge. Den interessante Opfindelse er af gan ­ ske ny Datum. I Amerika ha r man alle­ rede i nogen Tid eksperimenteret med at bruge det elektriske Lys i Nyhedsmedde­ lelsens Tjeneste. Men først Englænderne har gjort Opfindelsen fuldt brugbar og praktisk. - : ; Et nyt engelsk Kompagni, d e r bærer Navn efter Opfindelsen „The Scintillat­ ing Sign“ , har sidste Aar bragt den saa vidt, a t den ene store Lysavis efter den Indenfor danske Landbrugskredse, specielt indenfor Mejeribruget, ba r man længe syslet med M'anken om at gøre København til Mødested for en af de store internationale M’æIkerikongresser, der under In ternationalt Mælkerifor- bunds Auspicier afholdes med visse Aars Mellemrum. Allerede flere Aar før Krigen var det paa Tale, ja man var end­ og paa Mælkerikongressen i Bem i 1914 naaet saa næ r Virkeliggørelsen af denne Plan, at der her blev udstedt officiel Indbydelse til et saadant Verdensstævne i Køibenhavn i 1917, men saa kom Ver­ denskrigen, og dermed gik Planen fore­ løbig i Lyset. Paa det internationale Mælkerifor- bunds senere Konferencer baade i Paris og Bryssel ha r Danmarks Repræsentant, Professor O r l a - J e n s e n imidlertid stadig hævdet Danmarks Forret til at holde den første internationale Mælkeri- kongres, og man har hidtil bøjet sig her­ for. Amerika er ganske vist kommet os i Forkøbet, toen Initiativet til den nylig afholdte internationale Kongres i De Forenede Stater blev oprindelig fattet udenom Mælkeriforbundet. ' P aa et igaar afholdt Møde i Internatio­ nal Mælk eforhunds danske Afdeling gjorde Afdelingens Formand, Professor Orla-Jensen udførligt Rede for hele den­ ne Sags Forhistorie, idet han energisk fornøjeligt, interessevækkende Interiør — et arbejdende, gammelt Trykkeri. Man har her søgt at genskabe det allerførste Berling­ ske Officin, det, der var beliggende paa Hjørnet af Store og Lille Kannikestræde, dér, hvor K. F. U. K.‘e prægtige Bygning se­ nest har rejst sig. y i befinder o« 1 «t Værelse, hvori Kontor, Sætteri og Trykkeri « t forenet. En af Ber­ lingske Tidende« allerældste Trykpresser, der har gjort Tjeneste i henved 100 Aar, vil h«r være i Virksomhed Dagen lang og ril optrykke nogle af de første Eksempla­ i • .

g n f o r f ø r s t e G a n g i K ø b e n h a v n anden n u opsættes i London og de øvrige store engelske Byer. Under den sidste Valgkamp i London spillede disse Lysaviser allerede en mæg­ tig Rolle. P aa Trafalgar Square og paa Piccadilly Circus stod hver Aften Tu­ sinder af Mennesker for a t læse Valg­ nyheder og Valgopraab, der højt imod den sorte Nathimmel drog forbi i flim­ rende Lysskrift. Den elektriske Avis, saa ung den en­ gelske Opfindelse end er,, gaar allerede sin Sejrsgang som en overordentlig vær­ difuld Forøgelse af de tekniske Opfin­ delser, den moderne Presse h a r taget i sin Tjeneste for hu rtig t a t kunne sprede Meddelelser og Nyheder ud til sit P u ­ blikum. Berlingske-Tidendes Aviser ha r straks sikret sig Opfindelsen for København og Danmark. Den elektriske Avis vil iaften ved Ber­ lingske Tidendes 175 Aars Jubilæum straale ud over Københavns Raadhus- plads fra vor B. T.-Centrals Tag. Den vil paa festligste Maade markere Afstan­ den i Tid og Udvikling fra det Køben­ havn og den Avis, der eksisterede den 3die Janu a r 1749, til vor Tids Stor-Kø- benhavn og de Berlingske Aviser, der idag kan se tilbage paa 175 Aars Udvik­ ling. Naar den elektriske Avis iaften ved Mørkets Frembrud første Gang tændes og dens skinnende Ildbogstaver med Ny­ heder og Reklamer vandrer henover B. T.-Centralens Tag, vil København være den første Hovedstad paa Kontinentet, hvor „The Scintillating Sign“ lyser. Vi beder vore Bysbørn tage vel mod den nye Forøgelse af de Berlingske Avi­ ser. : ' ' • ' • ' • s lo g t i l L y d f o r a t f a a d e n n æ s te V e r ­ d e n s k o n g r e s a f h o ld t h e r i L a n d e t . D a d e f le s t e æ ld r e M æ lk e r ila n d e a lle h a r h a f t M æ lk e r ik o n g r e s s e r , o g d a in t e t a n d e t L a n d p a a J o r d e n h a r s a a s t o r e M tø e lk e ri- in t e r e s s e r s o m D a n m a r k , v il d e d e t v æ r e g a n s k e u r i g t i g t a f o s s t a d ig a t h o ld e o s t ilb a g e , h æ v d e d e h a n . H ia n b e k la g e d e , a t h a n i k k e u n d e r s it O p h o ld i A m e r i k a h a v d e h a f t I n d b y d e ls e n t i l d e n n æ s te M æ lk e r ik o n g r e s i 1 9 2 6 m e d t i l A m e r ik a , m e n h e l d i g v is v a r d e t . e n d n u i k k e f o r s e n t f o r D a n m a r k a t f a a d e n n æ s te K o n ­ g r e s , d e r , s o m P r o f e s s o r e n h e n s t ille d e , e v e n t u e lt v il d e k u n n e a f h o ld e s i F o r b i n ­ d e ls e m e d d e n p a a t æ n k t e V e r d e n s u d ­ s t i l l in g . P r o f e s s o r e n fr e m h æ v e d ie d e n s t o r e B e ­ t y d n in g a f d e i n t e r n a t io n a le K o n g r e s s e r , d e r er e n u v u r d e r li g K i l d e t i l n y t I n i t i a ­ t iv , o g e n m æ g t ig R e k la m e f o r d e t L a n d , h v o r K o n g r e s s e n a f h o ld e s . D e t v il d e v æ ­ re g a n s k e o v e r o r d e n t lig b e k la g e lig t , u d ­ t a lt e h a n , o m e n a f v o r e K o n k u r r e n t e r f r a d e n s y d lig e H a l v k u g le s k u ld e k o m ­ m e o s i F o r k ø b e t . F o r s a m lin g é n to g F o r m a n d e n s B e r e t ­ n in g t i l E f t e r r e t n in g , id e t P r o p r ie t æ r P e t e r s e n o p f o r d r e d e F o r e n in g e n t i l f r e m d e le s a t a r b e j d e f o r V ir k e l i g g ø r e l s e n a f K o n g r e s p la n e n o g d e r v a r o g s a a f r a a n d r e S id e r f u l d T i l s l u t n i n g h e r t il. • — k. g a m m e ld a g s , p r im it iv t S k r iv e b o r d m e d S k r i­ v e tø j, G a a s e fje r o g S a n d b e h o ld e r. F r a d e smaa V in d u e r er d e r U d s ig t o v e r S to re o g L il l e K a n n ik e s tr æ d e — lig e t i l R u n d e ta a r n . Udstillingen holdes aaben en Uge. I Eftermiddag Kl. 1J4 forevises d en for en in d b u d t Kreds, o g K l. 2 lukkes d e r op for Publikum. Der er iøvrigt d a g lig a a b e n t fr a K l. 12 M id d a g til 9 Aften. Fr. . ' ■ f- ' i r e r a f B la d e t — d e u d d e le s s o m S u v e n ir e r t il d e B e s ø g e n d e . P a a „ K o n t o r e t “ s e s et

I m Artikel i det særlige Jubilæums- numer, som „Berlingske Tidende” ud­ sender idag paa sin 175 Aars Fødselsdag, standser Forfatteren sin Omtale af Bla­ dets Redaktører gennem Tiderne ved den nuværende Ledelses Tiltræden for elleve Aar siden — under Henvisning til, at Re­ genters Historie ikke skrives, saa længe de regerer, > Denne gyldne Regel vil den daglige Mor­ gen-Udgave, som vort Blad her udsen­ der i sædvanlig Arbejdsdragt naturligvis ikke bryde. Men det vilde dog vist være urimeligt, om „Berlingske Tidende” ved dette Mærkepunkt i sin Historie ikke an ­ vendte en Spalte eller to og nogle Minut­ ter af den korte og travle Dag til at se tilbage over Gærning og Udvikling i det seneste Afsnit af Bladets Liv. Og i særlig Grad vil dette kunne begrundes ved de vældige ydre Begivenheder, der har fun­ det Sted indenfor dette Tidsrum, og som har afspejlet sig i dets Spalter og direkte eller indirekte præget dets Arbejde og dets Udseende — og som gennem de af Begivenhederne og Forholdene affødte Krav og givne Impulser har været med­ bestemmende for Bladets Udvikling. Har været med ogsaa til at tegne den Kurve, der viser Bladets Vækst. Lad os da i denne Januar-Morgen standse et Øjeblik ved Milepælen og se tilbage over Vejbanen — til Aarhundred- Ski/tets Sving. . . . . . « D EN hidsige politiske Kamp var stilnet af, den store Arbejdsstrid var bilagt, det nye Århundreds Morgenrøde spejledes i nogenlunde rolige Vande, I et Par Aar havde „Berlingske Tidende” redaktionelt været ledel af Dr. phil. Carl Rothe, en fint dannet og rettænkende Mand, me­ dens Administration og Forretningsførel­ se trofast og omsigtsfuldt styredes af Overretssagfører, nuværende Etatsraad Arthur Sally og Justitsraad Haugaard. I Bladets hævdvundne Ry for nøjagtig Paalidelighed og Takt sloges visselig intet Skaar under dette Styre. Og da ved Dr. Rothes Fratræden i 1902 Redaktør Ma- nicus‘ højre Haand og trofaste Hjælper gennem mange Aar, Redaktionssekretær Moritz Nathansen overtog Redaktørpo­ sten, førtes de gode Traditioner og redak­ tionelle Principer selvsagt videre af hans kyndige og erfarne Hænder —-• som Syg­ dom dog snart trættede. Efter et Inter­ regnum, under hvilket Redaktionen vare­ toges af en Komité af Bladets ældre, be­ troede Medarbejdere, overtog Kaptajn Chr. Blangstrup Redaktørposten, og Kapt. B., hvis Kundskabsfylde og Almeninter­ esser bl. a. havde givet sig Udtryk i Re­ digeringen af Salmonsens store Konver­ sationsleksikon, var i mange Henseender den rette Mand til at lede Bladet paa det foreliggende Grundlag og efter den givne Kurs. Kort efter Blangstrups Overtagelse af Redaktionen vedtages Loven, hvorved Avis-Privilegierne bortfaldt, og paa en vis Maade beredte dette „Berl. Tid.” betyde­ lige Vanskeligheder. Men Afviklingen foregik dog — ikke mindst takket være Etatsraad Sally's kloge Dispositioner og taktfulde Holdning, forholdsvis glat, og der var uskrevne Privilegier, som „Ber­ lingske” vedblivende forstod at hævde. Blandt Begivenheder vedrørende Bladets Drift i dette Tidsrum kan nævnes, at den gamle Fraktur-Skrift i Efteraaret 1903 afløstes af Antiqua-Skriften, og at der i en Sommer-Uge i 1907 for første Gang i Bladets lange Liv indtraadte en Stands­ ning i dets Udgivelse paa Grund af en, alle Dagblade omfattende, Typograf- Strejke. * > M ED Udgangen af Aaret 1912 fra- traadte Kaptajn Blangstrup Redak­ tørstillingen, og Bladets nuværende Le­ delse traadte til med Chr. Gulmann som ansvarhavende Redaktør, Svenn Poulsen som Medredaktør og Louis Henius som Administrator. En af den nye Ledelses første Tilken- ^degivelser udadjtil, var i Foraaret 1913

Udsendelsen af en Søndags-Udgave, hvis Underholdnings- og Oplysningsstof i Tekst og Billeder, samlet under Betegnel­ sen „Ude og Hjemme” , havde ikke ringe Karakter-Slægtskab med det hedengangne noble gamle Tidsskrift med samme Titel, [øvrigt udviklede Bladet sig hurtigt til et større Stof-Omfang, og den nye Tids Løsen, at Journalistik skal ikke blot være vejledende og meddelende, men ogsaa Initiativ og Handling, havde „Berlingske Tidende” nu øjensynligt lagt sig paa Sin­ de. Et Udvekslings-Samarbejde med fø­ rende Blade i Nabolandene indlededes, og med særlig Opmærksomhed tog man fat paa Organiseringen af den telegrafiske Efterretningstjeneste. I organisk Forbindelse hermed stod Oprettelsen af B. T.-Centralen paa Raad­ huspladsen, der snart efterfulgtes af Dat­ ter-Etablissementer andre Steder i Køben­ havn, i de større Provinsbyer og i Stor­ byer i Udlandet. Gennem Aarene derefter har B. T.-Centralen hævdet sig som Ny­ heds-Central, tagende de nyeste Meddelel­ ses-Midler, saasom Magnavox og andre Opfindelser, som vi senere kommer til­ bage til, i sin Tjeneste. * E N Publikations-Metode, som „Berling­ ske Tidende“ først af alle optog, og som efterhaanden har opnaaet en Udvik­ ling og en Popularitet, der berettiger til at regne det for en virkelig og en uund­ værlig Faktor i Stor-Københavns daglige Liv, er „Telefon-Avisen“. Dette Meddelel­ ses-System, der iaar kan holde 10 Aars Fødselsdag, har i Virkeligheden foregre­ bet de sidste Dages Telefon- broad-castings Idé. —• Og var det nu end et Tilfælde, at B. T.-Centralen paa Raadhuspladsen stod færdig netop to Uger før de skæbne­ svangre August-Dage i 1914 — samtidig med at Reorganisationen af Bladets Tele­ gram-Service i Hovedsagen var gennem­ ført — saa staar dog dette utvivlsomt i Forbindelse med den Højspænding, der prægede den Tid, og Kendsgerningerne viser ialtfald, at Reformer ved et Blad ikke kan begyndes for tidligt Ny-Form­ ningen af „Berlingske”s Efterretningstje­ neste, der var sat i Gang straks efter Nyt- aar 1913, var netop saa vidt fuldbragt *ved Midsommer-Tid 1914, at den kunde tage imod og holde til den Styrkeprøve, som Verdenskrigen udsatte den for. Indenfor moderne Blad-Teknik er Te­ lefon-Avisen iøvrigt en Foreteelse, der med Føje har vakt overordentlig Inter­ esse og Efterligning ude i Verden. I sit Udspring var det nærmest en „Fortvivlel­ sens Selvhjælp”, en nødvendig Aflast­ ning af Bladets Telefon-Central, der over­ vældedes af den voldsomme Nyheds- Appetit i de første Krigsdage. Sin Ilddaab fik den da ogsaa under Trekongermødet i Malmø i December 1914, og herefter blev den Nyheds-Herolden par excellence igennem alle Krigs* og Krise-Dage, den hurtige og paalidelige Nyheds-Bringer for de tusind Hjem. Under Generalstrejke- Paasken i 1920 havde den 50,000 Tilhø­ rere pr. Aften; — den Dag idag benytter den jævne Mand dens Supplement, Tele­ fon-Koncerten, til Udvalg af sit Grammo- fonplade-Sortiment. E T stort moderne Blads Udvikling er i Følge Sagens Natur saa mangesidet, saa broget en Mosaik, saa kombineret et Sammenspil af Kræfter og Strømninger, at en Fremstilling deraf — navnlig da en summarisk — nødvendigvis maa springe fra Emne til Emne, fra Teknik til Jour­ nalistik, fra Efterretnings-Tjenesten til Samfunds-Tjenesten. Og ved denne sidste standser vi nu et Øjeblik, fordi Tidsrum­ mets store Tildragelser og deres Følger hurtigt og haandfast mobiliserede Pres­ sens — og vi tør vel sige i særlig Grad vort Blads — praktiske Initiativ og sam­ fundsmæssige Virken. Pladsen her tillader ikke meget andet end en Opregning af de yderst forskelligartede Opgaver, der frem- (Fortssttaa næste Sidej

1 , , E n V e r d e n s -M e je r ik o n g r e s i K ø b e n h a v n ?