S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

»Me 51

B C R W G S m e T O K HD B

,»Wienerisches Diarium" 1724 slaaet sam­ men til et Blad, der endnu bestaar, og som siden 1780 hedder „Wiener Zeitung“. Paa snævrere tysk Grund kan den nu demokratiske „Magdeburgische Zeitung“ føre sine direkte Ahner op til de „Wöchentliche Zeitungen“ , der begyndte ca. 1626 i Centuriernes By, og den har siden 1. Halvdel af 18. Aarhundrede fort­ sat været i Familien Fabers Besiddelse. Maaske har „Königsberger Hartungsche Zeitung“ et endnu ældre Stamtræ; 1660 fik Reussen Privilegiet, 1752 kom det i Bogtrykkeren Hartungs Besiddelse, og han udgav derpaa Bladet som „König­ liche privilegierte preussische Staats-, Kriegs- und Friedenszeitung“. 1660 grundlagde Boghandler og kejserlig No­ tar Timotheus Ritzsch i Leipzig sin „Neu eingelauffende Nachricht von Kriegs- und Welthändel“, der endnu fortsættes som „Leipziger Zeitung“, og fra lignende Tid dateres de fortsat bestaaende „Jenaische Zeitung “ (1674), „Augsburger Postzeit- ungu (1686) og „Augsburger Abendzeit­ ung“ (1690).

GRATULATIONSKORT FRA BIILMANN-PETERSEN —

H is to riske Blade i Europa. Af Erik Molleri I «ta 72. Epistel taler Holberg om, hvorledes de Danske „for kort Tid siden herte ilde formedelst Efterladenhed i at skrive Bøger: nu derimod skiemter man med deres umaadelige Skrive-Syge“. Det er dog ikke Datidens Aviser, denne Bemærkning tager Sigte pas, men de Tidsskrifter, .,Spectatores“, hvoraf der „opreysede s ig een udi hvert Stadens Quarteer**; thi en periodisk Nyhedspresse var dengang allerede gammel i Danmark og kan føres tilbage til 1634, da Boghandleren JoachimMoltke og Bogtrykkeren Melchior Maltzan fik Privilegium paa at udgive danske og tyske Blade. Da Holberg ved Aarhundre- dets Begyndelse kom til København, var Aviser ikke noget ukendt, og endnu før den danske Skueplads havde haft nogen Première, var Joachim Wielandt begyndt med sine „Extraordinære Relationer*. —Et af de spredte Træk, der lader os skimte den livlige kulturelle Forbindelse med Verden derude, som for Eftertiden næsten helt skjules af Holbergs eget mægtige „europæiske“ Forfatterskab. i Og heri er der intet mærkeligt Ly- Sten til og Nødvendigheden af „at sdge elller børe Nyt“ er saa gammel som Menneskeheden, og for dem, der kunde læse ¡og skrive, gaves der tidligt andre Veje end at spørge de hjemvendte, „hvad Tidende var 1 Dag paa Thlng*. Efter Bogtrykkerkunstens Orflndelae udviklede de skrevne Nyhedsbreve sig tfl Flyvebladene, og med den periodiske Offentliggørelse har vi i Virkeligheden den moderneAvls, om end foreløbig ikke Dagbladet Ældst af denne Slags i det moderne Europa synes „Frankfurter Journal“ fra 1615 at være; den efterfulgtes allerede næste Aar al „Nieuwe Ttjdninghen“ i Antwerpen; 1617 faar Berlin sit første Blad; 1622 begynder „Weekly News“ i London, som fra 1625 hedder „Mercuriue Britannicus*; 1631 grundlagde Théophra- pte Renaudot sin af Richelieu inspirerede „Gaxette“, og som allerede nævnt var København med fra 1634. I ajle disse Publikationer har vi allerede Livsnerven 1 det moderne Dagblads Stof: Efterretningstjenesten. Hurtigt føjede« dertil den økonomisk bærende Stamme: Avertissementerne; her hjemme indeholdt allerede Daniel Paullis „Extraordinaire Relationes“ fra 1672 Annoncer. Det tre- Idie Element: Det ræsonnerende Stof, kom senere; og det var engelske Dagblade og Tidsskrifter forbeholdt at lade Forfattere som Defoe, Swift og Boling- broke udforme den politiske Artikel ef-

Der maa endnu nævnes to tyske Aviser. Berlins ældste Blad: „Vossische Zeitung“ og „Hamburgischer Correspondent“. Det første startedes af Riidinger 1704 som Ugeblad og gik senere over til hans Søn: efter ham fik Svigersønnen Voss i 1751 Bladet, som i 1785 antog hans Navn. Dets Anseelse i 18. Aarhundrede var stor, og det havde bl. a. Lessing til Medarbejder. I moderne Tid har „Vossische Zeitung“, der i 1824 blev Dagblad, og som nu ejes af Firmaet Ullstein, faaet ny Glans under Georg Bernhards Ledelse. Hvad Ham­ borg-Organet angaar, saa begyndte det sin Tilværelse 1710 paa holstensk Grund som „Schiffbecker Posthorn“; fra 1712 hed det „ Der Holsteinische unparthey- ische Correspondent “ og udkom med det danske Vaaben paa Forsiden. Det havde tidligt Ry for sin egen Efterretningstjene­ ste, en Kilde, som Datidens danske Jour­ nalister øste rigeligt af, og det naaede ved 19. Aarhundredes Begyndelse et Oplag paa 30,000. Fra 1830 udkom det dag- ( F o r t s æ t t e s S id e 54). H a r D e S m e r t

TlO&iVS ÔM 1 7Y AAK,

ter Censurens endelige Ophævelse 11695. Der var altsaa rige Erfaringer for Bladvirksomhed, baade hjemlige og fremmede, da Em st Heinrich Berling i 1749 begyndte at udgive sin „Kiøbenhavnske danske Posttidender“ ; der var dengang baade 1 Danmark og i Udlandet Aviser med ældre Traditioner. Men et andet Spørgamaal er, hvormange af disse der endnu er i Live. Tallet bliver her ad skilligt mindre, men dog større, end man maaske er tilbøjelig til a t tro.

fra 1715 har vi „Bristol Felix Farleys Journal“, der endnu lever som „Bristol Times and Mirror “, og fra 1717 „ Leeds Mercury“, der under samme Navn har øvet umaadelig Indflydelse i hele Lanca­ shire og Yorkshire og endnu hører til de førende liberale Organer i Nord-Eng- land. Paa Fastlandet kan („Nieuwe) Haar- lemsche Courant“ forfølges tilbage til 1656. I Wien blev van Ghelens „Post- tägliche Mercurius “ og Schönewetters

For at begynde med de første Dagbla­ des Land er der mærkelig nok intet af de egentlige London-Blade, der na aer længere tilbage end sidste Tredjedel af 18. Aarhundrede, dog kan den officielle „London Gazette“, som stadig kun ud­ kommer to Gange ugentligt, føre sine Aar- gange op til 1665, og af de engelske Pro­ vinsblade rækker flere mere end to Hun­ drede Aar tilbage i Tiden; deres Nestor er „Berrows Worcester Journal “, der be­ gyndte som „Worcester Postman * i 1690;

R a d iu m fo r ja g e r S m e rte r, u n d e r s tø tte r S to fs k itte t, fo r m e r e r d e rø d e B lo d le g e m e r, u d s k ille r d e n s k a d e lig e U r in s y r e a t L e g e ­ m et, v ir k e r n e rv e b e ro lig e n d e og s ø v n - b e fo rd re n d e , k o r t sagt, b a a d e fordriver og geuoobggger, o g e r s a a le d e s dobbelt- virkende. D e t a n v e n d e s i ste d se s tig e n d e G r a d i V id e n s k a b e n V e rd e n o v e r. S p ø rg D e re s Læ g e. M ir a d iu m - S a lt S ty r k e B h 3 K r . p r. G la s . M ir a d iu m S a lt S ty r k e A å 6 K r . p r. G la s . M ir a d iu m P a s t ille r og T a b le t te r å 6 K r . p r. G la s in d e h o ld e r R a d iu m i n ø ja g tig t a fp a s s e d e D o s e r o g o p f y ld e r iø v r ig t a lle P h a r m o c o p o e n s F o r s k r ift e r . F a a s d e r fo r kun p a a A p o te k e rn e .

a a A I I c o c R ! s P l a s t r e ..«¡a» 4 ¡ u m i n 184?. w

V E R D E N S F Ø R S T E

Y I K I N G N A V Y C U T * r u £ r t I f o u z i f b i o , LAMBERT& BUTLER LONDON * ; 2 0 / b t s v ø i t 5 0 i. QS »

R R 0 A D C A S T I N G & Fra 1914 har Berlingske Tidende foretaget B R O A D C A S T I N G P R . T R A A D gennem sin Telefonavis, som hvter Aften Kl. 9 og 10 bringer alle vigtige Nyheder ind i Hjem­ mene, og hvor man hver Aften Kl. 9 V 2 blot ved at forlange: T E L E F O N K O N C E R T E N i sin Telefon hører de sidste Nyheder i Poly- phonmusik.

Verdent Mest Udbredte.

m B E R L I N G S K E

T E L E F ONAV I S M

ALLCOCK’S POKOSE PLASTRE er enduu til D a to det absolut hurtigste, sikreste, tryggeste og bedste til udvortes Brug. Staar ikke alene i overordentlig Grad langt over alle andre Plastre, men ogsaa over Salver og Smørelser, Oljer og lignende lede Blandinger. Pas paa Efterligninger og lad Dem ikke narre af fejlagtige Fremetlllin- t er. Forlang Allcock’s og lad Dem ikke red nogen Opfordring eller For- laring bevæge til at tage et Surrogat.

N a a r Do t r s o n g e r t i l o n PHIo T A G E N

Brandreths Pilte * Agenter fo» Denmark eg Norge— fe Tn. LOU & Co.. JemtelancUgade I.S., KoBtWHAm. . FAAS FAA A L U t AFOTKEKX.

f t e a p e l . “ HOTEL RIVIERA Første Rangs Familie-Hotel, k o m fo r ta b e lt, m o d e rn e , b e r ø m t K ø k k e n , Beltggenh. lig e mod Syd. Fuld P e n s io n fra 52 L ir e , B e tje n in g in d b e t. K a i n o l d i F r è r e s . In d e h a v e re .

(E tah . r ø a .)

m

U d s a l g . Januar 1924. F a n G r n n d a f O m b y g n i n g o g U d v i d e l s e a f m i n e U d ­ s t i l l i n g s l o k a l e r i m i n E j e n d o m S t . f i i o n g e n s g a d e 2 7 , r e a l i s e r e s i d e n n e M a a n e d 1 0 0 e l e g a n t e M ø b l e m e n t e r , d e r s æ lg e s i r a 4 0 0 i n d t i l 2 5 0 0 I 4 r . a n d e r a l m . F r i s . A l l e M ø b l e m e n t e r e r u d f ø r t e a t 1 . 141. M a t e r m i e r . D e k ø b t e M ø b l e r k a n h e n s t a a t i l s e n e r e L e v e r i n g . I n g e n b ø r k ø b e M ø b l e r f ø r i> e f ø r s t h a r f o r h ø r t D e m o m m i n e e n e s t a a e n d e b i l l i g e F r i s e r i A n l e d n i n g a f O s n S k y g n in g e n Georg Koefoed, S t . H o n g e n s g a d e 2 7 , 4 l i t a g e r . J

Københavns D iskontobank og Revisionsbank Frederiksberggade 11, h a r f r a 2 . J a n u a r 1 9 2 4 p a a b e g y n d t U d s t e d e l s e a t 5pCt. Indlaansbeviser paa2000 Kr. Stykket D i s s e I n d l a a n s b e v i s e r , s o m e r f o r s y n e d e m e d f j e r d i n g - a a r i i g e K e n t e k a p o n e r , k a n g e n s i d i g t o p s i g e s m e d 6 M a a n e d e r s V a r s e l t i l e n 1 . J a n u a r o g 1 . J u l i .

Man ringer op og forlanger:

Él

m B E R L I N G S K E

T E L E F ONAV I S S

, O lesen.

H en h o ld t i l v o r t nd send te K a ta lo g b e g y n d e r U d s a lg e t M a n d a g d. 7 . J a n . K l . 9 Fm . p rc .

0

A k t i e s e l s k a b e t

s