S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

3 , J a n u a r

V t F R T J X K S K F . T I D F I D F

S i d e 5 5

I DAG for 175 Aar siden udsendtes det første Nuimer af „Berlingske Tidende“. Hvorledes vort Blads Udvikling siden hin Dag h a r formet sig, hvorledes det lille Blad, som E r n s t H e i n r i c h B e r 1i n g da begyndte at udgive, er blevet til den nuværende „Berlingske Ti­ dende“, er indgaaende skildret i det 80 Sider store Jubilæums-Numer, vi i Da­ gens Anledning sender til vore Abonnen­ ter, saavel Morgen- som Aften-Udgavens. Der er heri gjort Rede for Bladets Oprindelse, for dets Liv og Vækst gen­ nem Aarene, gennem Aarhundrederne — i Medvind og i Modvind, men stadig fremad. Og stedse, tro r vi, i Overens­ stemmelse med de Principer, der fra første Færd var givne som ,3erlingske Tidend-e“s Løsen, og som, tror vi, har præget den gennem alle Tider, Bevidst­ heden om, a t et Blads Indflydelse paa den offentlige Mening hviler sikrest paa den Tillid, det indgyder ved Besindighed og redelig og rolig Betragtning af Tin­ gene og Forholdene. I dette Jubilæums-Numer, hvis typo­ grafiske Fysiognomi og Udstyr forment­ lig vil bære Vidne om, at de faglige Tra­ ditioner, der blev givne i Arv af Bladets dygtige og virksomme Grundlægger, ik­ ke er svigtede af „Beri. Tid.“s Officin, er skrevet ikke alene „Berlingske Tiden­ de“» Historie, dets tekniske og journali­ stiske vita, men ogsaa givet et kultur­ historisk Udsnit, som vi tror, vil have blivende Værdi. Med nogen Fortrøstning lader vi dette Numer tale om det tilbagelagte lange Aaremaal og om vort Blads Indsats i det fælles Arbejde for Fædreland og Sam­ fund gennem Tiderne. Men samtidig med, at vi ser tilbage over de svundne 175 Aar, vil vi gerne rette en hjertelig Tak til alle dem, der har vist os Tillid og Venskab, til vore Læsere i By og paa Land, til alle, der trofast har staaet os bi med Raad og Daad. Det er først og fremmest denne Til­ lid og dette Venskab, der bærer frem over alle Omskiftelser og Vanskeligheder. Og vi har intet mere inderligt Fødselsdags- Ønske, end at dette maa vedblive at være saaledes langt ud i kommende Tider. E n N y t a a r s h i l s e n p r . R a d i o P e t e r L y n g e d i R a d io ia ite n . Paa s in J u b ilæ u m s d a g v il B e r lin g s k e T id e n d e y d e s it B id r a g t i l d e B e s træ b e ls e r, d e r f o r T id e n f r a f o r s k e llig e S id e r iv æ r k ­ sæ tte s fo r a t t ilv e je b r in g e g o d e o g in t e r ­ e s s a n te d a n s k e R a d io u d s e n d e ls e r f r a V a ld . P o u ls e n s g a m le S t a t io n i L y n g b y . D is s e U d s e n d e ls e r e r n u , s o m m a n v i l v id e , o v e r la d t t i l d e t p r iv a t e I n it ia t iv , og U n d e r h o ld n in g e r n e u d g a a r jo f r a d e t S e n d e ­ lo k a le , s o m B . T . i F o r b in d e ls e m e d S e l­ s k a b e t „ P o ly p h o n “ h a r in d r e t te t i K ø b m a - g e rg a d e 20 . T i l d e m a n g e g o d e U n d e r h o ld n in g e r o g K o n c e r te r , s o m e r u d send /t i d e n s id s te T id , fø je r „ B e r lin g s k e T id e n d e “ n u ia ft e n en N y t a a r s h ils e n p r. R a d io i F o r b in d e ls e m e d S o lis t y d e ls e r a f n o g le a f v o r e m e s t k e n d te K u n s tn e re . YTAARSMORGEN gik jeg gennem y en Forstadsgade i København, og & fandt Udhængsskabene knuste i flad­ pandet Livsglæde. Paa et vist Udviklings­ trin har Menneskene Forlystelser fælles med Hundehvalpene, der bider Morgen­ sko itu. I andre Gader var Sneen rød af Kineserlig. Der var Slagmarker dækkede med flængede Skruptudser og opflænge- de Kanonslag. Husene stod med nedslagne Rullegardinsøjne, og Gaden var menne­ sketom, thi Byen sover tungt Nytaars- morgen, som et stædigt Barn, der er fal­ det i Søvn med sit Legetøj i Armen. • r^ E R er et Land, kaldet Utopia, hvor 1 / Nytaaret fejres saaledes, at hvert Menneske gør aandelig Status. De gen­ nemlever hastigt det svundne Aar i Erindringen og overvejer, hvad det har bragt af Tab og Gevinst. Derefter gaar de tilbords og spiser et lille Brød af Peber- nøddedejg formet som en Gaas. Formen er valgt i symbolsk Hensigt, thi denne Fugl, der har Ord for at være dum, duk­ ker Hovedet, naar den gaar igennem en f r a B e r l i n g s k e T i d e n d e . P e t e r C o r n e liu s , A d a m P o u ls e n og

Kon­

bende, af alle Amundsens arktiske Fore­ tagender. Roald Åmundsen er nu 52 Aar, men han er stadig i fuldt fighting trim, hans Ildhu er saa glidende som nogensinde, hans Energi og Kraft ubøjet. Hans Flyve- Uheld i det høje Nord forrige Aar har ingenlunde skræmmet eller kuet ham, tværtimod gaar han paa med større Energi og større Planer end nogensinde. Med Undtagelse af et Par Timers Op­ hold her i Byen i November er dette Amundsens første Besøg i Danmark efter hans sidste store Arbejde, Gennemførel­ sen af Nordøst-Passagen. Vi ønsker ham velkommen hertil, vi hilser ham som den Helt, den djærve, dygtige, dristige Mand, han er. saa- s a n d t s o m K r e d it e n h ø r te m e d t i l d e t g a m le A a r , m e n — s ig e r e n H e r r e i et N y ta a r s - s e ls k a b ia ft e s — n a a r K r e d it e n ik k e „ h ø r e r m e d “ , fo r d i je g b e ta le r k o n ta n t, e r d e r s a a ik k e n o g e t u r im e lig t i, a t je g a llig e v e l s id e s t ille s m e d d em , d e r h a r K o n to , is te d e t- fo r a t s t ille s g u n s tig e re ? S o m d e t e r n u , fo r ts a tte d e n n e N y ta a r s - Ø k o n o m , fa a r je g h o s n o g le H a n d le n d e 4 p C t. g o d tg jo rt, n a a r je g b e ta le r k o n ta n t. M e n i la n g t d e fle s te T ilf æ ld e fa a r je g i n ­ g e n G o d tg ø re ls e . K ø b e r je g fo r 100 K r . og b e ta le r d e 100 s tr a k s , s t ille s je g d e rv e d u g u n s tig e re , e n d d e n , d e r la d e r d e 100 K r . s ta a i S p a re k a s s e n o g tr æ k k e R e n te h e le A a r e t og fø r s t a fle v e r e r d em , n a a r R e g n in ­ g e n k o m m e r e n g a n g i J a n u a r , ja , m a a s k e ik k e fø re n d h a n r y k k e s h e n i M a r t s . E r d e t r e tfæ rd ig t? — E r d e t g iv e t — sa g d e e n a n d e n H e r r e — a t M a n d e n h a r d e 100 K r . i S p a r e k a s ­ se n ? Je g h a r d e t ik k e . — S e lv o m h a n h a r d e t — m e n te e n tr e ­ d ie — s a a e r d e t i d e t la n g e L ø b næ p p e b illig e r e „ a t ta g e p a a R e g n in g “ — A l t d e t e r m ig lig e m e g e t — b le v d e n ø k o n o m is k e H e r r e v e d — H o v e d p u n k te t er, a t n a a r je g b e t a le r k o n t a n t d e t s a m m e B e ­ lø b s o m d en , d e r h a r K o n to , fø r s t b e ta le r e fte r 12 e lle r 14 M a a n e d e r, s a a lig g e r d e n T a n k e næ r, a t d e t e r m ig o g m in e L ig e s so m v e d d e n k o n ta n te I n d b e t a lin g d æ k k e r R e n te ta b e t fr a d e a n d re s K r e d it , o g h v o r - m a n g e P r o c e n t e r d e t f. E k s n u u n d e r U d ­ s a lg e n e ? Je g m e n e r d e r fo r ik k e b lo t, a t 4 p C t.s A fs la g e t b u rd e in d fø r e s p a a a lle k o n ­ ta n te In d k ø b , i F o r r e t n in g e r , h v o r d e r g iv e s K r e d it , je g m e n e r o g sa a , a t A fs la g e t b u rd e væ re s tø rre , P r o c e n te n b u rd e f. E k s . fø lg e D is k o n to e n . E n F o r r e t n in g s m a n d , som v a r tils te d e , s v a re d e : — H v a d D e s ig e r, b e r o r p a a et F e jls y n . Je g tø r g a a u d fra , a t d e fle s te F o r r e t n in ­ g e r lig e s o m m in e r b a s e re t p a a K o n ta n t- S a lg , og in d r ø m m e s d e r K r e d it , e r d e t en V e n lig h e d , et T illid s f o r h o ld . F o r r e t n in g e n s k a b e r s ig d e rv e d e n S ta m m e a f v e lt ilfr e d s e K u n d e r , s o m o g s a a D e, m in H e rre , d e r b e ­ ta le r k o n ta n t, e r v e lk o m m e n ib la n d t. A t e n k e lte F o r r e t n in g e r s a a v is e r d e n y d e r ­ lig e r e V e n lig h e d v e d k o n ta n t B e t a lin g a t g iv e e t A fs la g , b e r e ttig e r s a n d e lig ik k e t il a t k o m m e m e d F o r d r in g e r , e n d s ig e ta le om P r o c e n te r e fte r D is k o n to e n . D e n ø k o n o m is k e H e r r e s v a re d e k u n : — N e j, s a a d a n set. Fremtiden. Blot Nytaarsaften staar vi med et Sæt paa Barrikaden, dristigt udfordren­ de i Dampen fra det løse Krudt, en hel Familie af Gasconnegutter. Millioner af forsagte Faar i Løvehud skriger hinanden fortrøstningsfuldt ind i Ansigtet: Glæde­ ligt Nytaar! * 'VJ'AAR man ved, at Salget af Fyrvær- * kerisager er forbudt en Maaned før Nytaar, forbavses man over, hvor forud­ seende hundredetusinde Mennesker har været ved at forsyne sig i god Tid. De glemmer deres Skat, deres Regninger, deres Sparekassebog, deres Husleje og Hullet i deres Støvler, men det var utæn­ keligt, at de skulde glemme at købe Fyr­ værkerisager. Det vilde være en Ulykke. Og Gaderne Nytaarsmorgen viser, at Forudseenheden er betydelig, naar det blot gælder ligegyldige Ting. Vi vil ikke misunde Menneskene den Fornøjelse at smide deres Penge ud ad Vinduet med et Fut og et Knald, thi der skal (som Nar­ ren siger i Helligtrekongers Aften) stadig være Mjød og Kommenskringler i Ver­ den. Men er det ikke underligt, hvilken Energi, Lyst og Glæde man lægger i Pjanket, og hvor surt man ser til Al­ voren? Og dog er det Alvoren, vi er viet sammen med, Pjanket er blot et interes­ sant BalbekendtskaB, „ S a a d a n s e t ! “ R e g n in g e r n e h ø r e r m e d t i l N y t a a r e t

S a a s n a r t .R u n d te le fo n e r in g s fo n d e t s „Berlingske T id e n d e “ s U d s e n d e ls e m e d e n iN y t a a r s h ils e n og e t J u b ilæ u m s b u d s k a b , fr e m s a g t a f H r . A d a m P o u l s e n , h v is fo r træ ffe lig e O rg a n m a a s y n e s s æ rlig e g n e t fo r R a d io . D e re fte r v il R a d io ly tte r n e u d e o v e r L a n d e t fo r fø rs te G a n g h ø re H r . P e t e r C o r n e 1 i u s‘ sto re , p ræ g tig e S te m m e b liv e b a a re t fre m p a a Æ te rb ø lg e rn e s m y s tis k e , u s y n lig e V in g e r . M e d R y g a a r d s F la g s a n g v il H r . C o r n e liu s s y n g e fo r de tu s in d e L y tte re . T i l S ilu t v il A m a tø re rn e , d e r v e d J u le k o n ­ c e rte rn e fo r de k ø b e n h a v n s k e S k o le b ø r n m e d s a a s t o r G læ d e ly tte d e t il k g l. K o n c e r t­ m e s te r P e t e r L y n g e d s s k ø n n e V io lin - to n e r, a tte r fa a L e jlig h e d t il a t h ø re d e n ta ­ le n tfu ld e , u n g e K u n s t n e r . A k k o m p a g n e ­ m e n te t b e s ø rg e s a f F im J u t t a J e r n ­ d o r f f, d e r s o m fa a m e s tr e r d e n s v æ re O p ­ g a v e a t fa a K la v e r le d sa g e Isen r ig t ig fr e m i R a d io u d s e n d e ls e r n e . c e rt e r s lu t te t K l. 8 %, b e g y n d e r

Ordensdekoration. Under 28. December er Generalkonsul for Peru C. A. Claudius udnævnt til Kom­ mandør af Dannebrog af 2. Grad. Finanshovedkassen. Paa Finansministeriets Forestilling har Kongen ved Resolution af 29. December f. A. meddelt Kontrolør ved Finanshoved­ kassen P. Chr. Winge efter Ansøgning paa Grund af Alder Afsked i Naade og med Pension fra Udgangen af December Maaned 1923. Fag fo ren ing e r og P o litik . Nytaarsdag fejrede den svenske faglige Landsorganisation sit 25 Aars Jubilæum ved en Fest i Stockholm. Blandt Gæ­ sterne var Hjalmar Branting, som over­ bragte en Tak fra det socialdemokratiske Parti qg den svenske Arbejderbevægelse. „Fagforeningsbevægelsen var,“ sagde Branting i sin bemærkelsesværdige Tale, „det naturlige organisatoriske Udtryk fol­ den enige Villie hos en Arbejdergruppe ved­ rørende Arbejdsvilkaarene. Tilslutningen hertil forudsatte ingen udpræget Mening om Samfundsudviklingens Retning. Der­ for vilde det være dobbelt betænkeligt, om den Splittelsens Aand, der uundgaae- ligt syntes at følge Arbejderbevægelsens Fremrykning i ®n Del Lande, ogsaa trængte ind paa det faglige Omraade.“ Man maa selvfølgelig ikke i denne Ud­ talelse se en Opfordring til Fagforenin­ gerne om a t holde sig den politiske Ar­ bejderbevægelse paa Afstand. Senere i sjn Tale betonede Branting med sædvan­ lig socialdemokratisk Sprogbrug, at „Ar­ bejderklassens faglige og politiske Frem ­ rykning betingede og fuldstændiggjorde hinanden, og at man først ved harmonisk Samarbejde mellem dem kunde opnaa den Styrke, der bragte den endelige Sejr." Desuden er det ikke skjult for nogen, at en hvilken som helst politisk Arbejder­ bevægelse maa grunde sig paa Fagfor­ eningerne, og at omvendt enhver politisk Splittelse blandt Arbejderne øjeblikkelig ytrer sig i de faglige Organisationer, idet al socialistisk Meningsforskel til syvende og sidst maa dreje sig om Veje og Midler i Kampen om Herredømmet over Pro­ duktionsmidlerne, en Kamp, i hvilken Fagforeningerne er kaldede til at spille Hovedrollen. At Branting ikke vil have den politiske Splittelse ind i Fagforeningerne, betyder derfor taktisk set kun, at han vil holde den fri for de radikale socialistiske Ret­ ninger, der vender sig skarpt imod det politiske Socialdemokrati, hvis Mænd endnu behersker Fagforeningernes Le­ delse. Men for at besværge den Fare, der truer disse radikale Retninger (Syndika­ lister, Kommunister o. s. v.) nærmer han sig i Virkeligheden til den borgerlige Op­ fattelse af Fagforeningen som en rent faglig, en efter sine Formaals Art upoli­ tisk Organisation. Fagforeningenes Medlemmer behøver ikke at have en udpræget Mening om Samfundsudviklingens rigtige Retning, si­ ger Branting. Man genkender atter her den socialdemokratiske Politiker og Tak­ tiker, der vel ikke ønsker politisk Me- ningstvang i Fagforeningerne, men dog forudsætter, at Meningerne ikke kan af­ vige alt for meget fra hinanden. E t Fag­ foreningsmedlem kan være Socialdemo­ krat eller Kommunist, maaske kan en eller anden Særling endog finde paa at tilhøre den borgerlige Radikalisme. Men han kan ogsaa være Venstremand? Eller endog Højremand? En saadan Mulighed regner Branting ikke med; han kan til Nød tænke sig et politisk indifferent Fag- foreningsmedlem! Men selve hans Definition af Fagfor­ eningsbevægelsen giver et langt større Spillerum for den politiske Meningsfri­ hed. Thi Fagforeningen er kun et Ud­ tryk for en Arbejdergruppes Enighed i Spørgsmaal om Arbejdsvilkaarene. Gg i saadanne Spørgsmaal kan Arbejdere af alle politiske Anskuelser særdeles vel tænkes at staa enige, saa sandt som de er den ene Part i Arbejdsforholdet og har saare reelle Interesser at varetage i Fællesskab overfor den anden Part, Ar­ bejdsgiverne, der ogsaa deler sig mellem forskellige politiske Anskuelser. Under alle Omstændigheder er Brantings Udtalelser et Varsko mod at gøre Fag­ foreningerne til politiske Organisationer. Og i danske Fagforenings-Socialdemokra­ ters Øren maa hans Ord have en Klang som af Jerichos Basuner.

T O R S D A G D E N 3. J A N U A R 1924. A a r e t s 3. D a g . S o le n : H ø je s t p a a H im le n 12,14, N e d g a n g 3,46, O p g a n g k o m m e n d e M o r g e n 8,41. M a a n e n : 4. D a g e fte r s id s te K v a r t e r , O p g a n g 4,28 F o r m . I d e n n e U g e t ilt a g e r D a ­ g e n s L æ n g d e g e n n e m s n it lig o m tr e n t 1 M i­ n u t p r. D ø g n . * V E J R E T I H O V E D S T A D E N e r s ta d ig i s a m m e k o ld e H jø r n e . Is e n lig g e r n u tæ t om B y e n .

Roald Åmundsen,

T O L D B O D E N S T E R M O M E T E R v is t e ig a a r E ft e r m id d a g s K l. 3: -j- 5 G r . C., in a t K l. 12: ~r 7 G r. C . V in d e n s R e t n in g : N o r d v e s t, V in d e n s S t y r k e : L a b e r B r a m s e j ls k u lå n g . S tr ø m : In g e n . V a n d s t a n d : -i- 5 cm . * I n d e n r i g s m i n i s t e r e n ta g e r ik k e im o d i d e n n e U g e . * K in a s C b a r g é d ‘A ff a ir e s , M r . W a n g m e d F r u e e r ig a a r ta g e t p a a et k o r te r e R e k r e a ­ tio n s o p h o ld p a a L a n d e t. * H e rv æ re n d e t y s k L e g a tio n s s e k re tæ r, D r , S c h 1 i e p v e n d te ig a a r tilb a g e h e r t il f r a T y s k la n d . * L e g a tio n s s e k r e tæ r B a s s e o g F r u e , M a ­ le r in d e n A n n e M a r i e B a s s e , d e r h a r v æ re t i K ø b e n h a v n p a a Ju le b e s ø g , a f r e js e r id a g a t te r t i l R o m . * T id lig e r e r u s s is k G e n e r a l N . W r a n g e l a n k o m ig a a r h e r t il fr a T y s k la n d . * S ta ts g æ ld s -d ire k tø r A n d e r s e n og F r u e k o m ig a a r h je m f r a F r a n k r ig . * S y s s e lm a n d M a g n u s T o r v a s o n , M e d ­ le m a f A lt in g e t , o p h o ld e r s ig f o r T id e n i K ø b e n h a v n . * A e r o n a u t is k S e ls k a b s s to re M ø d e o m A m u n d s e n s P o la r f ly v n in g v i l b liv e a f h o ld t i D a m p s k ib s r e d e r ifo r e n in g e n s S a l. D e t e r M a n d a g A f t e n d e n 7. ds., o g R o a ld A m u n d - s e n k o m m e r s e lv tils te d e . D e r h a r n u m e ld t s ig a lle d e D e lta g e re , d e r o v e rh o v e d e t k a n k o m m e i B e t r a g t n in g t il d e n in d u s t r ie lle S t u d ie r e js e t i l B e lg ie n , d e r s k a l fin d e S te d i B e g y n d e ls e n a f A p r il M a a n e d s a m t id ig m e d d e n s to re F o r a a r s - m e sse i B r y s s e l, h v o r d e n d a n s k e I n d u s t r i s o m b e k e n d t ia a r v i l b liv e re p ræ s e n te re t. D e t e r ia lt 15 fre m træ d e n d e I n d u s tr im æ n d , s om v il k o m m e t il a t d e lta g e i T u r e n , o g m a n a fv e n te r n u f r a B r y s s e l d e n n æ rm e re P la n fo r d e tte B e sø g . * D e n d a n s k e S t a t s k o n s u le n t J a c o b s e n fr a B e r lin k o m ig a a r h e r t il o g to g in d p a a P a la d s h o te lle t. * V o r L a n d s m a n d , M æ g le r E g o n H e r t z fr a M a r s e ille e r k o m m e t p a a B e s ø g h e r t il og b o r p a a P a la d s h o te lle t. * K u n s t m a le r J e n s L u n d e r in d la g t p a a K ø b e n h a v n s A m ts s y g e h u s fo r en M ave-, lid e ls e . * P A A S K Ø J T E R .

R o a l d Å m u n d s e n ventes hertil idag for at føre Forhandlinger i Forbin-y delse med hans næste store Foretagende — Flyvningen til Nordpolen. Naturligvis er det overflødigt at præ­ sentere Roald Åmundsen for vore Læse­ re. Den stoute Nordmands, den dristige og dygtige „Polbetvingers“ Løbebane be­ tegnes ved en Række straalende Redrif­ ter, der vel nok kan siges at haVe gjort ham til Polarforskningens Førstemand. Det var Åmundsen, der først gennem­ førte Nordvest-Passagen. Det var ham, der lokaliserede den magnetiske Nord­ pol. For ham maatte Sydpolen kapitu­ lere — han erobrede denne hidtil util­ nærmelige vældige Isfæstning næsten som et Apropos — som et Svinkeærinde i en Fart mod Nord. Og nu hans sidste store arktiske Færd: Med Ekspeditionsskibet „Mand“ gennemførte han i Aarene 1918 —1921 Nordøst-Passagen og omsejlede derved de arktiske Egne, en Bedrift, som maaske aldrig nogen Mand vil gentage. For Tiden er Åmundsen øverste Leder af „Maud“-Ekspeditionen, som skal drive med Isen fra Bering-Strædet over til Atlanterhavet, og Chef for den kom­ mende transpolare Flyve-Ekspedition. Naar Åmundsen nu aflægger os et ha­ stigt Besøg, vil det være naturligt ogsaa at nævne hans nære og gode Samarbejde med Danske. Orlogskaptajn Go d f r e d H a n s e n var hans Ledsager og Værk­ fælle paa Færden gennem Nordvest-Pas­ sagen med den lille Jagt „Gjøa“, og nu staar Åmundsen som bekendt i intim og virksom Samvirken med vor Landsmand, Skibsreder H a k o n H a m m e r fra Seattle, der paa mange Maader aktivt har støttet — og vedblivende vil støtte — Flyvefærden, den dristigste, i Ordets egentligste Forstand mest himmelstræ- J Port, om Porten saa er aldrig saa høj. Et Instinkt advarer Gaasen. Det gør nemlig ondt at støde et knejsende Hovede. Og denne naturlige Ydmyghed er det godt at efterligne, naar man gaar gennem Aarets Portal. Derfor har Folkene i Utopia den Skik, at al Samtale, alle Hjul, alle Klokker standser, naar Klokken slaar tolv. Det nye Aar modtages i Tavshed og med ær­ bødigt sænket Hovede. Men Utopia er et Ord, der kommer af Græsk. Det betyder: Intetsteds! Hos os er Nytaarsaften viet en Varia­ tion af den gamle Børneleg: Der er saa yndigt i denne Skov, her er slet ingen Røvere! Der blinker Lys bag alle Ruder, de mondæne Kaféer er fyldte, Champag­ nepropperne springer og Menneskene gaar ind i det nye Aar med hævet Glas og Fan­ fare. Idag, naar de sidste forsinkede Nyt- .arshilsener er udvekslede, melder Nyt- aarsregninger sig, og Plageriets Nisser fra det gamle Aar er som sædvanlig flyt­ tede med. Mennesket er af Naturen en Hare paa Spring, vejrende, spejdende, mistænksom, nølende, usikker overfor

P o s t f e s t u m ! Af H a r a l d T a n d r u p .

D e n en e ,,s to re “ S k o v d a g e r fu lg t e fte r d e n a n d e n , u d e n a t n o g e n a f d e m b le v „ s to r “ tr o d s S n e e n og K æ lk e b a k k e r n e og a lle d e p r is v æ rd ig e A n s tr e n g e ls e r , d e r b le v g jo r t fo r a t fo r k y n d e fo r os a lle . a t S k o v e n v a r „ i O r d e n “ . D e t ,,s to r e “ T illø b b a r s v ig ­ tet, s t a a r d e r i B la d e n e , m e n p a a S k ø jt e ­ b a n e rn e e r d e r t i l G e n g æ ld fu ld t. Is e n h a r i d e n n e O m g a n g s e jre t o v e r S n e e n , og v il m a n h a v e e n F o r k la r in g , s a a k a n d e t væ re , a t M a g e lig h e d e n e r en a f G ru n d e n e , d e t e r n e m m e re a t b liv e i B y e n og „ lø b e “ p a a P e b lin g e s ø e n e n d a t a s e u d t il S k o v e n m e d en K æ lk o g b a g e fte r a se h je m ig e n . M e n d e t e r n a t u r lig v is ik k e h e le G ru n d e n , og h v o r fo r s k a l m a n fo r r e s te n h a v e „ e n G r u n d “ ? I k k e d e s m in d r e g ru n d e s d e r o v e r d et. „ M a n “ k a n ik k e fo rs ta a , s ig e s d e r, a t „ m a n “ ik k e k o m m e r u d i S k o v e n . D e t e r d o g s jæ ld e n t, s ig e r de u d e i S k o v e n , a t S n e e n lig g e r s a a læ n g e og s a a f in t s o m ia a r . D e t e r ik k e h v e r V in te r , a t v i h a r F r id a g e S la g i S la g m e d S k o v -S p o rts b a n e r n e fu ld e a f d e n h e r lig s t e S n e . O g s a a k o m m e r „ h e le Byen“ ik k e . H v e m k a n fo r s ta a d e t? M e n , s v a r e r a n d re , d e t e r h e lle r ik k e h v e r t A a r , a t isen er saa fim os sel-v om det er mere