S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

3 3 T A N U A R » 1 9 2 4 - 5 an

j a n u a r : a t 4 9

I den Bevilling af 27. December 1748, fra hvilken „Berlingske Tidende" har sin Herkomst, skrev Hof-Bogtrykker E rn st H ein rich Berlings allernaadigste Monark, Hans Majestæt Kong F rederik den F em te, efter at have opfyldt sin aller­ underdanigste tro Arveundersaats Bøn om at maatte trykke og med Posten forsende afdøde Cancelliraad Wielands Enkes Avi­ ser, som følger: „Dog skal han være tilforbunden, ei at lade noget usømmelig! i saadanne Aviser indflyde, men saaledes indrette dem, som han det agter at forsvare." Ordene var at forstaa efter Tiden. De kom fra oven, og hvad var Avisen — Bla­ det — i Danmark for 175 Aar siden? Hvad kunde den være i et Samfund, der følte sig lykkeligt ved at turde kline sine Hytter i Læ af Enevældens Trone? Der skulde gaa Menneskealdre, inden den offentlige Mening følte sig stærk nok til at tage Bladet fra Munden i Avisen. Men lytter man til Sproget i den Leveregel, som den kongelige Bevilling tilforbandt Hof Bogtrykker Berlings Avis at følge, har det Klang og Mening af en Tid, der hviler roligt i sin Form, og hvis Forhold mellem Monark og Undersaat, mellem Autoritet og Disciplin udtrykker en for Tiden almengyldig Samfundstilstand. Mon­ arken byder, men han byder som en Fa­ der, uden Skygge af Brutalitet, blot paa Husordenens Vegne, ja, kunde man fri­ stes til at sige, blot for en Ordens Skyld. Thi der er den mest ubetingede Overens­ stemmelse mellem Monarken og Under- saatten om, at Berlings Avis skal være en sømmelig Avis, indrettet saaledes som Udgiveren d et agter at forsvare overfor Statens og alle Borgeres Fader. Monarken er det borgerlige Ansvars Udspring, men Borgeren, som anerkender denne funda­ mentale Forudsætning for sin Tilværelse, føler den ikke som et forkuende Trælle­ mærke; han er fri i Opfyldelsen af sit Ansvar, han har sin , ogsaa af Monarken anerkendte Værdighed: hvad han agter at forsvare, er det ogsaa hans borgerlige Ret at gøre. Det er denne Harmoni mellem Pligt og Ret, der, idet den præger Sproget, giver Ordene i Berlings Avisbevilling Rang af en til alle Tider gyldig Grundlov for Dagspressens Virksomhed — en Grund­ lov, som Pressen aldrig kan være plig­ tigere at opfylde, og hvis Opfyldelse al­ drig kan være Pressen til større Ære, end naar Bladet staar med alle Pressefri­ hedens Rettigheder og med det fulde der­ af flydende Ansvar overfor Samfundet. Da er Bladets Leveregler ikke kapitel­ fæstede i en Bevilling, og ingen anden Magt end Pressens egen Samvittighed kan sikre, at den skrives sømmeligt, og som den det agter at forsvare, * H UNDVEDE Aar efter Grundlæggelsen af den Berlingske Avis faar Danmark sin første frie Forfatning som Resultat af en Udvikling, under hvilken de politiske Frihedskrav atter og atter fandt deres Brændpunkt i Principet om Pressens Fri­ hed. Det vilde være et historisk Falsum at sige, at ,,Berlingske Tidende“ , medens disse Brydninger stod paa, samlede den folkelige Bevægelse omkring sin Stander. Ved sit Privilegium som ved sine Udgive­ res og Redaktørers Opfattelse af Bladets særlige Formaal maatte det, naar en Krise 1 Forholdet mellem Statsmyndig­ heden og den borgerlige Opinion ind- traadte, føle sig saavel bunden som for­ pligtet til at vælge Statstjenesten. „Berlingske Tidende" blev S ta tstid en ­ den i den danske Presse. Saa sent som i 1832 skriver C. N. David, som den Gang var Bladets Redaktør, at en Statstidende „skal mægle mellem de forskjellige An ­ skuelser, som de andre Aviser fremsæt­ te, og den skal lede Publikum til fra et fædrelandsk Synspunkt at betragte de Verdensbegivenheder, som enhver anden Avis betragter fra et mere egoistisk, af dets Udgiver valgt Standpunkt“. De andre Avisers Virksomhed medfører efter Da­ vids Opfattelse, at Publikum gives til Pris f ° r ».Vildfarelser og halve Sandheder“ , medens det ,>maa være en Statstidendes Opgave at lede Omdømmet, at gøre op­

tidende genopstaa som Partitidende, og som bekendt har vi ogsaa her i Landet en Presse af denne Type. Men det før­ ste Blik vil overbevise om, at den gamle Læderflaske er for god til at blive fyldt med d enn e n ye Vin, og at den offentlige Mening, for saa vidt den skulde blive sig bevidst gennem Pressen, vilde være stil­ let som en Hermann von Bremenfeld, ikke mellem to, men blandt et halvt eller et helt Dusin bestilte Advokater. Den offentlige Mening, som dybest set er et Demokratis Livsnerve og praktisk taget det eneste Middel, hvorved en de­ mokratisk Statsform i det lange Løb kan hævde sig, har en selvstændig Presse be* hov. Thi den offentlige Mening hver-, ken opstaar eller vedligeholdes af sig selv, mindst i et nutidigt Samfund, hvor Livet leves impulsivt, spredt og glem-« somt, og hvor Aarsager og Virkninger filtrer sig næsten uigennemtrængeligt ind i hverandre. Den offentlige Mening er kun sin Idé og sin Mission værdig, naar Folket gennem den udtrykker det bedstø i sig selv, det sande, varige, det overbe­ viste Ja, det utvetydige Nej. Den offent* lige Mening er Moralen i Landet, men derfor springer den heller ikke som en Hund for et Stykke Sukker. Den vin-, des kun ved ærlig og trofast Bejlen, og tiest maa den vindes i Kamp. , Ingen vil vel bestride, at Pressen er uundværlig for den Mand eller den Sag, der skal have den offentlige Mening med sig. Der gives ingen Kraft, der saa hur* tigt og saa mangfoldigt som Pressen kan meddele, oplyse, paavirke, samle de en­ kelte til Masse. Det moderne Blad har paa sin Maade omskrevet Antikens: In* tet menneskeligt er mig fremmed! til eti Ingen Læsers Interesser er mig ligegyl* dige! Farerne ved et saadant Motto lig-, ger lige for. Det kan forsimples til eti Noget for enhver Smag! Og det kan gen* nem føres paa en saadan Maale, at Bla* dets Individualitet lider en ynkelig Kvæl* ningsdød i Bladets Stof. Men overvinder Bladet disse Farer, hævder det sig, med sine Anskuelsers Betoning, som Samler og Vejleder af den offentlige Mening, saa bliver selve dets Formaals Mangfoldighed og det Kræfternes Sammenspil, som de* res Udførelse forudsætter, et Værn for den offentlige Menings største Klenodie* for Pressens Frihed. Det hedder sig vel, at denne Frihed alligevel maa bukke under, om ikke for Partiet, saa for Kapitalen. Om Partiet er der talt; et Blad, der af egen fri Villio og Overbevisning støtter et politisk Parti* vil aldrig sælge sin Frihed til Partiet. Og hvad Kapitalen angaar: der skal andet og mere til end Penge — ikke for at sætte et Blad i Verden, men for at holde et Blad i Live og gøre det til en levende Kraft. Det vil ikke være muligt, hvor saadanne Blade overfor sig har en tek* nisk og administrativt, højt udviklet Pres* se, hvis Ejere, Ledere og Medarbejdere er sig bevidste, at et Blad skal dyrkes som en Videnskab og tjenes som en Liden* skab, og at de, hvis Hjerner og Hænder skaber det, forbryder sig mod deres Kald* dersom de ikke saaledes indretter Bladet, som de det agter at forsvare. Hvad er da Bladet inde fra Bladet set? Det er en Samvittighedssag. Medens det øser Døgnene i Tidens Danaidekar, saa hurtigt som Rotationspressen kan slænge dem fra sig, kredser dets ideelle Tilværelse bestandig om det samme Ansvar. Vi har intetsteds fundet dette Ansvar simplere og fuldstændigere udtrykt end i Hof-Bogtrykker Ernst Heinrich Ber­ lings Bevilling. Vi vover at haabe, at „Berlingske Tidende“ paa sit Sted i Pres­ sen vil holde den Leveregel, som det har taget i Arv fra sin Grundlægger, i Hævd. Vi bøjer os, uden at ville kaste uægte Glans over „Berlingske Tidende“ s Fortid, for det ærlige Arbejde, hvis Traditioner rækker tilbage til den danske Presses før­ ste Dage, forpligtende ogsaa os, der 1 Nuet og med Fremtiden for Øje samles om „Berlingske Tidende" med den Op* gave at bevare for vort Blad en anset Stil* ling i den danske Presse, dets Læsekreds og øvrige Forbindelser til Nytte, et besin­ digt og fordrageligt Samfundsliv til Fremme,

D A G E N S

B O G

A f H E L G E R O D E

il.

r.

» K æ r l i g h e d s d r a m a i Goth e r s g a d e ! « s k r e g e n H o r n b æ k d r e n g i v i l d e n S k y . ( F r e m m e d o r d g ø r s e l v e n V o k s e n k r y ) o g h a n s o lg te u d d e f r i s k e B la d e, s o m u d b r e d t e N a t t e n s r ø d e R y . G a m l e G o t h e r s g a d e b l e v s o m n y m e l l e m M a r e h a l m o g B ø lg e b a d e . »SI o r m e n h æ r g e r H o r n b æ k H a v n p a a n y ! « r a a b t e S æ l g e r e n i G o t h e r s g a d e , o g vi s a a et H a v , s o m g r a a b l a a t B ly ( m e n s v i l æ s t e i d e f r i s k e B l a d e ) v æ l t e i n d i m o d e n H u s f a ^ a d e , m e l l e m T r a p p e r i d e n g a m l e By* Slig u d v e k s l e r L a n d e t S o r g o g S k a d e , s o m d e l v e k s l e r G læ d e , K ra ft o g R y . » K æ r l i g h e d s d r a m a i G o t h e r s g a d e ! « » S t o r m e n h æ r g e r H o r n b æ k H a v n p a a n y ! » » A l l e r s i d s t e N y t i D a g e n s B l a d e ! « D e r h o l d e s T a l e r o g d e r t ø m m e s S k a a l e r ( o g g la d v a r d e n , s o m d r a k s in e g e n S k a a l.) A k I V a n ita s ! Dit s t o r e M a r k e d s t r a a l e r , b e l y s t af t u s i n d S m e r t e r s F l a m m e b a a l . E n S m u l e S o r t p a a H v i d t . H e r s e r I S p o r e t a t d is s e T i d e r s l a n g e M a r e r i d t af D a g e n s V a n e r , o g d e n s D a a d o g O r d e t , d e n s L y s o g M ø r k e — S e d e t S o r t p a a H v i d t . T a g m o d d e n V e r d e n d a , s o m B la d e t f a v n e r . D e n s S u m af S m a a t o g S t o r t o g v æ l g d i n Del. D u f i n d e r h e le J o r d e n f u l d af A v n e r , m e n u n d e r f u l d t e r d o g G u d s M ø lle s Mel. D e s o r t e T e g n i d i s s e h v i d e S p a l t e r e r S k y g g e r s S k y g g e s p il, s o m k o m m e r , g a a r , o g d o g e t R i d s —s m a a A f t r y k - S t r i m l e r - P j a l t e r al D a g e n s Bog, s o m h i s t i D y b e t s t a a r .

N a a r Ø r n e n f ly g te r h j e m a d m e d sit B y tte til fje r n e , s te jle T i n d e r , h v o r d e n b o r , d a t i n d e r H y r d e n u d e n f o r s in H y t t e e n S m u l e F j e r o g U ld . D e t e r d e n s S p o r . H v a d v e d v i o m d e T i n g , s o m a ltid fly g ter. B e d s t k e n d e s K lo e n i d it e g e t A r. Vi g a a r o g l e d e r e f t e r S p o r m e d L y g t e r . L i d t F j e r o g U ld foi tæ l l e r , h v a d d e r v a r . A a r v a a g e n M a n d s k a l s p e j d e s k a r p t o g ly tte . D e n r a p p e F e n o p t e g n e a lt i O r d . N a a r D a g e n s R o v fu g l f ly g te r m e d sit B y tte , s t a a r d e r lid t S o r t p a a H v id t, s o m D a g e n s S p o r . F ø l g o g s a a N a t t e n , n a a r d e n m ø r k f o r b o r g e n f l y g t e r f o r D a g e n , s o m d e n j a g e r f r e m . F ø l g D ø g n e ts S p o r og s t a n d s føi s t v e d l m o r g e n o g p r e s s a a p a a , til P o r t e n s l a a r p a a K l e m . L i d t S o r t p a a H v i d t — a lt h v a d vi k u n d e s a n k e a f F j e r o g U ld — s a a l e d e s b l e v d e r s t r i d t , S e o g s a a D a g e n s D a a d o g D a g e n s T a n k e . E t G lim t af L y s e t s G la n s — i S o r t p a a H v i d t . D e r d i r r e r T r a a d e . S e lv e R u m m e t ta le r . A a r v a a g e n M a n d s t a a r p a a s in L y tte p o s t. S e U h r e t s V is er g a a r , G u d s M ø lle m a l e r o g B r ø d s k a l b a g e s n u til D a g e n s K o st. I fire l a n g e A a r k o m V e r d e n s k r i g e n ( s o m d a g lig t B r ø d til K affe o g til T h e ) m e d J e r n , Ild, G iftg as. A lle B æ d s l e r s Stigen . Vi v e d t i l f u l d e n u , h v a d d e r k a n s k e . I S m a a t o g S t o r t u d f o r m e s D a g e n s B illed. F e s t. P e s t, Lig, Leg, o g H u n g e r s n ø d e n s S k rig , F r u N o g e n s K jo le! - s æ l s o m t s a m m e n s t i l l e t , s o m d e t n u e r d e n g a le V e r d e n lig. O g m e d s in P e n af G u ld u d p e g e r F a m a . G rin e - o g G r a a d s u c c e s ( T a k l a k ! o g B u k ) i s a m m e N a t t e n s N u , h v o r Y o k o l i a m a t e i e g r a f e r e r u d sit s i d s t e S u k .

III.

mærksom paa det ugrundede og vække Mistillid til upaalidelige Efterretninger“ . Gennem dette Program taler en af den betrængte Statsmagts In stitu tion er, et Blad, der befinder sig i et principielt, af kollegiale Fornemmelser uplettet Modsæt­ ningsforhold til A viserne i almindelig Forstand. Men ikke desto mindre et helt andet Blad end Hof-Bogtrykker Ernst Heinrich Berlings, i hvilket man vel kunde finde A vertissem en s om oprigtige friske Lyneborger Negendegen, men for­ gæves vilde søge en Linie om Statens Anliggender. Davids „Berlingske T i­ dende“ er, ganske vist som Statsmagtens Organ, traadt 'ind i Kampen om den of­ fentlige Mening, og naar vi, næsten hun­ drede Aar fremme i Tiden og Udviklin­ gen, ser tilbage paa Bladets Bestræbelser for at hævde fædrelandske Synspunkter og lede Omdømmet, er det at stedes An sigt til Ansigt med en Tradition, som „Berlingske Tidende“ haaber og ønsker at kunne være tro under alle Omskiftel­ ser og paa saadan Maade, som Bladet det agter at forsvare. M EN medens „Berlingske Tidende" varetog sine statstjenstlige Opgaver, antog Meningskampen om Statens rette Styremaade, da det kortvarige Godvejr under Forfatningen af 1849 var forbi, sta dig bitrere Former. De fo rskjellig e An­ skuelser fyldte Landet med voldsomme politiske Rystelser, som sandt at sige ikke var „Berlingske Tidende“s Temperament behagelige. Da Bladet i 1899 fejrede sit halvandet Hundrede Aars Jubilæum, citerede det Davids Program for S ta tstid end en og føjede til Citatet følgende Bemærkninger, som ikke er uden et vist Vemod i Tone faldet: „Der ligger i disse (Davids) Ord en Antydning af det Program, som stedse har foresvævet „Berlingske Tidende“ ; thi det har paa sin linge Løbebane uophør­ lig bestræbt sig for at bevare Ligevægten og Upartiskheden, udbrede Oplysning og Kundskab om Fædrelandets Anliggender

og støtte Regjeringens Grundsætninger uden derfor at miskjende eller ringeagte, hvad der rørte sig i T iden ." Ja, men trods Bestræbelsernes Oprig­ tighed og Uophørlighed lover Udsigterne ikke godt. Kun Regeringens Grundsæ t­ ninger frembyder endnu — endnu — et nogenlunde fast Punkt med Tilknytning til S ta tstid end en s Forudsætninger. Og naar „Berlingske Tidende" slaar Para piyen op for at skærme Ligevægten og Upartiskheden mod de forskjellige An­ skuelsers Uvejr, saa pifter baade det unge Demokrati og det gamle Højre i Fingrene ad Tante Berlingske! Saaledes træder Bladet over det nye Aarhundredes Tærskel, og den første Be­ givenhed, der møder det, er et politisk Systemskifte, der ikke netop er egnet til at bestyrke det i Troen paa Regerin­ gens Grundsætninger. Vi er her ved et Vendepunkt i „Ber­ lingske Tidende“ s Tilværelse. Det en­ gang saa haandgribelige statstjenstlige Program er blevet noget foresvævende. Tidens Rørelser slaar sig ikke længere til Taals med, at de ikke miskjendes eller ringeagtes. „Berlingske Tidende" staar med en Fortid, som ikke kan fortsættes, og foran en Fremtid, som skal erobres. Men und er denne Usikkerhed havde Bladet sin faste Grundvold. Tilliden til dets redelige Principer gav det, skønt det ofte var forsagt i Optræden, en sikkeT Stilling indenfor Pressen. Det var ikke tomme Ord, at „Berlingske Tidende“ havde bestræbt sig for at yde det upar­ tiske og ærligt prøvende i sin Omtale og Vurdering af Problemerne, at indrette sig saaledes, som Bladet det agtede at for­ svare. En Fortid klang ud i hint Suk ved Aar- hundredskiftet. Men ikke tyve Aar efter var „Berlingske Tidende" et Blad af det tyvende Aarhundredes Type, bragt i Form af en modem « Journalistik og Teknik, klar til at jage Døgnet i Flugten og til at tage sin T øm i den Kappestrid» som

tvinger den moderne Dagspresse til at optage i sig og assimilere sig med alle Ytringer af Samfundets, af Samfundenes, af Samfundsmylrets Vitalitet, * D ET turde være hævet over al Tvivl, kt det moderne Blad, som ikke net­ op er bundet af en stedlig Opgave, og hvis materielle Forudsætninger samtidig maa søges indenfor Lokaliteten, har Be­ tingelser. som maaske ingen anden Sam­ fundsfaktor for at hæve sig til en Uaf­ hængighed, der giver den offentlige Me­ ning i dens Haand. Spurgte man den offentlige Mening, som er den eneste Magt, der kan give sig tilkende med suveræn og alment aner­ kendt Myndighed i et demokratisk Sam­ fund, hvorledes Vilkaarene for Udfoldel­ sen af en saadan Myndighed former sig, vilde Svaret sandsynligvis falde meget mistrøstigt ud. Vor Tids gennem- eller overorganiserede Samfund med dets Vild­ nis af Interessegrupper og Partidannelser har i mere end eet Tilfælde maattet se sin demokratiske Selvbestemmelsesret bukke under, fordi det ikke længere med Retten forenede Evnen til at bestemme sig. Man er i disse Tilfælde Vidne til en Militarisering af Samfundsordenen, og det viser sig, at de politiske Partier drager Pressen, som de havde knyttet uløseligt til sig, med i deres Fald. Naar den offent­ lige Mening, i hvis Navn Bladene saa gerne udtaler sig, i Virkeligheden mindre paakaldes end usurperes, naar Befolknin­ gen, som skal levere Meningen, aldrig ved sig sikker paa, at denne ikke konfiskeres i Partiøjemed eller til Fordel for andre Særinteresser, saa kan det ikke undre, at man istedetfor offentlig Mening faar o f­ fentligt Virvar. Større Klarhed vilde ganske vist op- naas, hvis Bladene fuldstændigt og offi­ cielt underordnedes Partierne, ejedes, ud­ gaves, brugtes og misbrugtes af Partierne uden nogen som helst Selvbestemmelses­ ret* Man vilde da se den gamle Stats­