S_Berlinglke_Tidende_Jubilæumsnumer_1749-1924

3. J a n n a r

P f e i . T ^ S f í F

.TFH WT, ^F ltfSN FM F R

S id e ft

T IDEN gaar bort, og vi har ikke læst Aviserne endnu. Henrik, lad os faa de sidste Aviser! Det er Herman von Bremen, der opløf­ ter sin Røst, Kandestøberdrengen iler paa Mesters Bud, og snart er Collegium Poli- tieum atter dybt inde i at regulere Euro pas Politik. Hvad er det for Aviser, der sigtes til? Komediens Handling er jo henlagt til Hamborg, der m u latis m u tandis er at for- staa som København, og Fristadens Avi­ ser var ogsaa Hovedstadens. Hamborg var Danmarks aabne Vindue mod Syd, derigennem slap Efterretningerne udefra ind til os. Hamborgeraviserne var paa dette Tids­ punkt de hyppigst raadspurgte ogsaa her­ hjemme, de danske var afhængige af dem og mindre righoldige. Da Holberg skrev sine første Komedier, var den danske Presse nede i en Bølgedal, men der var netop fremtraadt en Mand, som havde Be­ tingelser for at løse Opgaven paa en al sidig Maade. De første Spirer til en dansk Presse maa søges i det 16. og 17. Aarhundredes Flyveblade, udsendte i Ny og Næ, naar der skete noget, som antoges at kunne interessere Offentligheden, eller en Bog­ trykker fandt Regning ved at lade et saa dant Lejlighedstryk flagre ud i Verden. Det var Nyheder af højst forskellig Art, som paa den Vis publiceredes, hyppig var det blot en Spekulation i Tidens Overtro Meddelelser om Jordskælv, Pestilens og Misfostre, der udlaedes som Forsynets Vrede over den syndige Menneskehed, og Flyvebladene fik saaledes ofte en mora liserende eller opbyggende Karakler. I sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede, da Anders Bording skabte den første dan­ ske Avis, blev der Fasthed i den publi cistbke Virksomhed. Bording er Grund læggeren af den danske Presse, „Den dan ske Merourius“ aabner Rækken af perio diske Blade i dansk Sprog. Og Begyn­ delsen er artig rok . Avisen var paa Vers, og den indeholdt i Modsætning til Ham- borgnviserne et ræsonnerende Moment, ikke hint et tørt Referat. Bordings Merourius begyndte at ud komme 1666, og lykkeligvis forlangte man ikke i hine Tider sin Avis daglig. Selv om Redaktøren var Digter, endda en nf sin Tids ypperste, havde det været haardt at faa Pegasen til adstadigt at trave sine Aleksandriner-Pedes Dag ud og Dag ind i de elleve Aar, Avisen bestod Den udkom kun een Gang om Maareden og bragte inden- og udenlandske Efterret­ ninger, Hofnyt og hvad der ellers hørte til. Redaktørens Personlighed og den ri-

den først en Tak (paa Vers) til Monar» ken for det „Naade-Brev“ , der var forundt ham, og som den omsigts­ fulde Mand han var, glemte han hel­ ler ikke Kancelliet (hvorigennem man fik Privilegier), Økonomi- og Kommercekol- legiet (der kunde give vigtige Meddelelser Iil Aviserne) eller Postdirektionen (som raadede ovei^ den eftertragtede Eneret). Endelig heller ikke Læserne (som han skulde leve a f): Hvad Berling sendte Læserne var vir­ kelig al Ære værd. Allerede de første Aar gange udviste en Stofmasse, saa rig og omfattende som ikke før var set, og navn­ lig Københavns-Artiklen var af en paafal­ dende og velkommen Fylde. Her var ikke blot det sædvanlige Hofnyt, ogsaa mer­ kantile og industrielle Meddelelser, Efter­ retninger om Skibsfart, om Livrente- societeter og Assistenshus — Oplysninger, som el større Publikum netop havde Brug for. Retssager af mere almindelig Inter­ esse refereredes, der gaves Lister over ind- og udgaaende Rejsende, senere ogsaa over Fødte og Døde etc. End ikke de nu saa skattede Notitser om Familienyt og Smaarejser indenfor den fashionable Ver­ den savnedes i Berlings Posttidender. Byens Vækst og Trivsel laa Poststiden­ den stærkt paa Sinde. Om Byggeforeta­ gender findes jævnlig Artikler, om Pa­ læerne, der til Byens Forskønnelse vokse­ de op i Frederiksstaden, om Asiatisk Kom­ pagnis monumentale Pakhuse paa Kristi- anshavn, om Frelsers Kirkespir, endda med Billede af Kirken. Posttidenden ikke blot refererede, den ræsonnerede ogsaa, hvad de tidligere Aviser i Reglen havde afholdt sig fra. „Hvor prægtig en Sirat denne Hovedstad udi afvigte Vinter har erholdt udi det sto­ re Kongens Nye Torv“ , hedder det 1750, „falder nu først ret udi Øjne, da denne magnifique Plads er bleven fuldkommen ryddelig, et Torv, som der næppe findes Mage til udi nogen Stad i Europa“ . Netop de fyldige indenlandske Efterret ninger var Posttidendens Styrke, og bi drog mægtig til den danske Presses Ud­ bredelse paa Bekostning af de fremmede Aviser. Posttidenden bevirkede en rivende Nedgang i deres Afsætning og gjorde det tillige af med de skrevne — d. v. s. haandskrevne Aviser. Gennem Rækker af Aar havde det sva* ret udmærket Regning at sammenflikke saadanne haandskrevne Nyhedsblade, der Tag gunstig op, hvad jeg dig sender, Paa det, naar jeg dit Bifald kender. Min Presse udi dette Aar Derved en ny Opmurtring faar.

Det blev for dansk Presse en frodig Voksetid. Mind:*^ for de politiske Aviser, thi de W ie- landt'ske Blade savnede efter Udgiverens Død (1730) hans

mede Form gav et Særpræg, som faa af dens Efterfølgere — de tørre Efterretninger fik Far­ ve under hans Pen, fik en Slags naiv Rimkrønike-Stil over sig:

re Gesandter ude ved de europæiske H o f-1 fer, som sammen med de politiske De­ pecher sendte skrevne Aviser hjem ; hyp­ pig bødede en fed Avis paa en mager De­ peche. Men det var Mester Hermans Avi­ ser, vi kom bort fra. „Altonaer Mercurius“ og navnlig Ham ­ borgbladet „Hollsteinischer unpartheyi- scher Correspondent“ huvde den Gang det førende Ord, del sidste var et af de mest udbredte Organer i Nordeuropa. Det havde en Slab af flittige Korrespondenter overalt. Her maatte man ofte søge de danske Nyheder, som vore egne Aviser forbigik i Tavshed. Den danske Postryt­ ter interesserede sig navnlig for Hofnvl, paa andre Oinraader var den kun slet underrettet. Notitser f. Eks. om den før­ ste danske Skueplads, den som Holberg oprindelig skrev sine Komedier for, fin­ des i størst Fylde i Hollsteinischer Corre­ spondent, vi maa gaa Omveje ad Ham borg for at faa noget at vide om dette særlig københavnske Anliggende. Ikke saaledes at forstaa, at man anmeldte eller omtalte Stykkerne — sligt laa ganske udenfor Hensigten med Datidens Aviser kun bragte man af og til Smaanotitser om, at Tilstrømningen var stærk at Skue pladsen for Tiden var lukket og lign. Holbergs Navn nævnes aldrig i den For­ bindelse. I denne Fornedrelsestid var det, at Lit­ teraten og Bogtrykkeren Joachim W/V- landt atter knyttede Trnaden med en me­ re gloriøs Fortid, og i Fortsættelse og Ud­ videlse af Paullis Virksomhed gav den danske Presse et mægtigt Stød fremad. Han begyndte med at udgive nogle Uge og Maanedsaviser paa Fransk, fik der­ næst Paullis Privilegium paa Exstraordi oaire Be'alioner fornyet (1720) og skaffe­ de sine Aviser portofri Forsendelse mod ( i Afgift til Postvæsenet — en Foran­ staltning, der betød overmande meget for Avisernes Udbredelse. Til disse egentlige Ffterretningsblade føjede han et litterært-kritisk Organ ..Nye Tidender om lærde og curieuse Sa ger“ — et nyt og forljenstfuldt Foretagen de, der havde saa megen Livskraft i sig. at det under vekslende Navne bestod i over hundrede Aar. Var han end i Almin (lelighed sin egen Redaktør, saa tog han ogsaa mere Idterære Penne i sin Tjeneste; i nogle Aar var Historikeren Andreas Højer saaledes Leder eller Medarbejder ved hans Aviser. YVietandl skabte en dansk Presse, der tog Spørgsmaal fra alle Lejre op, politiske — hvilket i denne Periode vil sige uden riigspolitiske — , merkantile og litterære Kun lykkedes det ham ikke at faa sal et moraliserende-satirisk Ugeblad i Verden, som hans Tanke var. Men derfor sørgede andre, Tidsrummet kan ogsaa opvise den danske Presses første Vittighedsblad „Den forkerte Mercurius“ , udgivet (rimeligvis ogsaa skrevet) af Holbergs Bogtrykker og senere Eftertrykker Povl Phønixberg, var ganske vist ikke noget smagfuldt Organ. Vel krævede Tiden stærk Kost og skrappe Virkemidler, men Bladets Niveau laa saa dybt, at Udgiveren med den hedste Ret kunde betegne det som egnet for Krostuer og Kipper. Wielandts Enke fortsatte hans Virk­ somhed ned gennem Kristian den Sjettes Tid, der almindeligvis opfattes som Pietis­ mens mørke Tidsalder, helt og aldeles præget af Hykleri og Pønitens. Intet er mere fejlagtigt. Tiden har et stærkt kul­ turelt og aandeligt Tilsnit, næsten paa alle Kanter af Kultur og Aandsliv gror nye Tanker frem, der bundfældes og aflejres i .de næste Tidsrum. X

kraftige Initiativ og den konkurrerende Postryiter et naturligt Incitament. Men desmere for de litterære Organer. Dagens moralske og humane Spørgsmaal sattes under Debat i Spectator-Litteraturen med Jørgen Riis som Grundlægger og Første­ mand. Og Pressen vandt forøget Udbre­ delse. Aviser og Tidsskrifter fik i denne Periode et stort og interesseret Publikum i alle Samfundsklasser. II. D ENNE kort skitserede Udvikling dan­ ner Baggrund og Forudsætning for Ernst Heinrich Berlings Virksomhed, ('g med den begynder — som Rasmus Nye- rup har sagt — „en ny Periode i de dan­ ske Avisers Historie“ . Den unge Mecklenborger, der 1731 var kommen til København som Bogtrykker­ svend hos Postrytterens Udgiver, Hofbog­ trykker Høpffner, gjorde en hastig Kar­ riere. Det næste Aar ægtede han Princi­ palens Steddatter, det næste igen havde han eget Bogtrykkeri, hvorfra der udgik smukke og smagfulde, i Datiden højt be­ undrede Bøger. Han blev Svigerfaderens haardeste Kon­ kurrent, og da Wielandts Enke besluttede sig til at afhænde sit Avisprivilegium, op­ stod en heftig Kappestrid mellem dem om dette værdifulde Aktiv; men den srur- raadige Rerling gik af med Sejren. Den 27. December 1748 fik han for sig og Arvinger et Privilegium, der ligesom Wielandts gjaldt danske, tyske, franske og lærde Aviser med dertil hørende „No- tificationer“ og tillige Eneret til at for­ sende dem med Posten efter Kontrakt med Postvæsenet. Berling opnaaede saaledes i et heldig! Øjeblik alle Forgængernes Fordele og gjorde Brug af dem i fuldt Omfang. Paa de tyske og franske Ugeaviser lag de han i rigtig Erkendelse af deres for holdsvis ringe Udbredelse mindst Vægt, og Maanedsavisen „Nye Stats-Tidender“ , det egentlige officielle Blad, gik af sig selv og fordrede ikke noget større redaktionelt Apparat. I de Lærde Tidender bragte han nyt Liv, navnlig ved at give den oflenthge Diskussion Plads i Spalterne, og den dan­ ske Hovedavis, som han kaldte de „K ø ­ benhavnske Danske Posttidender“ viste sig for Publikum i fuldstændig ny Skik­ kelse baade i Form og Indhold. Den udgik paa de to Postdage, Tirsdag

En Bær af Nederland sig ind i Franskens Rig <- Skal have trængt, og der ret Lige gør for Ligt Med Plyndring, Brand og Skal. Ja brugtr samme Skik, Som Scipio det før mod Hannibal angik. For Kejserinden nu frugtsommelig er bienen Stor Glædeskab til Wien'af alle varder dreven. Man med al Kostbarhed sig haver luvel til Og legt en sindrig Komedieleg og Spil. * Snart skildres Kongens Færd paa Krigs­ skuepladsen i Skaane: E j nogen Vinternat sig teer saa kold og bister, Han sine Vagter jo besøger selv og frister. Han med altingest selv tilseer og giver Agt, At intet vorder glemt som paa kan ligge Magt Snart prises Sommerens Komme og det gode Vejr: Hvor streng med Kuld og Sne sig Faaremaaned teede, Majmaaneds Flora dog var derpaa straks til rede Med Blomster, Løv og Græs udi mangfoldig Tul, At nu vor Norden staar ret som en Brudesal Endnu før Bordings Merourius gik ind, tog Boghandler Daniel Paulli 1672 Op­ gaven op — ikke med en poetisk Avis, men med hele to prosaiske, en paa Dansk og en paa Tysk. Bording havde brudt fsen, Paulli udformede videre Tanken om en hjemmegjort Avis, der vel ikke fik Forgængerens Iklædning, men til Gen gæld et Præg, der i højere Grad pegede fremefter. Paulli skabte en virkelig Dags presse efter Samtidens Behov, dentyske „Extraordinaire Relationes“ udgik tre Gange ugentlig, den danske „Advis“ kom i Begyndelsen maanedlig, senere hver Uge. Paullis Aviser gjorde Fyldest paa en hel Række Om mader, indeholdt ikke blot de tilvante inden- og udenlandske Nyhe­ der — de første endda i usædvanlig stor Maalestok — men ogsaa Veksel- og Bankokurser paa fremmede Børser, Han dpls- og Skibsefterretninger, selv en aar lig Fortegnelse over nyudkomne Bøger. Ligesom Bordings Merourius var i d >n franske burleske Genre, var Paullis Avi­ ser nærmest gjort over de franske Gazet ters Læst. Trods den stærke tyske Ind flydelse, der ogsaa gjorde sig gældende paa Pressens Omraade, er altsaa vore første Aviser ligesom vore første Kome­ dier mærket af gallisk Aand og Smag. Mens Paulli levede, var der Grøde i den

og Lørdag, i Reglen ledsaget af et særskilt Avertissementsblad, oprindelig i Oktav­ format, fra 1750 i Kvart med Rigsvaab- net og de to Vild- mænd, der endnu pryder Berlingske T i­ dendes Forside. I Form og Tilrettelæg­ ning var Posttidende et afgjort Brud med Fortiden og nærmede sig stærkt del moder­ ne Blad: spaltedell, med forskellig Skrift, der antydede Arten af Efterretninger, og en hensigtsmæssig Ord­ ning af Stoffet. Den 3. Januar 1749 — idag for 175 Aar siden — udsendte Berling de første Numre af sine Aviser. Som det sømmede sig for en kgl. privilege­ ret Bladudgiver, ret­ tede han i Posttiden­

nyskabte danske Pres­ se. At Idéen toges op fra anden Side, med en dansk Posltidende, der tydelig konkur­ rerede med Paullis, avlede kun ædel Kap pestrid. Men efter hans Død 1684 kom Tilbagegangen, der fortsattes ind i det nye Aarhundrede. Der vedblev at udkomme en „Post-Rvtter“ lige til 1730. men Indhol­ det var tyndt og ikke altid panlideligt. I Pe­ der Paars siger en af Personerne: Jeg ser ej meget hvad man lærer af Aviser, Det meste er jo Løgn, og noget var der om det. Heller ikke de tyske Aviser, der nu havde faaet Indpas og Raaderum, var al tid vel underrettede. Deraf profiterede vo­

Da det Berlingske Officin laa paa K øbmagergade.

Det Berlingske Officin i Pilestrædet

Nr. ¿ V