KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kirkeordinansen. Sogneordningen.

2

Domkapitler og den forhenværende D om inikaner-Provinsial; paa dette Møde udvalgte man Mænd, der i Haderslev kunde træde sammen med Udvalgte fra Sønderjylland. Da Ud­ kastet til en ny Ordinans var færdigt, sendtes det til Luther, fra hvem det kom tilbage sidst paa Foraaret, og k o rt efter, 5 Ju li, kom endelig Bugenhagen til Kjøbenhavn, efterat Kongens gentagne Bøn til Kurfyrsten havde træ ng t bedre igennem end forrige Gang. Bugenhagen kom straks i Ar­ bejde, og i Avgust kunde Kongen forelægge R igsraadet den endelige Bearbejdelse af Ordinansen, der udstædtes 2. Sep­ tember 1537, samme Dag som Bugenhagen ordinerede de 7 danske Superintendenter i Yor F rue K irk e .1) Med Kirkeordinansens Udstædelse begynder den ny O rdning, men dennes Gennemførelse i det enkelte blev Menighedernes Sag. Kjøbenhavn havde 1537 de 4 Sogne­ kirker, Yor Frue, S. Peders, S. Klemens og S. Nikolaj, men det blev fundet at være for mange; en Omordning af Sognene var ogsaa nødvendig, eftersom de 3 første K irker laa tæt sammen, medens der ingen Kirke var m idt i Byen. Hellig- aands Hospital, der 1530 var omdannet til en verdslig Stif­ telse, havde en anselig Kirke, der var bekvemt beliggende som Sognekirke, medens omvendt S. Peders og S. Klemens Menigheder, der omfattede den vestlige Del af Byen, maatte kunne søge til den store Yor F rue Kirke, der efter Ophævelsen af Gudstjenesten i de mange A ltre og Kapeller vilde kunne yde P lads til en stor Menighed. Den G rund, hvorpaa S. K l e m e n s K irke havde staaet, tilfaldt Byen, ti vi finder, at Magistraten 1568 bortskødede den, ligesom samme Avto- rite t før og senere afhændede Stykker af K irkegaarden; Kirkens Nedrivning er formodenlig begyndt i Aarene 1553— 54, men det er sandsynligt, at Stenene ansaas for at tilhøre Yor F rue Kirke, da Tagstenene anvendtes til denne, ligesom der det følgende Aar hentedes Sten og Kalk derfra,

*) Engelstofts Afh. i Ny kirkehiat. Saml. II 1—110.