KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Indkvartering.

94

dem ind i et andet Herberg. Et Par Aar senere vægrede Værterne sig ved at tage imod Guld i Betaling, hvilket var den Møntsort, som Hofsinderne fik i Løn af Rentekamret; men Kongen paabød Borgerne under Straf at tage mod de Mønter, han selv ydede sine Folk. *) Som vi har set, var der Mangel paa Stalde, og det har formodenlig været besværligt for mange at have disse i deres Gaarde. Da derfor Hofsinderne og Enspænderne i Vintren 1578— 79 var blevne forlagte til Jylland, lod mange Borgere deres Stalde nedbryde eller tog dem til anden Brug, hvor­ over Kongen blev meget vred. „Vi havde vel formodet os“ , skriver han, „af dem anden Villighed og ikke saadan Uhøflighed for vor Skyld skulde være vederfaret.“ Han paabød, at der med det første skulde bygges Staldrum til 1200 Heste, der i Fremtiden ikke maatte nedbrydes, „paa det vore Hofjunkere og andre fremmede, naar nogen For­ samling sker, kunde der l’edelig med deres Heste under­ komme11. Aaret efter, 1580, kom en nærmere Bestemmelse om Fordelingen af Staldrummet; alle Borgere og alle, som bode i Borgerhuse, skulde være delagtige i denne Byrde, og for hver 4 eller 5 Heste skulde desuden indrettes et Karle­ kammer; hvis nogen ikke havde saadan Plads, hvad enten han nylig havde bebyggét det forrige Staldrum eller der fra tidligere' Tid ingen Rum var, skulde han enten nedrive sin Bygning eller paa et andet Sted bygge saa mange Staldrum med Kammer, som med rette tilkom ham. Kun Præster, der bode i deres egne Gaarde, var fritagne, medens Magi­ straten skulde sende Kongen en Fortegnelse over dem, der var uvillige til at holde det Staldrum, der med rette tilkom dem efter deres Ejendomme og Indkomst efter Byens gamle Privilegier. Kongen vilde nemlig ikke altid høre den Und­ skyldning, naar han kom til Staden med fremmede Herrer eller sendte sine Hoftjenere i Borgeleje, at Manglen paa

K. D. IV 627— 28, 642—43.

Made with