KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Korfits Ulfeldt.

101

holderen intet have at gøre. Det er min Mening, at Stat­ holderens Embede er traadt istedenfor Hovmesterens, alene med Forandring i Titel, forat formindske den sidstes Be­ tydning og lade den som genfødes i den første, men med mindre Magt og Betydning. “ x) Efter hans Død var Embedet ubesat indtil 1. Maj 1637, da Ko r f i t s Ul f e l d t udnævntes, men da han 8. Jan. 1642 blev Rigens Hovmester, gik ogsaa ved denne Lejlighed Statholderembedet ind under sidstnævnte Stilling. 2) I Anledning af Ulfeldts Udnævnelse udgik der 13. Maj 1637 Brev til Borgmestre, Raadmænd, Byfoged og menige Borgere i Kjøbenhavn, hvorved det paalægges dem, „at I ere forskrevne Hr. Korfits Ulfeldt i alle Maader hørige og lydige, hvis han eder paa Vore Vegne tilsigendes vorder, hvorefter I haver eder at rette, ladendes det ingenlunde.1 3) Medens Kristian IV tænkte paa, hvilke Forretninger han skulde overdrage Korfits Ulfeldt, idet han ikke var til­ freds med den Maade, hvorpaa Statholderembedet hidtil var opfattet i hans Regeringstid, skrev den 24. April 1637 til Kansler Kristian Friis: „Eftersom jeg er til Sinds at sætte en Statholder igen her i Byen ligesom Axel Gyldenstjerne var i min Barndom, da haver jeg ungefærlig forfattet nogle Punkter, som herhos findes, hvilke du skalt igennemse og mig dit Betænkende derom lade forstaa." Det er sikkert disse Punkter, som endnu er bevarede skrevne med Kongens egen Haand, medens det ikke fremgaar, om det netop er den Instrux, Ulfeldt fik, idet der mulig efter Kanslerens Be­ tænkning kan være foretaget Forandringer.4) Disse Artikler, der viser, hvad Kongen nærmest tænkte sig som Statholderens J) Les voyages de Monsieur des Hayes Baron de Courmesvin 1664 S. 46— 47, 49— 50, 58— 59, 250— 53. 2) Grundtvig, Meddel, fra Rentek. Ark. 1872 S. 133—34. ») K. D. I 651—52. 4) S. Birket Smith, Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie I S. XXXV—VI.