KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Slotsherren.

107

Da Statholderens Indflydelse paa Stadens Anliggender var saa stor, havde Lensmand en eller Sl o t she r r en ikke meget at sige. I andre Købstæder var det endog oftest gennem ham, at de kongelige Kundgørelser meddeltes, han havde Tilsyn med Retsplejen og de kgl. Indtægter, med Gejstligheden og det gejstlige Gods og skulde i det hele paase, at de kongelige Befalinger blev overholdte. I den første Halvdel af det 16de Aarhundrede var Slotsherren paa Kjøbenhavns Slot dog mere mægtig over Byen end i den senere Tid, ti efter Kristian III’s Tid var hans Betydning meget ringe. I Kristoffer Rosengaards Forleningsbrev af 10. Juli 1585 hedder det udtrykkeligt , at han aldeles ikke skulde befatte sig med de Bestillinger og Sager, der fore­ faldt i Kjøbenhavns By1), hvilken Bestemmelse dog hverken findes i hans Forgængeres eller Efterfølgeres Lensbreve. Fra gammel Tid var den Skik bleven bevaret, at det var ham, der indførte Byfogden paa Tinget og overleverede ham Sværdet som Tegn paa hans Myndighed, medens det var Statholderen eller Rigens Hovmester, der paa Slottet modtog Byfogdens Ed, derimod var det i ældre Tid og i andre Købstæder ogsaa Lensmanden, der modtog Eden. Denne højtidelige Indførelse ligesom Forkyndelse af Byfogdens Af­ skedigelse blev efterhaanden den eneste officielle Berøring mellem Slotsherren og Borgerne. Der var imidlertid følgelig mangfoldige andre Maader, hvorpaa Slotsherren kom i For­ bindelse med Staden. I Kristian III’s Tid, da Statholderens Forretninger endnu ikke var blevne saa udvidede som senere, ses det, at Lens­ manden havde Ret til at blande sig i Borgernes Sager. Om Pe d e r Go d s ke beretter saaledes Peder Palladius i sin Formaning om Hosedjævelen 1556: „Som den Fastelavns Djævel her inden Kjøbenhavns Porte, som vi have prædiket mod noget nær i disse 20 Aar, indtil nu 3 Aar siden den

‘) P. Y. Jacobsen i Hist. Tidskr. Y. 46—47.

Made with