KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Slotsherren.

108

salige Peder Godske, som var kgl. Majestæts Befalingsmand her paa Kjøbenhavns Slot længe og v e l, hvis Legeme nu idag anden Dag efter Mathiæ Apostels Dag er begravet1) (Gud give hannem og os alle sammen en glædelig Opstandelse), han lagde en Haand paa med og beviste sig i Øvrigheds Embede som en from kristen Mand med den Dunsfoged2), hvormed den Fastelavnsdjævel blev bortjaget, saaat vi have siden haft Fred for ham, des være Gud lovet1'. En saadan Politimyndighed finder vi ellers ikke mange Spor af hos andre Slotsherrer, det er ellers Statholderne, der tog sig af sligt. Dog findes der en Befaling til Morten Venstermand 1575 om at have Tilsyn med, at ingen bode i Haverne udenfor Byen, men Grunden hertil ses af den Be­ stemmelse , at hvis nogen fandtes boende i de omtalte Huse og Boder efter en vis Frist, skulde Haverne indtages under Slottet som forbrudt Gods3). Det vil i det hele ses, at det alene er med Hensyn til Kongens Ejendomsret, at Slotsherren fik noget med Borgerne at gjøre, men dette forefaldt allige­ vel ikke sjelden, ti Kongen ejede ikke lidet Gods omkring i Staden, saasom Bremerholmen, Kongensgade, Mynten, Gæt­ huset, Vandmøllen og forskellige spredte Gaarde. Videre maatte han tage sig af Kongens Håndværkere og andre Tjenere, der som oftest var Borgere og bosiddende, dels i Kongens Boder, dels ogsaa i egne Gaarde. Dernæst fik han af og til Befalinger om Fremmede og Indkvartering, og da mange Borgere havde Ejendomme udenfor Staden i hans Len, fik han ogsaa paa denne Maade mange Berøringspunkter med Staden. Især indtog han dog i Egenskab af Befalingsmand paa det Slot, der baade udgjorde Stadens Værn og Prydelse, en !) Peder Godske var Lensmand 1538—56. Om ham se F. Carlsen Rønnebæk, S. 218—21. F. R. Friis Saml. til dansk Byg­ nings- og Kunsthistorie, S. 181— 83. 2) Dun betyder en Karl, der tjener en Adelsmand, Dunsfogden var altsaa en af Peder Godskes Karle. 3) K. D. IV 613, 614.