KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Slottet.

109

højt anset Stilling lige overfor Borgerne, der paa saa mange Maader kom i Berøring med Slottet. K j ø b e n h a v n s Sl o t indtog ikke ganske samme Plads som Kristiansborg Slot; dets ydre Omfang var ikke større end at det kunde have staaet i det indre af den nuværende mel­ lemste Slotsgaard, hvis Bygningerne havde dannet en regel­ mæssig Firkant, men dets uregelmæssige Form var en Følge af de forskellige Tider, paa hvilke dets Bygninger var op­ førte. Det var omgivet af en rund Grav, der gik langt ud over Slotspladsen, saaledes at den Bro, der førte over den, gik hvor Frederik VII’s Statue nu staar. Før Kristian III’s Tid bestod Slottet af en Del mindre Byg­ ninger, af hvilke de ældste, der blev bevarede til senere Tider, vendte ud imod Slotspladsen. De af disse, der havde været Yidne til Kristoffer af Bayerns Bryllup, var Blaataarn, straks til højre for den indre Portbygning og op til denne Raadstuen, paa 2 Etager, hvori var Kongens Kancelli og Rigsraadets For­ samlingssal. Til venstre for den indre Slotsport laa en Byg­ ning, der vel ogsaa paa den Tid var den egenlige Bolig; op til denne stødte endnu en Bygning, hvorved fandtes det saakaldte Bagerste Taarn, senere kaldet det gamle Stegers. Op dertil laa Slotskapellet, hvis Taarn blev staaende længe efterat selve Kapellet var blevet nedrevet. Kristiern I havde opført en 2-etages Bygning op til Raadhuset, hvori den store Riddersal var, og Kong Hans byggede, ogsaa paa Slottets Nordside, en mindre Bygning, den saakaldte Prinsessefløj paa 3 Etager med Afbenyttelse af endel af den ældre Bygnings Murværk. Kristian III byggede i Aarene 1552— 56 den saakaldte Kongefløj til venstre for den indre Slotsport, i 5 Etager, hvorfra der kunde haves „en lystig Prospekt og Udsigt“ til Stranden, Holmen, Flaaden og ud i Øresund. Her var Kongernes sædvanlige Opholdssted og daglige Yærelser. Op til Kongefløjen omdannede den samme Konge den indre Del af den saakaldte Drabantsalsfløj, i hvis øverste Etage var en