KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Slottet.

111

borte strøg de øverste Sejl for derved at vise Kongens Slot deres Ærbødighed.1) Adgangen til Slottet foregik ad Højbro2), og der var sikkert altid fri Færdsel over denne for Byens Folk, ja selv ind paa Slottet var det ikke vanskeligt at komme. 1578 udstædte Kongen derimod et Forbud mod Uvedkommendes Adgang. Han var kommen i Forfaring og havde selv set, „hvorledes det gaar fast uskikkeligt til her paa Slottet, at allehaande løse Folk opløbe og ingen Besked tages af dem udi Porten, som andensteds sædvanligt er paa kgl. Majestæts Huse“ . Naar Kongen ikke selv var tilstede, og der ingen var, der havde noget at gøre. maatte ingen „gemene Folk“ eller Ilofkarle eller Borgere gaa derop uden alene Slots- folket, der bespistes der; havde nogen derimod Ærende, skulde de tilkendegive dette i Slotsporten, og Lensmanden eller Slotsfogden skulde give Tilladelse, om de maatte ind­ lades. Naar Kongen var paa Slottet, var der fri Adgang for Adelspersoner, Hoftjenere og deres Folk, som havde Ærende paa Slottet, derimod maatte ingen „gemene Folk“ , hvad enten de var Borgere eller ej, komme op, uden de hidkaldtes af den, der havde Magt dertil. Supplikanter skulde blive udenfor Porten og skulde give deres Bøn­ skrivelse til Portneren. Mask og Klid, som var tilovers, skulde Lensmanden føre til Byen at sælge, dermed skulde den Skik være afskaffet, at Borgere og deres Kvinder selv gik op at hente sligt. De, der skulde levere noget i Skriver­ stuen, Saltkælderen og Køkkenet, skulde efter udført Ærende straks skynde sig bort og „ikke løbe i hver Yinkel“ . Der skulde ogsaa haves Indseende med dem, som skulde hente Levnedsmidler eller deslige „at de siden straks pakke dem“ . Vandet paa Slottet maa have været anset for godt, siden *) Suhms Saml. II 2. 115. s) Senere kom Nybro til for Enden af Knabrostræde. Holmens Bro, der sikkert er gammel, blev først almindelig Færdselsbro, efterat en Del af Bremerholm var bleven bebygget, hvorom senere.