KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Magistratens Forretninger.

118

det var her langt fra at alle Raadmænd blev Borgmestre, og der er mellem Borgmestrene selv ej heller sket Omveks­ ling, idet den ældste vistnok altid vedblev at være den øverste. Saaledes siges Hans Nikkelsen Lundt 1655 efter sin Død at have været den øverste Borgmester1), og han var da ogsaa den, der havde været længst i Embedet. Om Fr e da g en holdt hele Magistraten paa Raadstuen sit almindelige Møde, paa hvilket der foruden Sager til Stadens almindelige Bedste ogsaa forhandledes de Sager, som By­ fogden om Mandagen paa Bytinget ikke havde set sig myndig til at dømme. Af Kristian IY’s Reces 1643 ses saaledes, at Byfogden ikke maatte udstede nogen Æredom. 4. Avgust 1606 vedtoges en ny Forretningsorden, da det var Byfogden og Stadens Kæmner besværligt og fast umuligt at forrette alle Sagerne paa Bytinget, og Medborgerne blev saaledes be­ sværede med unødigt Pengespild, idet deres Sager først overhørtes i nogle Uger paa Bytinget, og siden henvistes til Raadhuset, naar Byfogden fandt sig „besværlig41 at dømme deri; derfor skulde der hver Ons dag holdes Raadhus af den Borgmester, som hver Maaned efter Omgang førte Stævne­ bogen, tilligemed 2 Raadmænd og Byfogden. Byfogden skulde selv gennemse Stævnesedlerne, førend hans Svende bragte dem ud i Byen, forat der ikke til om Mandagen skulde stævnes store Sager, der kunde være for vigtige for ham at dømme i; naar han engang havde taaet Sager stævnet for sig paa Bytinget, burde han nemlig ikke vise dem fra sig til Raadhuset, men skulde afgive en skriftlig Dora, ej heller maatte han uden Borgmestre og Raads Vilje forrette Sager paa Bytinget, som allerede var begyndte paa Raad­ huset. Da den ny Retsdag om Onsdagen saaledes var ind­ rettet til Byfogdens Bedste, skulde han lade Fogedsvendene den Dag ligesom om Fredagen tilligemed Bysvendene være tilstede paa Raadhuset, og han skulde møde Kl. 8 og ikke

') Sæl. Teg. XXXIII. 207.