KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kannikerne.

5

Forvejen med. S. Gertruds Gaards andre Bygninger var kommen i privat E je og længe vedblev at være en stor Adelsgaarcl, og endelig S. Klare, der blev staaende endnu i 100 Aar, men kun kort Tid blev benyttet til Gudstjeneste (for den tydske Menighed). Den store Somling af Grundejendomme, der var henlagt til Gudstjenesten i Yor F ru e Kirke, fik nu en anden Bestemmelse. Paa Reform ationstiden bestod der 1 3 P r æ b e n d e r ved Kjøben­ havns K apitel, nemlig de 12 ældre og d et, Biskop Lage Urne stiftede 1522 af Smørum og Ledøje K irker. Til hvert af disse P ræbender hørte foruden Jordegods en Residens i Kjøbenhavn, men da den katholske Gudstjeneste i Yor F rue Kirke var ophørt, havde Kapitlets Betydning tab t sig, idet det var stiftet med det Formaal at give denne en forhøjet Glans. K ristian III, der ellers lod de fleste Domkapitler bestaa, idet han benyttede Præbenderne til Lønning for lærde og for­ tjente Mænd, brugte ikke samme Fremgangsmaade mod de£ kjøbenhavnske Kapitel. Han lod vel de daværende Ihænde­ havere beholde deres Indtægter, men allerede 10 Dec. 1538 1) bestemte han, at alt det Gods, som hørte til P ræ laturerne og Kannikedømmerne ved Vor F rue Kirke, baade det inden- og udenbys, herefter Bkulde være og blive til Helligaandshus, saaledes at naar nogen af P ræ laterne og Kannikerne døde, skulde det dem tillagte Gods annammes til Hospitalet, dog med Undtagelse af K irke- og Bispetiender samt de Resi­ denser, der var tillagte Universitetet. Kongen vedblev iøvrigt at vise Kannikerne sin Gunst, idet han straks efter fritog deres Bønder for Æ gt, Hold og anden Tynge lige med Adelens Tjenere. 1542 tillod han dem, eftersom det havde væ ret Skik i K apitlets Blomstringstid, at naar noget Præ - bende blev ledigt, m aatte de efter Alder opstige til et bedre Præbende end deres eget, saaledes at Hospitalet vedblev at faa det ringeste, indtil alle P ræ later og Kanniker var af-

J) Hofmans Fundatser X 149—50.