KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Irettesættelse af Regeringen.

127

fra Raadstuen indtil Kongens Ankomst, „efterdi Vi ikke dem i den Bestilling betrot har, at de under sig uens partialiter i Byen skulle stykke, men at de udi Sager vor Tjeneste og Justitien angældende skulle heller staa for én Mand“ x). Borgmestrene Hans Nikkelsen og Hans Nansen fik 9. Avg. 1645 kgl. Brev om at erklære sig, „hvorledes det skal for­ fares, at I imod en Dreng eder har erklæret, at I hvad de andre gjorde i den Morders Ophold derudi vilde samtykke, der I dog ikke begærede at vide den yngste Borgmesters Votum, som dog i alle Maader er saa bestant som eders, ikke heller fornemmer nogen af Raadmændenes Betænkende i samme højt vigtige Sag, at en Morder skulde gives Dilation udi Justitsens Administration, der det dog var notorium, at vi underskedlige Jntercessiones udi samme Sag rotunde har udslaget og os erklæret, at Vi intet vilde skænke ham Livet “ 2). Medens disse 2 Borgmestre slap med en Advarsel, gik det derimod den tredje Borgmester Reinholt Hansen ilde, hvilket ses af en Skrivelse fra 8 Rigsraader til Kongen. Kongen havde ladet forbyde Reinholt Hansen hans Borgmesters Sæde, „formedelst han alene har sendt Bud til Byfogden her udi Byen, at den Bagersøn, som har ihjelskudt den Bondedreng, var af Borgmestrene bevilget at sidde paa nogle Dages Tid, førend han skulde rettes, og dog ikke til­ forn derom selv talt med de andre Borgmestre*4; de bad nu om, at han for deres underdanigste Intercessions Skyld naa- digst maatte efterlades samme Forseelse og for sin Alder­ doms Skyld fremdeles bevilges at besidde sit Borgmesters Sæde, især fordi Ugærningsmanden nu var tilstæde og i Be­ tragtning af, at han i den svenske Fejde havde ladet sig bruge i Kongens Tjeneste. Men Kongen sendte Ansøgningen tilbage og var ubønhørlig 3). I de samme Dage fik Byfogden

>) Sæl. Teg. XXV 382. 2) Sæl. Teg. XXVIII 411. 3) K. D. IV 785—86.

Made with