KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Søerne. Peblingebroen.

144

hvorfor han paabød, at den igen skulde opdæmmes. Magi­ straten forestillede imidlertid Kongen Byens store Udgifter i de senere Aar og de ny Bekostninger, som Opdæmningen vilde fremkalde, idet Sluser og Dæmninger, Yeje og Broer der neden for skulde sættes i forsvarlig Stand, for at Dæm­ ningen til visse Tider af Aaret kunde modstaa Yandets Tryk; man bad derfor om, at Kongen vilde give Henstand eller komme Byen til Hjælp1). Dette var imidlertid forgæves, og Søen blev opdæmmet. De 2 andre Søer var oprindelig 1 Sø. Dette ses af, at da det 1524 blev paabudt at befæste Adgangene til Staden, er der kun Tale om 2 Udgange, nemlig en Yej ved Stranden og Peblingedammen, der er den Dæmning, som adskiller S. Jøx’gens og Peblingesø. Da Yognmændene 1543 forpligtede sig til at holde alle „Damme“ (Dæmninger) vedlige udenfor Staden, nævnes der alene den Dam ved S. Jørgen (gamle Kongevej), Peblingedam og den udenfor Østerport (ved Enden af Sortedamssø), ligesom de skulde gøre en god Vej over den onde Bæk ved S. Jørgen, hvormed vel skal forstaas en Bro over den nuværende Ladegaardsaa noget udenfor Søen2). Naar den Dæmning er udlagt, som adskiller Peblingesø fra Sortedamssø, er ikke bekendt, men i Aaret 1570 frem­ kom Kæmneren paa Bytinget med forskellige Advarsler for de Folk. der bode udenfor Portene. Tilsidst hedder det: „Ydermere holdes Lang e bro ikke saa ved Magt og færdig, som det sig bør, og dersom efter denne Dag enten Mand eller Kvinde faar nogen Skade enten paa Liv, Lemmer eller Gods paa samme Bro, skulle de, som have Huse og Boder ved samme Bro og den skulle færdig og ved Magt holde, være pligtige at staa dem til rette, som Skaden fanger, og derudover bøde deres Faldsmaal.“ Ved denne Langebro kan ikke menes den ved Stranden, men det er netop Peblinge­ broen, der altsaa fra først af har været en privat Overgang,

') K. D. I 565—66, 567— 69. 2) K. D. I 333, II 261.