KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Jagtretten. Fiskeparker.

146

eller Bred, saaledes udtalte en Dom af 1656, at Græsset i Sortedam tilhørte Staden. Det holdt nok undertiden vanske­ ligt for Kongen at levere de omtalte Karper, saaledes var der 1646 Restance for flere Aar, og Kongen maatte tillade Fiskemesteren i Nødsfald at levere Brasen i Stedet1). Fiskeriet paa Søerne var saaledes fra gammel Tid af Magistratens; derimod var J a g t r e t t e n Kongens. Saaledes fik Lensmanden den Befaling 1567 at gribe dem, der skød i Søerne omkring Staden og sende dem til Kongen, da han nemlig havde faaet Kundskab om, at man overtraadte hans Forbud mod at skyde enten Fugle eller Dyr. 1591 frededes Jagten udenfor Byen, idet Kongen havde erfaret, at mange, baade Borgere, Købsvende og andre Løsgængere skulde under- staa sig til at udgaa med lange Rør (Bøsser) at skyde og ødelægge Harer, Agerhøns, Svaner og andet saadant, hvilket Stadens Privilegier dog i ingen Maade medførte; dette blev strengelig forbudt, saaledes at enhver, der blev funden at skyde udenfor Portene, ikke alene skulde have forbrudt hvad han førte med sig, men endog straffes for Tyveri. Ja i Aaret 1660 blev Jagt forbudt i 3 Miles Afstand fra Staden, baade for Officerer og andre, fra hvilken „Plaackeri“ og Jagt de skulde afholde sig under tilbørlig Straf og største Unaade 2). Ikke alene i Søerne havde Magistraten Fiskeri, men mange af dens Medlemmer erhvervede sig særlige Fiskeparker udenfor Byen. Saaledes fæstede Borgmester Marcus Hes 1572 en Grund udenfor Vesterport, sønden for S. Jørgens Stenbro (gamle Kongevej), som han havde udgravet og gjort et Fiskevand af3), dette er nu Nr. 30— 74 paa Vesterbrogade. Borgmester Oluf Mortensen fæstede 1594 en Blegdam og „tvende Fiske- vand“ udenfor Byens Grave ved Jermers Skanke; dette er sandsynligvis den samme Grund, som Borgmester Jørgen

l ) K. D. I 597, 660, 682. 2) K. D. H 451, III 506, IV 588. 3) K. D. I 453, IH 804.