KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Lavrids Mullie.

154

Kjøbenhavn forat give Kongen Underretning, og denne dømte Biskop Jon afsat og fredløs og udstædte i Jan. 1550 et Brev til Dade Gudmundsen og en anden Mand om at hjælpe Lavrids Mullie med at gribe den oprørske Biskop. Saasnart Sejladsen var aaben, sendtes Lavrids Mullie altsaa op til Is­ land, forsynet med et kgl. Brev af 28. Januar 1550 til Is­ lænderne om at være ham hørig og lydig1). Biskoppen mødte paa Altinget i Juni Maaned med et stort Følge og bød Lavrids Mullie aabenbar Trods; hans Søn^Are skulde udbetale ham Skatten fra sit Syssel, men slog Pengene imod hans Mund, idet han opfordrede ham til at sluge dem, hvilken Forhaanelse Magistratens Foged maatte tage imod 2). Biskoppen indtog derpaa Skalholt Bispegaard, genindførte den katholske Gudstjeneste i dens Kirke og drog derpaa til Vidø Kloster, hvor Lavrids Mullie havde taget Ophold, og denne og alle derværende Danske maatte flygte ombord paa deres Skib for atter at tage Kursen til Danmark. Biskop Jon sendte paa sin Side et Brev til Kansleren Johan Fris med Klage over Lavrids Mullies uretfærdige Optræden, idet han fremhævede, at det alene var for Kongens Skyld at han ikke havde ladet Lavrids Mullie bøde med Livet. Det var ingen gode Tidender, Lavrids Mullie denne Gang bragte Magistraten. Det var ikke nok med at Islænderne viste stort Had mod de Danske, men de liamborgske og lybske Købmænd havde ogsaa vist ham aabenbar Trods. Magistraten havde 28. Marts 1550 faaet kgl. Brev paa, at Tydskerne ikke maatte have deres Svende liggende i Yinterleje paa Island og at det var dem forbudt at tage sig selv til rette, men i paakommende Stridigheder skulde de afvente Fogdens Tilstedekomst 3) Men Tydskerne havde ej heller agtet Lavrids Mullie; da han havde konfiskeret noget af deres Gods, havde de med Yold og Magt taget det fra ham igen, de havde

*) Fin Jonsson Hist. eccl. Isl. II. 302, 741. 2) Et islandsk Kvad herom findes i Kjøbenhavnske Selsk. Skr. YII 61. 3) K. D. 1Y 523—24.