KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Forleningen med Island o g Yespenø.

157

Om Somren kom nu de danske Krigsskibe, men der fremkaldtes intet Sammenstød, da Lederne var døde, Refor­ mationen blev vedtagen og Kongen hyldet. Men med det kjøbenhavnske Herredømme var det forbi og der beskikkedes en Lensmand som tilforn. I et kgl. Brev fra 1552 hedder det, at „de Islændere ere Kjøbenhavns Borgere meget ulydige og dem intet agte og meget mindre de Hamborgere og vi derfore have forskrevet til Os Povl Hvitfeld, vor Mand og Tjener, og agte at skikke ham for en Foged til Island. Dog de Kjøbenhavnske at bruge deres Handel efter vort Brevs Lydelse, som Yi dem derpaa givet have“ . Dog havde Kongen for Fremtiden forbeholdt sig Tolden. Deres Foged skulde Peder og Povls Dag forlade Landet (det var for­ modenlig Lavrids Mullie igen, der saaledes tredje Gang for­ lod Island) og da overlade Inventariet til Povl Hvitfeldt. „Siden skulle de Kjøbenhavnske besøge Island som andre Købmænd, og kgl'. Majestæts Foged skal fordre dem til det bedste“ . Endnu indrømmede Kongen dem tredje Delen af Sagefaldet af Kristen Skinvers Mordere. Disse undgik alle Døden med Undtagelse af 1, dels ved at flygte til England, dels ved at indgaa Forlig og give Bøder. Tillige udstædte Kongen et Beskærmelsesbrev for Magistratens Tjenere, dog forbødes det dem at bruge Handel og Købmandskab, som var imod Islands Lov og Privilegier. Til en Godtgørelse for hvad Magistraten mistede paa Island, fik den 1552 Brev paa Ye s p e n ø med al Told og anden kgl. Rettighed for Af­ gift af 200 Daler aarlig. Derimod søgte den 1553 Forlening med Færøerne, men dette blev afslaaet1). Da de 10 Aar var omme, ophørte Magistratens Eneret til den islandske Handel 1557, men ved Oprettelsen af et Islandsk Handels­ kompagni fik de kjøbenhavnske Borgere ogsaa i Fremtiden

‘) Fin Jonson II 290, 312— 16, 320—21, 338. K. D. IY 538, 540, 541.

Made with