KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Mikkel Vibe,

203

Tidernes Lejlighed fastsætte den Pris, for hvilken Saltet maatte sælges. Han ejede flere Ejendomme i Kjøbenhavn, saaledes købte han Vognmændenes Lavslius, der betalte Jordskyld til Staden, for hvilken han frikøbte det 1609. En Gade, der gik, hvor nu Kultorvet er, saaledes at Torvets vestlige Side var den ene Husrække, hed Mikkel Vibes Gade, og han har da sand­ synligvis her ejet en Række Smaahuse til at leje ud til Smaafolk. Det er sandsynligt, at denne Gade er lagt igennem den Grund, der tilhørte Vognmændenes Lavshus, der siges at ligge ved S. Gertrudstræde og Nørrevold. Store Vibenshus har maaske ogsaa Navn efter ham, og det maa antages at han her har haft et Landsted, men i saa Fald fattes der rigtignok paa dette Sted det, der udgjorde den Tids Fortrin ved Landsteder, nemlig Fiskedamme. Han har ogsaa været den første, der begyndte paa en Bebyggelse af Vesterbro hinsides Søerne, idet han og Tolderen Jakob Mikkelsen 1619 fik Bevilling paa Anlæget af en Kro og Skydebane (nu Vesterbrogade Nr. 69 og 71), hvilken længe bevarede Navnet Mikkel Vibes Kro. Udenfor Østerport ejede han 7 Haver og en Ladegaard, omtrent i det Strøg mellem Store Kongens- gade og Bredgade. Hans Bolig var vistnok ved Stranden; og han havde endelig en Ejendom omtrent i Fortunstræde. At en saa driftig Mand ogsaa tog Del i Kristianshavns Be­ byggelse , kan man vel slutte sig til; han og flere andre fik 1619 Tilladelse til at anlægge en Pramkanal til Strandgade; han opfyldte en Grund langs S. Annestræde mellem Strand­ gade og Kongensgade (nu Strandgade 34, St. Annegade 3, 5), hvorpaa han fik Kongens Skøde 1622 ; at hans Byggepladser her laa ham meget paa Hjerte, ses af at hans sidste Udflugt gjaldt dem. Hans Enke døde 10. Marts 1632. Hans Børn havde god Fremgang i Verden, saaledes blev Sønnen Peder Vibe dansk Resident i Frankrig og blev 1633 adlet af Kong Ludvig XIII, hvilket næste Aar stadfæstedes af Kristian IV. Han blev Ejer af Gjerdi’up i Sæland og har efterladt en

Made with