KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Bysvendene.

273

Fra den Tid Slutteriet blev opført i Svendegade, var her ogsaa Gældsfængsel, der vedblev indtil Gældsfængslet blev ophævet ved Lov af 25. Marts 1872. Adelsraænd kom ikke i Gældsfængsel, men de holdt „et ridderligt og adeligt I n d l a g e r i d e t de i Gældsbreve for­ pligtede sig til at tage ind et bestemt Sted og leve der paa egen Bekostning, til Gælden var betalt. 1590 holdt saa­ ledes 12 Adelsmænd Indlager i Kjøbenhavn,.dels i Oxekopen, dels i det lybske Herberg, 2 af Stadens mest ansete Gæst- givergaarde x). Det faste Politikorps dannedes af By s v e nd e ne eller St adens T j ene r e , men da deres Tal kun var lille og de gjorde Tjeneste baade for Raadhuset, Borgmestrene og By­ fogden, kunde de ikke have megen Opmærksomhed henvendt paa Polititilsynet. De havde følgende Forretninger, som det fremgaar af en Vedtægt af 31. Juli 16272). Naar Fanger skulde henrettes, skulde de alle være tilstede med deres Knebelspyd og Undergevær at forhindre Last og Over­ vold, om saadan paakom Skarpretteren eller paa anden Maade. Naar Magistraten og Byfogden var forsamlede paa Raadstuen, skulde de være tilstede, ligesom om Søndagen have Tilsyn i Kirkerne og om Mandagen paa Bytinget, paa hvilket sidste Sted de skulde hjemle deres Varsel for Ting- mændene og svare til Stævninger. To Svende skulde lovlig stævne og give Varsel, og naar de paagældende ikke var hjemme, skulde de tilkendegive det for Naboerne paa begge Sider, og samme Svende skulde Kl. 12 lade sig finde for den Borgmesters Dør, som førte Stævnebogen, og for Fog­ dens Dør, haar han lod stævne til Tings. Den, der for­ sømte sin Vagt og ikke skaffede en anden i sit Sted, uden lovligt Forfald, skulde straffes efter Privilegierne, og den, der udenfor Raadhuset, naar Magistraten eller Fogden var

*) K. D. IV 689— 90.

3) Resens Haandskrift Kjøbenh, Raadhus

S. 433— 44.

18