KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Yagten.

277

Af en kgl. Frdn. af 6. Dec. 1581 *) ses det, at Natte­ vagten var fordelt paa Borgerskabet og gik paa Omgang. Kongen befalede da alle Indbyggerne, enten de var i Kon­ gens Tjeneste eller havde Bevillinger paa Skattefrihed, hver efter sin Evne og Formue og eftersom det ordenlig tilkom dem, at hjælpe til at holde eller lade holde Nattevagt, som det hidtil havde været brugeligt. Samtidig paabødes det Magistraten at have godt Tilsyn med Nattevagten, at den holdtes med gode, duelige, „føre“ (stærke) Karle og med gode Værger (Vaaben) og at der aldeles intet forsømtes, ej beller maatte man se gennem Fingre med nogen, saa han forskaanedes for Nattevagten, uden det skede med Kongens særlige Tilladelse. Kongen udstædte denne Befaling, „efterdi Vi af Øvrigheds kristelige Omsorg og Betænkende have ført til Sinde, hvad Magt derpaa liggendes er, at samme Natte­ vagt med Flid holdes ved lige, Mord, Manddrab, Tyveri og slig anden Ulyst, Synd og Last dermed at hindre og afvende ofj skadelig Ild at vogte og forekomme, og efterdi samme Vagt sker og holdes alle Byens Indbyggere, den ene saa vel som den anden til Gavn og Bedste, Rolighed og Skikkelighed41. Under Striden mellem Magist' aten og Borgerskabet 1580, begærede dette sidste, at Magistraten skulde deltage i Vagten, da den „gik hastig omkring“ 2); sammenholdes dette med oven- staaende, ses det at Magistraten endnu ligesom 1567 antog det Personale, der var nødvendigt til Vagttjeneste, men at der var paalagt Borgerne en viss Afgift for personlig at være fri forat deltage deri, og denne Afgift gik paa Omgang, idet enhver Borger havde visse Vagtdage og altsaa paa disse maatte yde Afgiften istedenfor den tidligere personlige Vagt. Det hedder i en Optegnelse fra 1620, at indtil „Anno 1582 var bestillet en viss Vagtskat paa Borgerskabet, da, formedelst mange stærke og føre Mænd, som selv kunde vaage, be­ sværede dem at give Andre deres Penge, som de selv kunde

J) K. D. I 481—82. 2) K. D. II 395.