KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgervæbningen.

299

Under den svenske Krig 1644 udgav Magistraten en Samling Bestemmelser1) om Borgervæbningens Vagt, „den store Vagt“ , saaledes kaldet i Modsætning til „den lille Vagt“ eller den sædvanlige Politivagt; disse Vedtægter blev „ igen fornyde 1657. Af dem ses det, at Hærens Benævnelser er trængte ind, der tales baade om Kaptejn og Korporaler. Ethvert Korporalskab skulde nu møde ved Korporalens Bolig og han skulde føre dem til den forordnede Samlings­ plads, naar Trommen rørtes anden Gang. Kun de Borgere, der var bortrejste, syge, skrøbelige, gamle eller havde andet lovligt Forfald, turde udeblive og det kun naar de i Tide havde tilkendegivet det for Kaptejnen, men i saa Fald skulde de sende en anden i deres Sted, der om Vintren skulde have 2 Mk., om Somren l 1/^ Mk. for Nat og Dag, hvis det var en der lod sig leje; det var imidlertid af Vigtighed, at man sendte en Person, paa hvem man kunde stole, ti hvis han forsaa sig, blev ikke alene han straffet, men ogsaa hans „ Principal Af det samlede Mandskab blev der nu udtaget Skild- vagter, der stod omkring paa Volden og i Portene og som blev afløste hver Time. Det var disse strengt forbudt at samtale med nogen og der var Livsstraf forbunden med at afskyde sin Musket om Natten uden Aarsag. Hvis nogen vilde stjæle sig over Volden eller i Mørke komme ham for nær, skulde han først 3 Gange raabe: Wer da og kalde paa Korporalen og da først give Ild. Det øvrige Mandskab af Korporalskabet, der opholdt sig i Vagthuse eller Corps de Garder, skulde da ile til med ladte Geværer og brændende Lunte, fra de andre Vagthuse skulde man hurtig skaffe sig Underretning om, hvad der var paa Færde, og først komme til Hjælp med den halve Rode, samt ufortøvet give Officererne paa Hovedvagten tilkende, hvad Skudet betydede. Der har saaledes været en Hovedvagt, hvor Officererne op-

') K, D. V 264—71.