KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgernes Deltagelse i offentlige Anliggender.

301

paalagt at møde1). Saaledes som Sagen fremtræder i de bevarede Dokumenter, ses det imidlertid, at Fuldmagter til at handle paa Stadens Vegne ikke er udstædte af hele Menigheden, men af udvalgte Borgere. Førend Reforma­ tionen hedder det om saadanne Fuldmagter, at de er givne af et vist Tal, (30, 32 eller et andet Tal) af de mest agtede Borgere med menige Almues og Indbyggeres Fuldbyrd og Samtykke2) , og det er ikke klart, om saadanne Folk forud er tilsagte eller om de paa Mødet er udvalgte af For­ samlingen. Da Magistraten 1525 fik Fuldmagt til at købe Serridslev Mark, var det de 28 Oldermænd og Stolsbrødre for Lavene, der udstædte Brevet, efterat de havde været forsamlede paa Raadhuset med flere af deres Medborgere3). Da Byen 1542 skulde sende 2 Mænd til Ringsted forat vælge Prins Fredrik til sin Faders Efterfølger, blev Fuld­ magten, foruden af Magistraten og Byfogden, udstædt af Rodemestrenes 2 Oldermænd og 12 Lavsoldermænd4). Til Prins Kristians Valg 1584 udstædtes Fuldmagten af 4 Raad­ mænd, Byfogden, de 2 Kæmnere, 16 Borgere, Oldermanden for Rodemestrene og 13 Lavsoldermænd5). 1584 var Væ­ verne , Snedkerne og Bødkerne repræsenterede, medens de ikke var dette 1542, og Oldermændene for Vandtsniderne og Kræmmerne nævnes ikke, derimod er de 16 Borgere, der nævnes foran Lavene, Byens store Handlende, der nu ikke nøjedes med at eende deres Oldermænd og følgelig al­ deles beherskede Valget; Borgeraristokratiet har faaet Over­ magten over Haandværkerne. Ved Tronfølger valget 1608 mødte et lignende Tal Mænd som 1584, men da 1648 Fredrik III blev valgt og hyldet6), udstædtes Fuldmagten af 3 Raadmænd, Byfogden, de 2 Kæmnere og 23 Borgere, af ’) Om Forholdet i Helsingør og Randers, se Jakobsen i Hist. Tidskr. V 112 flg. Det er dog tydeligt, at Kjøbenhavns kommunale Forfatning var ikke lidet forskellig fra Helsingørs. 2) Se Kjøhenhavn i Middelaldren S. 82. 3) K. D. I 357. 4) K. D. I 401. s) K. D. I 546. 6) K. D. I 663; 666—67.