KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Kæmneren.

306

Mandtal, ligesom om, hvor mange Stykker Kvæg hver holdt paa Byens Fang. Foruden den visse Indtægt skulde i Regnskabet indføres den uvisse, nemlig Græspenge for Ileste og Hopper paa Marken, Afgift af Byens Fold og af den nys begyndte Tørve- grøft, Gæsteskud af Fremmede, Indtægt af arvingløst og for­ brudt Gods, af Rømningsgods, Byens halve Del af Sjette Penge af Gods, der førtes ud af Riget, af Pakker, Kister og Kramgods, Penge, der udrededes for at købe sig fri for Kæmnerens og for Rodemesterens Bestilling, for Vandrender, der blev indlagte i Gaardene, Sagefald og forskellige andre Indtægter, ligesom der skulde indføres, hvad Kæmneren og Havnens Forstandere laante af hinanden. Som Udgift skulde opføres Byskatten og Afgiften af Serridslev Mark, ialt 113 I)lr., Byens daglige Tjeneres Løn, Jordskyld af andres Jorder, som Byen havde i Brug, Renten af 700 Dir. for den Ejendom i Kattesund, som Byen købte af Vor Frue Skole til Bolig for Byens Tjenere, der havde mistet Boligerne i Raadhusgaarden, da denne blev udlagt til Nytorv; anden Gæld; Forbedring paa Træbroer, Stenbroer og Veje uden for Portene og for Byens Bygning (Be­ fæstning). For alle Udgifter skulde Kæmneren tage Kvittering og beregne alt efter den trykte Myntordning med 80 Sk. eller 4 danske Mark til en Daler. Da han skulde staa i Forskud for forskellige Udgifter, maatte han, „efterdi Kæmneriet er Borgerskabet som en Besværing i deres Hus og Næring til Forsømmelse, hver udi 2 Aar paalagt“ , og Kæmneren ikke altid fik sit Tilgodehavende til S. Valborg Dag og ofte aldeles mistede dette eller fik det sent, have Udsættelse til Mikkelsdag med at klarere Regnskaberne. Vagt­ skriveren skulde „vare“ Regnskabet paa Byens Vegne, ligesom Kæmneren fremdeles maatte holde en Karl. Med Hensyn til Ejerskifte af Ejendomme udenfor Portene skulde han give god Agt paa, at saadant blev optegnet bag i hvei’t